MånedsguidesPrime Video

Nyt på Prime Video august 2024

August måned på Prime Video byder på en spændende blanding af drama, action, eventyr og dokumentar.

Se frem til Priscilla, hvor Sofia Coppola fortæller en uset side af Priscilla og Elvis’ kærlighedshistorie, og The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes, som fortæller historien om de dødelige lege 64 år før Katniss Everdeen meldte sig som frivillig soner.

Du kan også opleve højoktan eventyr i One Fast Move, hvor en ung mand forfølger sin drøm om at blive professionel motorcykelkører. Nyd spænding og komedie i Jackpot!, hvor Awkwafina og John Cena kæmper for at overleve en dødbringende lotteri-jagt.

Dokumentarfronten byder på Amalie – Mit kaotiske kærlighedsliv, hvor vi følger Amalie Szigethys turbulente forhold med Mikkel Skelskov, og Svennis, som giver et rørende indblik i Sven-Göran Erikssons liv og karriere.

Derudover vender The Lord of The Rings: The Rings of Power tilbage med en ny sæson, hvor Sauron forsøger at genopbygge sin magt og dominere Midgård.

Filtrér oversigten

torsdag 1. august
Batman: Caped Crusader Season 1 - Official Trailer | Prime Video
1 aug 2024
09:02

Batman: Caped Crusader

Serie | Animation | Seriepremiere | 2023–
Læs omtale

Alle 10 afsnit af den animerede serie fra Bruce Timm, J.J. Abrams og Matt Reeves får premiere torsdag den 1. august på Prime Video.

Serien har på stemmefronten Hamish Linklater (Midnight Mass, The Big Short) i hovedrollen som Batman/Bruce Wayne, Christina Ricci (Yellowjackets, The Lizzie Borden Chronicles) som Catwoman/Selina Kyle, Jamie Chung (Stone Cold Fox, Junction) som Harley Quinn/Dr. Harleen Quinzel, og Diedrich Bader (Harley Quinn, Better Things) som Harvey Dent/Two-Face, sammen med et stjernespækket ensemble bestående af: Minnie Driver, Mckenna Grace, Eric Morgan Stuart, Michelle C. Bonilla, Krystal Joy Brown, John DiMaggio, Paul Scheer, Reid Scott, Tom Kenny, Jason Watkins og Gary Anthony Williams.

The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes (2023) Official Trailer
1 aug 2024
09:02

The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes

Film | Action Adventure | 6.8 | 2023
Læs omtale

Gå på opdagelse i historien om The Hunger Games – 64 år før Katniss Everdeen meldte sig som frivillig soner i de dødelige lege og årtier før, at Coriolanus Snow blev den tyranniske præsident for Panem. Følg den unge Coriolanus Snow, som skal vise sig at være det sidste håb for sin forhenværende ellers stolte familie, der nu i efterkrigstidens Capitol har taget et hårdt fald. For at redde sit levebrød og familiens ære, tager Snow modvilligt mentorrollen for Lucy Gray Baird, som er en soner fra det fattige Distrikt 12. Men da Lucy Grays charme fortryller Panems publikum, begynder Snow at se en mulighed for at ændre begge deres skæbner. Mens alt, hvad Snow har kæmpet og arbejdet for, hænger i en tynd tråd, bliver han forenet med Lucy Gray for at vende oddsende til deres fordel. Snow finder nu sig selv i en kamp om både det gode og det onde, som vil afsløre, om han i sidste ende vil blive en sangfugl eller en slange…

torsdag 8. august
One Fast Move - Official Trailer | Prime Video
8 aug 2024
09:02

One Fast Move

Film | Action | 2024
Læs omtale

One Fast Move er en action- og eventyrfilm om en ung mand, der har heldet med sig og opsøger sin far for at få hjælp til at forfølge sin drøm om at blive professionel motorcykelkører. Med hjælp fra sin flirt fra hjembyen og ejeren af en motorcykelforretning, der arbejder som hans mentor, begynder han at nedbryde de mure, som hans fars fravær har bygget op.

