Tiden var nu den, at alt det smarte ikke var smart længere, “Tilbage til naturen”-dillen havde et fast greb i alle. Alt efter fornemmelser, romantik og pengepung realiseres drømmen om “det lille hus på landet”. – Og “tovlige” bymenneskers drømme falder i så fin tråd med mange landmænds dødtræthed over dagligdagens dont, at han griber chancen for at flytte til storbyen og få del i det moderne livs komfort. De kære beboere på Solvænget er med på dillen. De køber sommerferie-landbrug for – som Rigmor Hansen siger – at blive selvforsynende med friske, vitaminsprængfyldte landbrugsprodukter. Men selv om vicevært Alf er fuld af praktisk sans, så må vore ærke-københavnere efterhånden sande, at bondens liv ikke er lutter lagkage, sommersol og lærkesang. Nyd Elith Foss som landmand Kresten Kristensen, han var desværre en alt for sjælden gæst i den danske guldalder-film.

1963