Nyt på SkyShowtime i juli og august 2023
Så er vi klar med sommerpremierer på SkyShowtime, der både har sendt os deres juli og august premierer.
Du kan se frem serien Django med bl.a. Noomi Rapace fra d. 3. juli. Samme dag er spionageserien Ghosts of Beirut om terroristen Mughniyeh klar. I august kommer Bupkis – en rå, semi-autobiografisk komedieserie med Pete Davidson fra blandt andet The King of Staten Island og Saturday Night Live.
00:05
Læs omtale
Django, der læner sig en smule op ad Sergio Corbuccis kultfilm, fortæller historien om en mand, der søger hævn, men som ender med at kæmpe for noget, der er endnu større. Texas, slutningen af 1800-tallet: Django ankommer til en øde by i bunden af et krater: New Babylon. Django leder efter de mænd, der slog hans familie ihjel, men så finder han ud af, at hans datter Sarah har overlevet og befinder sig i New Babylon. Sarah er nu tyve år gammel og skal snart giftes med John Ellis, grundlæggeren af New Babylon, og – vigtigst af alt – så ønsker hun ikke, at Django er der. Django giver ikke op, og han vil gøre, hvad der er nødvendigt for at få en ny chance sammen med sin datter. Men Django, Sarah og John er spundet ind i et net af mørke hemmeligheder, der ikke kan undgå at komme op til overfladen.
00:05
Læs omtale
Ghosts Of Beirut afslører den 21-årige Mughniyehs oprindelse (også kendt som The Ghost/Spøgelset), der dukkede op fra sin skyggetilværelse og var ansvarlig for flere amerikaneres død end nogen anden enkeltperson før 9/11. I serien, der fortælles fra amerikanske, israelske og libanesiske synsvinkler, følges Mughniyeh fra hans oprindelse i det sydlige Beiruts shiitiske slumkvarter til hans udtænkning af konceptet bag selvmordsbombere, en dødelig taktik, der hurtigt gjorde ham til verdens farligste terrorist. Dramaet, der er baseret på en omfattende undersøgelse af begivenheder, der stadig er klassificerede, udspiller sig over årtier. I fortællingen er indvævet virkelige førstehåndsinterviews med prominente medlemmer af CIA og Mossad, der kobler urolighederne i Beirut i 1980’erne sammen med spionaktiviteterne i det moderne Mellemøsten.
00:05
Læs omtale
Det var meningen, at Juan Carlos I af Spanien, landets konge indtil han abdicerede i 2014, skulle huskes som en helt i historiebøgerne, men et årti med den ene skandale efter den anden har sat sit spor på hans omdømme — og monarkiets fremtid. Lige fra ved et uheld at skyde sin bror til hvidvask af penge og korruption — alt afdækkes i denne dokumentarserie. Med eksklusiv adgang til kongens nærmeste fortrolige, inklusive eksplosive interviews med hans elskerinde gennem mange år, Corinne Zu Sayn-Wittgenstein, er dette den endelige historie om et ikons meget offentlige deroute
00:05
Læs omtale
Oscar-vinder Brad Pitt og Golden Globe-nominerede Margot Robbie har hovedrollerne i Babylon – en glitrende fortælling om glamour og overflod i Hollywood i de brølende 1920’ere, som er skrevet og instrueret af den roste Oscar®-vinder og filminstruktør Damien Chazelle.
Den episke beretning om det tidlige Hollywood følger en række ambitiøse personer – stumfilmstjernen (Brad Pitt), den unge starlet (Margot Robbie), produktionslederen (Diego Calva), den musikalske sensation (Jovan Adepo) og den besnærende, altoverskyggende skuespiller (Li Jun Li) – der alle bestræber sig på at blive på toppen i det larmende Hollywood i 1920’erne og bibeholde deres position på et tidspunkt, hvor branchen bevæger sig mod nye, store ting.
Den opløftende og ekstravagante film, der er nomineret til tre Oscars inklusive for Best Original Score, Best Production Design og Best Costume Design, har Brad Pitt (Once Upon a Time in Hollywood) og Margot Robbie (Amsterdam) i hovedrollerne i samspil med Diego Calva (Narcos: Mexico), Jean Smart (Hacks), Jovan Adepo (Fences) og Li Jun Li (Damages).
