00:00
Læs omtale
Erling Braut Haaland er en af de mest omtalte fodboldspillere lige nu. Få et nærmere indblik i hans historie, samt hvordan hans karriere så ud, før han valgte Manchester City.
00:00
Læs omtale
Velplejede græsplæner. Store læber. Et enormt indkøbscenter. Velkommen til forstaden, et paradis for mange. Men for en teenager fra New York City, er forstaden hendes helt egen version af helvede.
00:00
Læs omtale
"Svenske forbrydelser" er en chokerende dokumentar om de mest berygtede mord i Sverige. I denne serie bliver nogle af de mest afskyelige forbrydelser i moderne svensk historie undersøgt og forklaret.
00:00
Læs omtale
Da den legendariske forretningsmand og tidligere sovjetiske wrestlingmester Otto Mueller bliver skudt i sit hjem på sin 65-års fødselsdag, er otte familiemedlemmer til stede – hver og en er nu mistænkte.
00:00
Læs omtale
The Serpent Queen fortæller historien om Katarina af Medici, som mod alle odds blev en af de mægtigste og længst siddende herskere i den franske historie.
00:00
Læs omtale
Tredje sæson af Honour har premiere den 12. september på Viaplay. Flere danske navne er på rollelisten i den nye sæson.
Således finder vi både Iben Hjejle, Lars Ranthe, Marie Askehave og Oscar Giese på rollelisten udover hovedrolleindehaverne Alexandra Rapaport, Julia Dufvenius, Anja Lundqvist og Eva Röse.
Tredje sæson af Honour består af otte afsnit.
Honour – Sæson 3 – det handler den om
Det 18 måneder siden, vi sidst mødte de fire advokater. Og det begynder brutalt med et chokerende terrorangreb mod en stor gruppe kvinder. Angrebet viser sig at trække tråde til incel-bevægelsen – mænd, der er havnet i ufrivilligt cølibat og som deler et voldsomt kvindehad.
I denne sæson er de fire venner fra det juridiske kontor i Uppsala udsat for endnu større fare og endnu flere personlige dilemmaer, der både splitter og samler dem. Hvor meget kan venskab og loyalitet holde til, når hemmeligheder og løgne kommer op til overfladen?
Elin, Karin, Janni og Nour gør alt for at lade begivenhederne fra den foregående sæson ligge bag sig, men det viser sig at være sværere end som så.
– Vi vil gerne behandle det, der rører, forarger og skræmmer os. Det er det, der antænder vores vrede og gør vores serie ubehageligt presserende og spændende. Seerne har givet deres mening til kende, og derfor føles det fantastisk at give dem en ny, endnu skarpere sæson. Derudover medvirker nogle af Danmarks bedste skuespillere, siger Eva Röse.
00:00
Læs omtale
22 kamplystne deltagere er udvalgt til at kæmpe om det eftertragtede trofæ i Danmarks hårdeste reality-program. Forude venter en uforglemmelig oplevelse for denne gruppe af modige danskere.
00:00
Læs omtale
Det excentriske geni Walter O’Brien og hans team af geniale outsidere er den sidste forsvarslinje mod nutidens komplekse, højteknologiske trusler.
00:00
Læs omtale
The Philadelphia homicide squad's lone female detective finds her calling when she's assigned "cold cases," older crimes that have never been solved.
09:01
Læs omtale
‘Kon-tiki’ er baseret på Thor Heyerdahls bog af samme navn og det anslås, at den har solgt over 50 millioner eksemplarer på verdensplan og er oversat til over 70 sprog. I den sande historie om Kon-Tikis farefulde søfærd sejler seks mænd fra Peru til Polynesien på en spinkel balsa-flåde og sætter deres liv på spil for en idé, som kunne ændre verdenshistorien. Anført af Thor, en flot kaptajn, som ikke kunne svømme, sejler de ud uden moderne udstyr og kun med en papegøje til at holde dem ved selskab. De drager af sted med verdenspressens fulde bevågenhed og navigerer ved hjælp af stjernerne i det store Stillehav med bølgerne som deres ror. De seks mænd kæmper mod naturen i form af flodbølger, hajer og det dybe havs dæmoner. Filmen ‘Kon-Tiki’ har vundet et hav af internationale priser.
00:00
Læs omtale
Zentropa står bag en storstilet dramaserie til Viaplay om tilblivelsen af en af Danmarks største forfattere: Karen Blixen. Serien er skabt af Dunja Gry Jensen og realiseret af konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl efter en idé af Connie Nielsen og Karoline Leth.
‘Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ bliver på seks episoder af 50 min, der vises på Viaplay fra 18. september.
Drømmeren – Karen Blixen bliver til – Det handler den om
’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ er en fortælling om en kvinde, der kæmper for at finde sin plads i livet og frigøre sig fra familiens og samfundets forventninger. Handlingen foregår i 1930’erne og tager sin begyndelse, da Karen Blixen vender hjem til Danmark efter sine mange år i Østafrika. Hun befinder sig på et absolut nulpunkt; ruineret, syg, fraskilt og med knuste drømme. Dybt afhængig af sin religiøse og højborgerlige familie er hun tilbage i barndomshjemmet på Rungstedlund.
