Ex on the Beach – Sverige – sæson 9
Reality
’Ex on the Beach – Sverige’ er tilbage med endnu en stjernespækket sæson, når vi blænder op for sæson 9 – Celebrity Edition – på Dplay! Denne gang, og for første gang nogensinde, mødes vores stjerner i hjemlandet Sverige, hvor de skal tilbringe sommeren sammen. Alt kan ske, og enhver kan crashe festen, når flere af de mest omtalte og elskede realitystjerner samles i denne historiske sæson. I en luksusvilla på den svenske vestkyst er vores celebre deltagere klar til lange, lyse og festlige sommernætter og masser af kærlighed. Betingelserne for en drømmeferie er således perfekte, men når som helst, hvor som helst og under alle omstændigheder kan uventede gæster dukke op og sabotere livet – eller løfte det til et helt nyt niveau.