Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    tirsdag 25. juli
    TV 2 Play
    Landmand søger Kærlighed 2023 TV 2
    Ny Sæson
    Læs omtale

    TV 2 præsenterer tiende sæson af ‘Landmand søger kærlighed’, hvor seks landmænd og -kvinder leder efter kærligheden. Du kan følge deres søgen efter den eneste ene på TV 2 Play fra tirsdag 25. juli (uge 30) og på TV 2 fra tirsdag 1. august (uge 31).

    Her er landmændene i Landmand søger Kærlighed 2023

    Landmand søger Kærlighed 2023 Gustav
    Landmand søger Kærlighed 2023 Gustav Foto: Blu/TV 2

    Gustav

    Alder: 29 år

    Bopæl: Gustav bor på sin fødegård, som han nu ejer. Gården ligger i et naturskønt område uden for Vejle og er omgivet af egne marker og islandske heste på græs.

    Om Gustav: Gustav elsker friheden og udelivet og kan ikke forestille sig at bo andre steder end på gården.

    Gustav er ekstrovert og social og mener selv, at man kan tale med ham om alt – også følelser. Han beskriver sig selv som en aktiv type med lyst til livet, og som altid er klar på at tage en udfordring op. Han er glad for spænding og at rejse, når det er muligt, for “små eventyr er bedre end ingen eventyr”.

    Om Gustavs arbejde: Gustav er selvstændig landmand. Han driver sin gård med islandske heste og dyrker de omkringliggende marker med foder. Han er oprindeligt uddannet landmand med speciale i planteavl og er produktionsleder.

    Sideløbende arbejder han som malkerrobotsælger.

    Fritidsinteresser: I fritiden har Gustav altid gang i projekter, og han dyrker sine interesser, som er: jagt, landbrug, droneflyvning og heste. Han bruger også tid med sine venner. De tager eksempelvis ud at bowle, på skiferie eller en jagttur til Sverige.

    Søger: Gustav savner en kvinde at drømme med og på sigt stifte familie med. En åben, ligeværdig og selvstændig kvinde med ben i næsen, der kan give ham lidt modstand og er klar på landlivet. En der går op i sig selv, samtidig med at hun kan tåle skidt under neglene og ikke er bange for at tage fat, når de dyrker udelivet.

    Gustav “gider ikke rigtig byture mere”, men når han så er ude, så taler han gerne med kvinder. Han fortæller dog, at han ofte bliver genert, hvis det er en kvinde, han er interesseret i.

    Linea

    Landmand sæger Kærlighed 2023 Linea
    Foto: Blu/TV 2

    Alder: 37 år

    Bopæl: Linea bor til leje i et bindingsværkshus på 100 kvadratmeter på landet i Midtsjælland – lige op ad skov og marker. Går man 100 meter gennem skoven, kommer man til hestestaldene. Her lejer hun alle staldene.

    Om Linea: Hvis du synes, at Linea virker bekendt, er det måske, fordi du er en flittig seer af ‘Landmand søger kærlighed’. Linea medvirkede nemlig i sidste sæson, hvor hun var en af vinbonden Claus Simonsens bejlere. Linea elsker livet på landet, hvor hun har seks hektar til sine heste. Men hun kan også godt lide at tage ind til byen og hygge på en café med veninderne.

    Linea ser sig selv som en ambitiøs kvinde, der bruger meget energi på de ting, hun har gang i. Hun er målrettet og social. Hun beskriver sig selv som omsorgsfuld og med bløde sider, som man dog nok lige skal kende hende godt, før hun viser frem.

    Om Lineas arbejde: Linea driver sit stutteri, hestepension og sin træningsstald. Hun står op ved 5-tiden og fodrer hestene, inden hun tager på arbejde. Hun drømmer om et deltidsjob, så hele hverdagen ikke går med arbejde og pasning af hestene.

    Fritidsinteresser: Lineas fritid går som regel med hestene, hvor hun også er dressurdommer. Hun nyder at løbe en tur eller tage i fitness. Derudover kan hun godt lide at gå på cafeer eller til koncerter med sine veninder. Hvert år cykler hun til Paris med Team Rynkeby.

    Søger: Linea har stort set været single hele sit liv pånær få, korte forhold. Hun har brugt det meste af sit ungdomsliv på at bygge sit stutteri op, og hun har ikke fokuseret på at finde en kæreste.

    Linea føler ikke, at hun er god til datingsider og vil hellere møde mænd i virkeligheden. Hun leder efter en mand, der respekterer de ting, hun går op i og den person, hun er. Hun leder også efter en, der selv har noget at gå op i, så hun også har tid til sine interesser. Hun vil dog gerne drosle ned med tiden, hvis den rette dukker op.