Fra dette udgangspunkt følger vi, hvordan Karen Blixen langsomt rejser sig fra nederlaget og genopstår som en enestående kunstner. Det bliver en rejse mod den personlige og økonomiske frihed, hun altid har længtes efter, men først må hun finde modet til at stå ved sig selv og tage det opgør med familien, hun ikke magtede i sin ungdom. Undervejs oplever vi Karen Blixens nærmeste familie og deres relation, og serien trækker desuden i glimt tråde tilbage til den nære fortid i Afrika. Stedet hvor Karen Blixen fandt sine lykkeligste stunder i et liv med frihed, kamp og risici – men hvor hun også mødte sine største nederlag og tab i sine kærlighedsforhold til både ægtemanden Bror Blixen og soul-maten Denys Finch-Hatton. Serien visualiserer desuden Karen Blixens inderste tankeliv og magiske univers gennem en fortolkning af hendes novelle ’Drømmerne’ fra debuten ’Syv Fantastiske Fortællinger’.
Den danskfødte verdensstjerne Connie Nielsen (’Brødre’, ’Gladiator’, ’Djævelens advokat’) har hovedrollen som Karen Blixen i ’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ og er også executive producer. Connie Nielsen vandt ’The Silver Seashell’ for ‘Best Actress’ ved San Sebastian International Film Festival i 2004 for sin rolle i Susanne Biers ‘Brødre’, som også sikrede hende en Bodil for ’Best Actress’ i 2005 samt en nominering til ‘Best European Actress’ ved The European Film Awards samme år.
”Karen Blixen har været et forbillede siden min barndom: En eventyrs-figur, ordkunstner, vidt rejsende, en tænker. Alligevel kendte jeg ikke den sande historie om selve den proces, – smertefuld, afprøvende, og vildt spændende – gennem hvilken en kvinde på 46 år, dybt ramt af sit livs allerstørste krise, fandt ind til sit eget egentlige talent, og herved også frem til den frihed hun søgte. Jeg er overbevist om vigtigheden for kvinder i alle aldre, og fra alle steder, at kende til denne enormt inspirerende historie. Jeg lægger min krop og sjæl i at bygge et spejl af denne utrolige kvinde, og er taknemmelig og begejstret for at kreativ producer Karoline Leth og Zentropa har formået at samle så fantastiske talenter omkring dette fortryllende projekt”, siger Connie Nielsen.
”Hos Viaplay er en af vores vigtigste ambitioner at udbrede kendskabet til de største og mest betydningsfulde nordiske personligheder til resten af verden. Med ’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ går vi tæt på Karen Blixen, som ikke blot er et af de allerstørste forfatternavne gennem tiden, men som også gennem hele sit liv kæmpede for friheden til at være den kvinde, det menneske og den kunstner, hun ønskede at være. At der så også står et stærkt hold af mennesker bag denne serie – både foran og bagved kameraet, gør blot mine forventninger til, hvor fantastisk denne serie kommer til at blive, endnu større,” siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.
’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ er skabt af creator Dunja Gry Jensen og realiseret af konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl og efter en idé af Connie Nielsen og Karoline Leth. Dunja Gry Jensen står bag adskillige anerkendte tv-serier og spillefilm, heriblandt tv-serierne ”Nordskov” og ”Sommer”, og konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl har allerede gjort sig bemærket ved internationale filmfestivaler med sin første spillefilm ’Kød & blod’ (2020), der fik premiere på Berlin International Film Festival i 2020.
Serien produceres som en Viaplay Original af Zentropa ved Marie Cecilie Gade, Karoline Leth, Charlotte Hjordt i koproduktion med Belga og med støtte fra Public Service Puljen, Nordisk Film & TV Fond, Wallimages og fra Belgian Federal Government Tax Shelter via Belga Films Fund, Wallimage og med udviklingsstøtte fra Creative Europe programme of the European Union. Internationalt salg varetages af TrustNordisk.
00:00
Læs omtale
Denne serie har til formål at kaste lys over Roger Ailes’ politiske karriere, afgørende begivenheder i hans liv, samt de anklager og retsforlig om sexchikane, der afsluttede hans regeringstid på Fox News.
20:00
Læs omtale
Den amerikanske sygehus drama serie New Amsterdam er tilbage med sin femte sæson (ugentlige afsnit) fra 21. september på Viaplay. Det er samtidigt den sidste sæson af serien.
00:00
Læs omtale
For de modige brandmænd på Brandstation 51 går ofrenes sikkerhed altid før deres egen. De hårdføre mænd slås også med interne stridigheder og skyldfølelserne efter en dødsulykke, som rammer stationen.
20:00
Læs omtale
Få indblik i det følelsesladede hverdagskaos, der hersker på det travleste sygehus i Chicago og lær de heltemodige ansatte, som holder det hele sammen, at kende.