Priscilla | Official Trailer HD | A24
8 aug 2024
09:02

Priscilla

Film | Drama
Læs omtale

Da Priscilla i en meget ung alder møder Elvis, som allerede er et af de største navne i Amerika, opstår der en spændende kærlighedsaffære: En alliance af ensomhed og et sårbart venskab. Igennem hele hendes tid med Elvis, bliver hendes frihed begrænset og Elvis’ kærlighed til hende mere kringlet og uforståelig. I dette inderlige og fascinerende detaljerede portræt af kærlighed, fantasi og berømmelse fortæller Sofia Coppola den usete side af en stor amerikansk myte i Elvis og Priscillas lange frieri og turbulente ægteskab, fra en tysk militærbase til hans drømmeverden på Graceland, gennem Priscillas øjne.

fredag 9. august
LAND OF BAD Official Trailer (2024) Russell Crowe
9 aug 2024
09:02

Land of Bad

Film | Action Thriller | 6.5 | 2024
Læs omtale

Land of Bad er en amerikansk krigsfilm fra 2024 instrueret af William Eubank, som skrev manuskriptet sammen med David Frigerio. I filmen har hovedrollerne Liam Hemsworth, Russell Crowe, Luke Hemsworth, Ricky Whittle og Milo Ventimiglia.

torsdag 15. august
Jackpot! - Official Trailer | Prime Video
15 aug 2024
09:02

Jackpot

Film | 2024
Læs omtale

I en nær fremtid er der blevet oprettet et ‘Grand Lottery’ i Californien – det gælder om at slå vinderen ihjel inden solnedgang for at gøre lovligt krav på jackpotten på flere milliarder dollars. Da Katie Kim (Awkwafina) flytter til Los Angeles, får hun ved en fejltagelse vinderkuponen. Desperat efter at overleve horderne af jackpotjægere slår hun sig modvilligt sammen med amatørlotteribeskyttelsesagenten Noel Cassidy (John Cena), som vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at få hende levende til solnedgang i bytte for en del af hendes præmie. Noel må dog kæmpe mod sin smarte rival Louis Lewis (Simu Liu), som også vil have fat i Katies provision for enhver pris. JACKPOT er instrueret af Paul Feig og skrevet af Rob Yescombe.

Medvirkende: Awkwafina, John Cena, Ayden Mayeri, Donald Elise Watkins, Sam Asghari, Murray Hill och Simu Liu

Instruktør: Paul Feig

Manuskriptforfatter: Rob Yescombe

Producere: Joe Roth, Jeff Kirschenbaum, p.g.a., Paul Feig, p.g.a., Laura Fischer, p.g.a.

fredag 23. august
Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv
23 aug 2024
09:02
Læs omtale

Den 23. august vender Amalie Szigethy tilbage på skærmen med “Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv”. Serien følger Amalie Szigethys personlige liv sammen med hendes partner Mikkel Skelskov gennem det sidste år – en turbulent tid for parret. Deres kaotiske forhold er blevet udfordret, og de har fundet ud af, at kærligheden mellem dem ikke altid er nok til at løse deres mange udfordringer.

Serien tager seerne med bag kulisserne. Fra da Mikkel tog deres to døtre med til Østrig uden Amalies viden og hendes efterfølgende sammenbrud på sine sociale medier til deres intense forhold til Amalies mor, som Mikkel åbent siger, at han ikke kan lide. Serien adresserer også den kriminalsag, som Mikkel er involveret i. Seerne får også mulighed for at følge parrets diskussioner om måske at få et barn mere, mens Amalie også er på en mission for at blive en bedre version af sig selv. Det gør hun blandt andet ved at besøge danske kendisser som Dennis Knudsen for en skønheds-session, Sazeline Sørensen, som arbejder med Amalies sind gennem vejrtrækning, kokken Umut lærer hende at lave frikadeller, mens hendes ven Jackie Navarro taler meget med hende om forholdet med Mikkel.

Den nye serie er både underholdende og afslørende, og Amalies charmerende personlighed og humor skinner for alvor igennem, når seerne får lov at se med i også de intense og dramatiske begivenheder i hendes familie- og kærlighedsliv.

Amalie har været den ubestridte dronning af reality-tv i Danmark i de sidste 14 år. Hun er blevet en meget populær reality-stjerne og influencer på grund af sin charme og ofte kaotiske personlighed. Amalie har i mange år været i et forhold med forretningsmanden Mikkel Skelskov og de har to døtre, Josephine (7) og Hannah (3).

Præsenteret af Prime Video, er serien produceret af det danske produktionsselskab United Production – en del af ITV Studios.

“Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv” har premiere den 23. august 2024 med tre episoder på Prime Video.

Dream Scenario | Official Trailer HD | A24
23 aug 2024
09:02

Dream Scenario

Film | Drama Komedie | 6.9 | 2023
Læs omtale

Sort komedie med Nicholas Cage. En helt almindelig mand opnår kendisstatus efter han på besynderlig vis begynder at dukke op i alles drømme. På et tidspunkt begynder drømmene at få en mareridtsagtig karakter, og det får følger.

SVEN | OFFICIAL TRAILER 🎬
23 aug 2024
09:02

Svennis

Dokumentar
Læs omtale

Den gribende dokumentarfilm Svennis, der følger fodboldlegenden Sven-Göran Eriksson, har premiere på Prime Video den 23. august. Dokumentaren tager seerne med gennem både op- og nedture i den tidligere landstræners utrolige karriere…

Hvis du tror, at du ved alt om Sven-Göran Eriksson, så tro om igen. Dette er den utrolige historie om fodboldens mest uforudsigelige karakter. Dokumentaren følger den tidligere engelske landstræner Svennis’ opstigen (og tabloidstemplede fald) sammen med den rørende historie om hans uhelbredelige kræftdiagnose. I fortællingen møder vi karakterer fra hele hans liv, blandt andre David Beckham, Wayne Rooney, Roberto Mancini, Kasper Schmeichel, Nancy Dell’Olio og Faria Alam.

Svennis er produceret af Whisper og Up & Away Film Entertainment og instrueret af Claudia Corbisiero. Producerne er Chris Grubb og Drew Masters, og executive producere er James Quinn, Sunil Patel og Mark Cole.

torsdag 29. august
Ringenes herre: Magtringene - Officiel Teaser | Prime Video Denmark
29 aug 2024
09:02

Ringenes Herre: Magtringene – Sæson 2

Serie | Action Adventure | Ny Sæson | 7.0 | 2022–
Læs omtale

Ringenes Herre: Magtringene er snart tilbage, nu er premieredatoen og en teaser trailer for næste sæson klar. Den nye sæson sætter scenen for J.R.R. Tolkiens legendariske skurk, Sauron, mens han kaster mørke over Midgårds Anden Tidsalder.

Den nye teaser-trailer tager seerne med på en actionfyldt rejse tilbage til J.R.R. Tolkiens Anden Tidsalder og viser Saurons stigende onde tilstedeværelse, mens han fortsætter sin hævngerrige jagt efter komplet magt. Traileren fremhæver den filmiske pragt, som serien er kendt for, og markerer flere fanfavoritters tilbagevenden, herunder Galadriel, Elrond, Prins Durin IV, Arondir og Celebrimbor, og afslører også den længe ventede skabelse af flere ringe.

I sæson to af Magtringene er Sauron vendt tilbage. Udstødt af Galadriel, uden hær eller allierede, må den spirende Mørke Herre nu stole på sin egen snilde for at genopbygge sin styrke og overvåge skabelsen af Magtringene, som vil gøre det muligt for ham at binde alle Midgårds folk til sin ondsindede vilje. Som en fortsættelse af første sæsons episke omfang og ambitioner, skubber den nye sæson selv dens mest elskede og sårbare karakterer ind i en stigende bølge af mørke, udfordrer hver enkelt til at finde deres plads i en verden, der i stigende grad står på randen af katastrofe. Elvere og dværge, orkere og mennesker, troldmænd og Harfoots… mens venskaber anstrenges og kongeriger begynder at briste, vil de gode kræfter kæmpe endnu mere tappert for at holde fast i det, der betyder mest for dem alle…hinanden.

Kilde: Prime Video presse

I samme kategori

Back to top button