    Hun går ikke så meget op i, hvordan en mand ser ud. Det handler om kemi, og det indre og humor er klart vigtigst.

    Jens

    Landmand søger Kærlighed 2023 Jens
    Foto: Blu/TV 2

    Alder: 64 år

    Bopæl: Jens bor alene på sin fødegård i Østjylland, som han er tredje generation på. De tre længer er nedlagt, så nu findes kun stuehuset. Tidligere var der kvæg på gården, men det blev nedlagt i 2004, så nu driver Jens kun lidt planteavl primært som hobby, for det er svært helt at opgive identiteten som landmand.

    Om Jens: Jens elsker sin gård på trods af, at der ikke er meget tilbage af den. Han ved, at han så småt skal til at vænne sig til tanken om, at han ikke kan blive der for evigt. Og selvom han ikke mener, at det er realistisk, håber han til det sidste, at en af hans tre børn vil overtage gården.

    Jens og hans ekskone har tre børn sammen; en søn der læser medicin i København, og to døtre der læser på universitet i Aarhus. Den ene datter er alene med sin datter, og Jens passer ofte sit barnebarn.

    Jens mener selv, at han er følsom – også selvom han ikke altid er lige god til at vise det.

    Om Jens’ arbejde: Han er uddannet landmand og har tidligere levet af arbejdet med køerne på sin gård. Nu driver han lidt marker samt lejer jord ud.

    Fritidsinteresser: Jens sætter pris på at være aktiv og er glad for at bruge tid sammen med sine børn og barnebarn. Han er samfundsinteresseret og interesserer sig for den verden, han lever i. Derfor leder han også efter en kvinde, der ikke kun vil se serier.

    Søger: Jens oplever ofte, at kvinderne leder efter venner, men han har venner nok. Han savner kvinden, som er aktiv og kan være med til at udfylde tiden, når han engang skal på pension, og ”så vil det jo være smart at nå at lære hende at kende inden.” Det er ikke så vigtigt for ham, om de skal bo sammen – bare de kan tilbringe kvalitetstid sammen, når de så ses.

    Sanne

    Landmand søger Kærlighed 2023 Sanne
    Foto: Blu/TV 2

    Alder: 47 år

    Bopæl: Sanne bor på en nedlagt landbrugsejendom i nærheden af Dronninglund i Nordjylland, som er bygget tilbage i 1884. Ejendommen ligger op ad Dronninglund storskov, som er ejet af en godsejer og nogle private – heriblandt hende selv.

    Om Sanne: Sannes veninde beskriver hende som typen, der får alle omkring sig til at føle sig godt tilpas, fordi hun rummer lige dele humor, empati og arbejdsomhed. Og så elsker hun dyr.

    Om Sannes arbejde: Sanne arbejder til daglig som salgschef i en virksomhed, der handler med alt til landbruget såsom gødning og foder til alle slags dyr.

    Hun har islænderheste, som hun avler – og til sommer kommer der en håndfuld føl. Planen er desuden, at hun skal have bistader. Heste og biodiversitet betyder meget for Sanne.

    Fritidsinteresser: Udover heste, biodiversitet, økologi, naturen og hendes to katte og to hunde elsker Sanne at gå til koncerter og få gode madoplevelser.

    Søger: Sanne har aldrig scoret i byen, og ting som dating-appen Tinder er bestemt ikke hende. Hun leder efter en mand, der står ved, hvem han er, og som har lyst til at opleve ting med hende. Han skal både kunne være seriøs og dyb men også være klar på vandkamp i haven.

    Carsten

    Landmand søger Kærlighed 2023 Carsten
    Foto: Blu/TV 2

    Alder: 27 år

    Bopæl: Carsten bor på et lille husmandssted i Vestjylland, som han købte for ti måneder siden. Det er første gang, at han har boet alene, ellers har han boet på gården hjemme hos sine forældre.

    Om Carsten: Han beskriver sig selv som genert og en fyr, der har svært ved at se kvinder i øjnene. Og så er han bestemt ikke vant til at tale om sine følelser.

    Carsten elsker livet på landet med sin familie og venner tæt på. Han har aldrig oplevet andet og kunne heller ikke tænke sig andet end at bo på landet. For han nyder at være ude og elsker naturen.

    Om Carstens arbejde: Carsten har arbejdet hos den samme landmand de sidste fem år, og hans job er at være i marken og passe kalve. Det arbejde er han glad for, for han elsker at arbejde med dyr.

    Fritidsinteresser: I sin fritid roder Carsten med biler og maskiner.

    Søger: Carsten har meget lidt erfaring med kærligheden og har kun været på nogle få dates. Han har heller aldrig haft et langt forhold og fortæller også, at han aldrig har været rigtigt forelsket.

