Clifford The Big Red Dog
Film | Børn
Clifford The Big Red Dog er en moderne familiefilm med bl.a. John Cleese og Jack Whitehall på rollelisten. Filmen, der bygger på den klassiske børnebogsserie af forfatteren Norman Bridwell, er instrueret af Walt Becker, og den holder fast i den oprindelige historie om hunden Clifford. Clifford The Big Red Dog handler om skoleeleven Emily Elizabeth, der møder en magisk dyreelsker, der forærer hende en lille, rød hvalp.
Men den lille, røde hvalp ved navn Clifford bliver tre meter høj i løbet af natten på grund af hendes store kærlighed til den lille hund. Hun går derfor til sin excentriske onkel Casey for hjælp. Men da en gal videnskabsmand prøver at fange den enorme, legesyge hund, kræver det hele kvarterets hjælp at skjule Clifford. Gør dig klar til dette utrolige og latterfremkaldende komedie-eventyr, der lover STOR sjov for hele familien!