20:00
Læs omtale
De ansatte ved 21. politidistrikt i Chicago sætter deres liv på spil for at tjene lokalsamfundet. Jobbet indebærer et ansvar med følger, der rækker langt uden for arbejdspladsen.
00:00
Læs omtale
Den tidligere kriminelle Dylan Forrester forsøger at aftjene sin prøveløsladelse. Men da hans bror dør under mystiske omstændigheder, beslutter sig for at bryde sin prøveløsladelse og afdække sandheden.
00:00
Læs omtale
En ensom trøffeljæger forlader trygheden i Oregons vildmarker for at opsøge den bybo, der har stjålet hans trøffelgris. I Portland finder han både den, han søger, og den fortid, han helst vil glemme.
00:00
Læs omtale
En mistænkelig forsvinden og en oprivende ulvedebat danner baggrund for Viaplays nye norske krimiserie Fenris, som har premiere 25. september.
Fenris – det handler den om
I Fenris møder seerne biologen Emma Salomonsen (Ida Elise Broch). Hun har en fornemmelse af, at alt ikke er, som det skal være med sin far og rejser hjem til den lille landsby ved den svenske grænse. Her får hun bekræftet sine anelser. Hendes far, den omdiskuterede ulveforsker Marius Stenhammar (Magnus Krepper), er havnet i store vanskeligheder.
I landsbyen er en ung dreng forsvundet, og rygterne svirrer om, at han er blevet dræbt af en ulv. Til sin store forskrækkelse finder Emma drengens blodige jakke hjemme hos sin egen far. Dette danner baggrunden for en serie fyldt med intens handling og store personlige konflikter.
Da Emmas far også forsvinder sporløst, efter at givet hint om, at han bærer på en hemmelighed, er Emma nødt til at finde ud af, hvad der egentlig er sket.
På rollelisten i Fenris står en række kendte skuespillere. Udover norske Ida Elise Broch (Hjem til jul) spiller svenske Magnus Krepper, Cengiz Al, Helena Ødven, Jan Gunnar Røise, Viljar Knutsen Bjaadal, Ingjerd Egeberg og John Emil Jørgensrud centrale roller i serien.
Instruktør og skuespiller kommentarer
– Jeg havde lyst til at lave en spændingsserie, hvor naturen spiller hovedrollen. En fortælling med stærke karakterer, som er villige til at gå langt for at opnå deres mål. I Norge er der ingenting, som vækker stærkere følelser end ulvedebatten. Den er en eksplosiv blanding af idealisme og politik. Dette skaber rammen for et krimimysterium, hvor familiekonflikter, venskab og nordmænds nære forhold til naturen står i centrum. Fenris er en serie, som omhandler, hvad der egentlig er værd at kæmpe for, fortæller instruktør Simen Alsvik.
Hovedrolle indehaver Ida Elise Broch glæder sig til, at seerne endelig får lov at se serien.
– Det er altid nervepirrende at vise noget, man har arbejdet hårdt med og lagt et bid af sit hjerte i. Men det er spændende. Jeg håber, at publikum synes det samme, og at de synes, det er knaldgodt, selvfølgelig, fortæller Broch.
Svenske Magnus Krepper har spillet med i en lang række nordiske produktioner i sin begivenhedsrige karriere. I Fenris spiller han rollen som den lidt mystiske karakter Marius Stenhammar.
– Jeg synes, at Marius er en spændende karakter baseret på det, som ikke bliver fortalt – hans hemmeligheder. Det har været en god rolle og med et tema, som berører og ryster. Derudover har det også været med et fantastisk team og kollegaer, som har gjort dette muligt, fortæller Krepper.
00:00
Læs omtale
Da der på mystisk vis åbner sig et kæmpe synkehul i Los Angeles, bliver en familie splittet ad. De må arbejde for at overleve og finde en vej hjem igen, mens resten af verden desperat forsøger at forstå, hvad der er sket.
00:00
Læs omtale
This England er en ny serie på 6 afsnit instrueret af Michael Winterbottom. Serien er i fem dele og er en Sky produktion som i Skandinavien, Holland, Polen og de baltiske lande er solgt til Viaplay.
Serien omhandler Boris Johnson og dennes regering under den dødelige pandemi og forestående Brexit, en tid der også præges af hans kontroversielle ledelsesstil.
Kenneth Branagh spiller Boris Johnson og øvrige medvirkende er:
- Ophelia Lovibond som Carrie Symonds
- Andrew Buchan som Matt Hancock
- Tim Goodman som Stanley Johnson
- Alec Nicholls som Sir Patrick Vallance
- James Corrigan som Isaac Levido
- Rachel Sophia-Anthony som Lola Aldenjana
- Simon Kunz som Andrew Mills
- Greta Bellamacina som Cleo Watson
- Simon Paisley Day som Dominic Cummings
- Bitu Thomas som Priti Patel
- Hiten Patel som Asif
Serien skulle få premiere på Viaplay 29. september
Vi opdaterer muligvis senere med flere film, hvis vi får en liste fra Viaplay.