00:05
Læs omtale
En iskold nat i januar 2004 lød der skud i den søvnige svenske landsby, Knutby. En ung kvinde blev myrdet, og hendes nabo blev ramt af flere skud. Hele verdens opmærksomhed rettede sig mod den tæt sammentømrede Pinsebevægelse, og den efterfølgende retssag blev en international sensation. De roste journalister, Martin Johnson og Anton Berg, forsøger sammen med instruktøren Henrik Georgsson (The Bridge) at kaste nyt lys over, hvad der i virkeligheden skete i landsbyen Knutby
00:05
Læs omtale
Alle kender alle i dette afsides hjørne højt mod nord. Men elementerne i Utmark er underlige og vilde, og det går ikke altid godt for folk udefra. Da en optimistisk ny skolelærer ankommer, håber hun på en ny begyndelse. Men hun finder snart ud af, at den eneste person i byen, der opfører sig bare nogenlunde modent, er en 12-årig pige. Serien, der følger Utmarks højst usædvanlige personer, handler om at finde sin plads — uanset om det er at finde sig selv efter at være blevet forladt af sin partner, prøve at blive voksen, komme videre efter en kær persons død eller ganske enkelt at få sin afdøde mands sjæl ud af kroppen ved hjælp af eksorcisme. Det handler om at acceptere de små slag i livet efter alle de aspekter, der gør os til mennesker: kærlighed, død og transvestisme.
Kim Fupz Aakeson har skrevet serien.
00:05
Læs omtale
I filmen, der er baseret på Brian Brown-Easleys virkelige liv, har John Boyega hovedrollen som en veteran fra marinen, der forlader tjenesten med ære i 2005 og vender hjem til Georgia, plaget af mentale helbredsproblemer. Da han får afslag på hjælp og står i en desperat situation, vælger han en kriminel løsning og tager en bank og adskillige af medarbejderne som gidsler.
00:05
Læs omtale
Da den stræbsomme filmmager Dean (forfatter-instruktør Dean Fleischer Camp) flytter ind i en Airbnb, opdager han hurtigt, at han ikke er alene. Marcel (Jenny Slate), en bedårende én tomme høj konkylieskal, bor der allerede med sin bedstemor Connie (Isabella Rossellini) og deres kælefnuller Alan. Marcel og Connie, der engang var en del af et udbredt samfund af skaller, bor alene som de eneste overlevende efter en mystisk tragedie. Dean charmeres af sin usædvanlige ven og begynder at filme Marcel og hans bedstemor. Det starter en kometagtig berømmelse på internettet, der ændrer deres liv for altid. Men vil Marcels nyfundne følelse af muligheder og en hærskare af superfans være nok til at finde hans forsvundne familie?
00:05
Læs omtale
På sin karrieres sidste mission tvinges elitelejemorderen Morgan Gaines til at kæmpe for sit liv og beskytte sine kære, da han bliver involveret i et dødbringende spil, hvor verdens bedste lejemordere alle er blevet hyret til at dræbe hinanden.
00:05
Læs omtale
Bupkis er en ny komedie, der følger Pete Davidson (The King of Staten Island, Saturday Night Live) i hans forsøg på at tackle en unik dynamik i familien og vanskelighederne ved at være berømt og skabe meningsfulde relationer. Den rå, semiautobiografiske serie har Davidson, Edie Falco (The Sopranos, Nurse Jackie) og Joe Pesci (Goodfellas, The Irishman) i hovedrollerne sammen med en stjernespækket birolleliste i en serie, der blander virkelighed og absurditet for at vise, hvad det vil sige at være Pete Davidson. Velkommen til Bupkis.
00:05
Læs omtale
En ung mands liv bliver vendt op og ned, efter at han er blevet lam. At komme videre virker næsten umuligt, indtil han møder sit usædvanligt tjenestedyr Gigi, som er en nysgerrig og intelligent kapucinerabe.
00:05
Læs omtale
Puss in Boots (som Oscar®-nominerede Antonio Banderas lægger stemme til) opdager, at hans eventyrlyst har sat sine spor: Han har brændt otte af sine ni liv af og har kun ét tilbage. Puss begiver sig ud på en episk rejse for at finde det mytiske “sidste ønske” og genoprette sine ni liv.
Også på SkyShowtime i juli og august
- Baywatch (2017) 1. juli
- Blue Crush 1. juli
- Cast Away 1. juli
- Mamma Mia! Here We Go Again 1. juli
- Couples Retreat 1. august
- Forgetting Sarah Marshall 1. august
- Puss in Boots: The Last Wish 23. august
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Læs omtale
Det norske Sci-fi-drama Beforeigners er tilbage på streaming efter HBO Max solgte den videre til SkyShowtime.
Et brutalt mord i Oslo med tilknytning til 1800-tallets England rejser spørgsmålet om, hvorvidt Jack the Ripper måske er blevet migreret til nutiden. Lars og Alfhildr indser snart, at hvis de skal fange morderen, kan de kun stole på hinanden.