    Men han drømmer om at have det, hans forældre har. De har været sammen i mange år og har seks børn i alt. Han drømmer om den kærlighed, de har i en Morten Korch-film, og han vil rigtig gerne møde en, der også ønsker en familie.

    Niels Erik

    Landmand søger Kærlighed 2023 Niels Erik
    Foto: Blu/TV 2

    Alder: 42 år

    Bopæl: Niels Erik bor på en gård, der ligger fem minutter fra hans fødegård og erhverv. Gården ligger i en lille landsby lidt uden for Randers.

    Niels Erik nyder tilværelsen på landet tæt på bylivet i Randers. Han elsker friheden og udelivet og kan ikke forestille sig at bo andre steder. Her er han født, og her kommer han øjensynligt til at stille gummistøvlerne.

    Om Niels Erik: Niels Erik er vokset op med sine to storesøstre, sin far og sin bonusmor.

    Niels Erik har et glimt i øjet og er ekstrovert. Han ser sig selv som en, man kan tale med alt om – også følelser. Men han elsker også sit eget selskab og bare at være sammen med sine hunde.

    Han er lidt af en spasmager, og mange vil nok se ham som en meget anderledes landmand, fordi han har været ude og prøve sig selv af med mange andre ting end landbruget. Faktisk troede han på et tidspunkt, at en karriere i militæret skulle være hans levevej.

    Han elsker eventyr og er meget draget af naturen.

    Om Niels Eriks arbejde: Niels Erik overtog for to år siden alt drift af gården, hvor han er opvokset. På gården er der slagtegrise og planteavl, og hans far hjælper stadig til.

    Fritidsinteresser: I fritiden har Niels Erik altid gang i meget – vinterbadning, crossfit tre gange om ugen, jagt med sine to hunde, rejser og så er han i gang med at tage flycertifikat.

    Søger: Det er lang tid siden, at Niels Erik har været på date, og han har ikke haft held på datingappen Tinder. Han har før mødt kvinder gennem aktiviteter, da han er meget aktiv og socialt anlagt.

    Han drømmer om at møde en, der vil mange af de samme ting som ham – en der elsker naturen og måske også en at skabe en familie med. Han har ikke noget imod at blive papfar men vil også selv gerne være far, og derfor går han også efter en lidt yngre kvinde. Hun skal have humor og ikke hverken være vag eller dominerende. Og så skal hun helst være aktiv og gå op i sig selv men ikke være en sminkedukke.

    Nordisk Film+
    Wisegirls
    25 jul 2023
    00:10
    Læs omtale

    Da superlækre Meg finder et job på en italiensk restaurant, bliver hun hurtigt venner med Kate og Raychel – to andre smukke servitricer. Hvad hun ikke ved er, at restauranten er ejet af mafiaen og fungerer som dække for lyssky narkohandel. Inden længe hvirvles Meg ind i en rå underverden, hvor hun presses til at tage del i den grove kriminalitet, og da politiet tvinger Meg til at skaffe beviser mod mafiaen, kommer hendes og venindernes liv for alvor i fare…

    2002

    Max Logo
    The Golden Boy HBO Max
    25 jul 2023
    00:01

    The Golden Boy
    Dokumentar [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=SnQTVxAxPvc” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Golden Boy” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    I en alder af 19 år var Oscar De La Hoya en olympisk guldvinder i boksning, en lokal helt og et forbillede for sit mexicansk-amerikanske samfund i East Los Angeles. Med tilnavnet “The Golden Boy” blev De La Hoya med sit gode udseende, og hjerteskærende historie om at vinde olympisk guld for sin døende mor til en superstjerne både i og uden for ringen. Men alt var ikke, hvad det så ud til at være bag den polerede facade. I denne dokumentar fortæller De La Hoya med egne ord og sjældent arkivmateriale hele historien uden filter. Instrueret af Fernando Villena, og executive produceret af blandt andre Mark Wahlberg.

    2 episoder. Begge episoder udgives på premieredagen.

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    Crossing Swords - Sæson 1-2 Viaplay
    Komplet Serie
    25 jul 2023
    00:00
    Læs omtale

    A good-hearted peasant dreaming of knighthood becomes a squire at the royal castle. But his dream job isn’t everything he’d hoped it would be.

    mandag 24. juli
    Disney+
    Disney+ Futurama
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    24 jul 2023
    09:01

    Futurama – Sæson 11
    Serie Animation, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=93HhLsZuKF8” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Futurama – Sæson 11” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Animationsserien Futurama har ligget i dvale i 10 år, men nu genoptages serien med en ny sæson 11. Disney+ har premiere på den nye sæson fra 24. juli.

