Stjerner i trøjen Extra
Reality
Kan du ikke få nok af de kendte danskeres strabadser i 'Stjerner i trøjen', kan du glæde dig til 'Stjerner i trøjen Extra', hvor vi zoomer ind på den militære mission. I første afsnit møder vi Dar Salim, der selv har været værnepligtig, og som giver et indblik i, hvorfor han har valgt at stå i spidsen for 'Stjerner i trøjen'. For det kan jo være noget af et sats at tro på, at voksne, kendte mennesker vil indordne sig under militære forhold. Samtidig med, at Dar ikke selv ved, om han ville kunne tage imod ordre og kapere åbenlyse urimeligheder, så tror han på, at det vil være en dannelse, og at alle vil komme ud på den anden side som en bedre version af sig selv. De resterende to afsnit vil kunne ses på discovery+ i forbindelse med finalen af 'Stjerner i trøjen'.