I sæson to spiller Krista Kosonen og Nicolai Cleve Broch fortsat hovedrollerne som Alfhildr og Lars. Derudover vender Tobias Santelmann (The last Kingdom) tilbage i rollen som Olav the Holy i den nye sæson såvel som internationale skuespillere såsom Paul Kaye (Game of Thrones), Hedda Stiernstedt (The Restaurant), Ann Akin (I May Destroy You), Jade Anouka (His Dark Materials), Billy Postlethwaite (Chernobyl) og Philip Rosch (The Alienist).
Læs omtale
Den første danske Max Original-serie, Kamikaze, fik premiere på HBO Max i Danmark i november 2021. Serien er siden pillet af HBO Max og rykker nu over på SkyShowtime, hvor den har premiere 12. juni.
Kamikaze – det handler den om
Serien følger den 18-årige, fandenivoldske og charmerende Julie (Marie Reuther) på en genopdagelsesrejse, efter at hun har mistet sine forældre og bror i et flystyrt. Pludselig er Julie efterladt alene i et kæmpe palæ med to dyre biler i garagen, og hun har i princippet alt det, andre kun drømmer om: ungdom, skønhed og penge – masser af penge. Men materielle goder betyder ingenting for Julie længere, og hun er tvunget til at genfinde meningen med livet. Derfor begiver hun sig ud på en turbulent og vild rejse, der fører hende fra hjemlandet, Danmark, til alle hjørner af verden. Serien er baseret på Erlend Loes roman, Muleum.
I Kamikaze medvirker desuden Charlotte Munck (Astrid, Julies mor), Johan Rheborg (Thomas, Julies far), Mads Reuther (Tom, Julies bror), Aleksandr Kuznetsov (Krysztof) Carla Philip Røder (Constance), Vidhi Kastebo (Sofia) og Casper Kjær Jensen (Micke) og Anders Matthesen (Psyko-Bo).
Kamikaze, 8 afsnit af 30 min., er produceret af Ditte Milsted fra produktionsselskabet Profile Pictures. Serien er adapteret og skrevet af manuskriptforfatter Johanne Algren, konceptualiseret af Annette K. Olesen og instrueret af Kaspar Munk.
Kamikaze er produceret med støtte fra Public Service Puljen samt udviklingsstøtte fra Creative Europe Media programme of the European Union.
Læs omtale
På denne First Contact Day meddeler SkyShowtime, at den nye sæson af Star Trek: Strange New Worlds vil være eksklusivt til rådighed på platformen denne sommer. Sæson 2 af Star Trek: Strange New Worlds, der er produceret af CBS Studios, lander på SkyShowtime i juni.
Star Trek: Strange New Worlds er baseret på de år, hvor Captain Christopher Pike bemandede roret i U.S.S. Enterprise. I serien møder vi publikumsfavoritterne Anson Mount som Captain Christopher Pike, Rebecca Romijn som Number One og Ethan Peck som Science Officer Spock. Serien følger Captain Pike, Science Officer Spock og Number One i årene, før Captain Kirk kom om bord på U.S.S. Enterprise, mens de udforsker nye verdener i galaksen.
Andre hovedroller i serien spilles af Jess Bush som Nurse Christine Chapel, Christina Chong som La’an Noonien-Singh, Celia Rose Gooding som Cadet Nyota Uhura, Melissa Navia som Lt. Erica Ortegas og Babs Olusanmokun som Dr. M’Benga. Sæson to byder også på tilbagevenden af en særlig gæstestjerne, nemlig Paul Wesley som James T. Kirk, og en ny tilføjelse, Carol Kane, i en tilbagevendende rolle som Pelia.
Sæson to af Star Trek: Strange New Worlds er produceret af CBS Studios, Secret Hideout og Roddenberry Entertainment. Akiva Goldsman og Henry Alonso Myers er co-showrunners. Goldsman, Alex Kurtzman og Jenny Lumet er executive producers i tillæg til Alonso Myers, Aaron Baiers, Heather Kadin, Frank Siracusa, John Weber, Rod Roddenberry og Trevor Roth. Serien er distribueret af Paramount Global Content Distribution.
Sæson to af Star Trek: Strange New Worlds indeholder et særligt crossover-afsnit med både live-action og animation og Star Trek: Lower Decks’ Tawny Newsome som Ensign Beckett Mariner og Jack Quaid som Ensign Brad Boimler, der slutter sig til U.S.S. Enterprise. Afsnittet blev instrueret af Star Trek: The Next Generation- og Star Trek: Picard-skuespiller og instruktør Jonathan Frakes.
Den første sæson af Star Trek: Strange New Worlds kan streames nu, kun på SkyShowtime.
Læs omtale
De tragikomiske eventyr i en 40-årig polsk skørtejægers liv, hvis forfattertalent har vundet en hel generations hjerter.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.