    Futurama havde premiere helt tilbage i slut 90’erne i 1999, men nu er der altså 10 nye episoder på vej, der vises ugentligt.

    De 10 helt nye afsnit af sæson 11 har noget for enhver smag, loves der. Nye seere vil være i stand til at starte serien herfra, mens mangeårige fans vil genkende en masse – herunder udviklingen i den episke kærlighedshistorie om Fry og Leela, det mystiske indhold i Nibblers kattebakke, den hemmelige historie af den onde Robot Julemand med mere.

    I mens er der en helt ny pandemi i byen, mens besætningen udforsker fremtiden for vacciner, bitcoin, annulleringskultur og streaming af tv.

    Værd at vide om Futurama – Se alle afsnit på Disney+

    Futurama er en animeret science fiction-komedie skabt af Matt Groening, manden bag den ikoniske The Simpsons. Serien blev oprindeligt sendt fra 1999 til 2003. Du kan se alle de gamle afsnit af Futurama på Disney+ her

    Handlingen finder sted i det 31. århundrede og følger hovedpersonen Philip J. Fry, en ung og almindelig fyr fra det 20. århundrede, der ved et uheld bliver frosset ned og vækker op i fremtiden. Han finder sig selv i New New York, en hektisk og futuristisk by, hvor han bliver ansat som leveringsdreng hos Planet Express, et intergalaktisk leveringsfirma.

    Sammen med sine nye venner og kolleger – den kærlighedssultne cyclops Turanga Leela, den alkoholiske robot Bender, den geniale men sindssyge professor Hubert J. Farnsworth og mange andre farverige karakterer – står Fry over for en række utrolige eventyr og skøre situationer. Fra rejser gennem rummet til fremmede planeter, møder med bizarre væsener og endda tidsrejser, udforsker Futurama en bred vifte af genrer og temaer med sin karakteristiske blanding af satire og sentimentalitet.

    Serien formår at tackle komplekse emner som teknologi, politik, kærlighed og eksistensfilosofi på en humoristisk og intelligent måde. Den skarpe dialog og de finurlige vittigheder, kombineret med enestående animation og fantastisk stemmeskuespil, skaber en unik og underholdende oplevelse for seerne.

    Netflix
    Unknown: Cosmic Time Machine Netflix
    24 jul 2023
    09:00
    Læs omtale

    James Webb-teleskopet sætter gang i fantasien med sine blændende billeder af fjerne galakser. Denne dokumentar følger historien fra idé til opsendelse

    Nordisk Film+
    Lynet
    24 jul 2023
    00:10

    Lynet
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan… Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, “Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige “Lyn” er lige om hjørnet…

    1934

    søndag 23. juli
    DR TV
    Marilyn Monroe - Mere end et sexsymbol DR TV
    Læs omtale

    Amerikansk dokumentarserie fra 2022.

    Trods en hård barndom drømmer den unge Norma Jeane om at blive filmstjerne. Hun arbejder hårdt for at fremme sin karriere og skifter navn til Marilyn Monroe. Men da hun afslår mediemogulen Harry Cohns tilnærmelser, bliver hendes kontrakt hos Columbia Pictures ikke fornyet. Fire år senere, i 1952, skriver hun sammen med journalisten Florabel Muir artiklen “Ulve, jeg har kendt” – og advarer andre kvinder om “ulvene” i branchen.

    Se alle afsnit fra den 23. juli kl 06:00 på DRTV.

    DR TV
    Sneleoparden DR TV
    23 jul 2023
    06:00
    Læs omtale

    Fransk dokumentar fra 2021.

    Den er smuk, sky og mytisk. Sneleoparden. Naturfotografen Vincent Munier inviterer forfatteren Sylvain Tesson med på en søgen efter et rovdyr, der sjældent lader sig spotte. Den tibetanske natur er barsk og gold, og alligevel fuld af liv. Mens de to venner følger sporerne efter det store kattedyr, oplever de, hvordan Himalayas dyr åbner døren til en majestætisk verden med et helt andet sprog. Nick Cave har bidraget til musikken.

    Nordisk Film+
    Limitless
    23 jul 2023
    00:10

    Limitless
    Film Thriller
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Eddie Morra er en useriøs forfatter med en seriøs skriveblokering. Men da han opdager pillen, der booster hjerneaktiviteten med flere hundrede procent, ændres alt. Med ét lever Eddie et high-speed overklasseliv med succes, penge og kvinder i en grad, der overstiger fantasien. Men succesen har en skyggeside, og snart er Eddie i større fare, end selv overmenneskelig tankekræft kan redde ham ud af…

    2010

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard