Nyt på Nordisk Film+ November 2025
November på Nordisk Film+ byder blandt andet på en række julefilm, du kan også se Underverden II og Den der lever stille.
DEN, DER LEVER STILLE er en intens og medrivende filmatisering frit efter Leonora Christina Skovs prisvindende bestseller. Det er fortællingen om forfatteren Leonora, der efter en dysfunktionel opvækst mister kontakten til sine forældre. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi.
2023
I den fjerde film af AFTER-fortællingen står Tessa og Hardin ved en skillevej: Vil Tessa fortsat prøve at redde ham og deres forhold, eller er tiden inde til at redde sig selv? Mens Hardin bliver i London efter morens bryllup og synker dybere ned i mørket, vender Tessa tilbage til Seattle og gennemlever en tragedie. Hvis deres kærlighed skal overleve, må de arbejde med sig selv først. Men vil deres veje føre dem tilbage til hinanden?
2022
Sort folkekomedie om en skuespil-forfatter, der efter en markant fiasko med sit seneste stykke seriøst overvejer at forlade dette miserable liv. Det kan et par forretningsmænd se en mulighed i. De er økonomisk klemt og konstruerer derfor en aftale med forfatteren om, at han tegner en livsforsikring til dem, lever et år på første klasse med alt betalt, hvorefter han gør alvor af sin, i denne sammenhæng både fornuftige, ja, nødvendige, selvmordsbeslutning. Han får lidt afsluttende fornøjelser, forretningsfolkene et nødvendigt tilskud. Men når man midt i en depression får smag for livet igen, er det surt, at skulle forlade det.
1934
Ryan Swan, en dusørjæger, som er en hårsbred fra at ende bag tremmer, får at vide, at hans far, den legendarisk retskafne ordenshåndhæver Ian Swan, er blevet dræbt, mens han jagtede en forbryder på Maui. Ryan flyver til øen og finder ud af, at liget er blevet skændet. Med flere spørgsmål end svar opsøger Ryan sin fars tidligere partner, Robbie Cole, og politibetjenten Savannah fra Hawaii. De indser, at en lokal iværksætter og skyggepolitiker, Arlo “Buck” Buckley, er en narkobaron, som har været på flugt i 15 år. Efter Robbie bliver taget til fange, har Ryan og Savannah valget mellem at afsløre Buck for den, han er, og risikere, at Robbie bliver slået ihjel, eller samarbejde med den lokale kriminelle underverden for at bringe Buck til fald og redde Hawaiiøerne fra anarki.
2022
Annemor og Frank glæder sig til, at deres børn og børnebørn skal fejre jul hjemme på gården for første gang i ti år, men det går ikke helt som planlagt. Datteren Tessa har skiftet sin roommate Emma ud med en svensk fitnessinstruktør, mens sønnen Samuel er på skilsmissens rand over en glutenallergisk hund. Barnebarnet Petter forsøger at fri til skolens smukkeste pige på hebraisk, og naboen Nils ligger for døden. Der skal manøvreres mellem små og store katastrofer for at holde sammen på familien, men netop som julefreden sænker sig, dukker en gammel hemmelighed op til overfladen. Skal det blive familiens sidste jul sammen?
2020
Den pengegriske konsul Martin ejer sammen med sin strikse kone Vingården, der ifølge et testamente efter ”onkel Olsen”, ikke må forlade familien Martins eje før 30 år efter hans død. De 30 år er ved at være gået, og konsulen planlægger – sammen med den korrupte borgmester – hvordan han på den snedigste (men også ulovlige) måde kan sælge gården, og selv tjene rigtig mange penge…
1975
Martin er en af landevejens farende svende. Han er altid i godt humør og synger sig gerne til lidt mad. En dag slår han sig sammen med to andre vagabonder. Staldkarlen Anders, der er løbet af sin plads og originalen Klinkehans, der går rundt med sin gamle trækvogn og klinker porcelæn. De tre har det vældig festligt sammen og oplever en masse skægge situationer. Men det er, som om Martin hele tiden søger et bestemt sted hen – til Bakkegården.
1958
På Julemandsskolen har rektor indkaldt til møde. Lucia, hendes forældre Julius og Claudia og alle de andre på skolen er spændte. Men spændingen afløses af et chok, da rektor aflyser julen. Han virker konfus, og det bliver hurtigt klart, at han er fanget i et juletraume fra hans unge dage som julemand. Lucia sætter sig for at opklare, hvad der skete og med hjælp fra den yngre elev Elias og en magisk tidsmaskine, rejser hun tilbage i tiden i håbet om at redde julen. Hun lander i Viborg anno 1897, og i forsøget på at løse mysteriet havner hun i Ravnereden – et fristed og paradis for børn, der er trætte af deres forældre. Her regerer den sjove og rare Von Ravn, men måske er han ikke helt så rar, som han udgiver sig for at være…
2022
The Good House følger Hildy Good (Sigourney Weaver), en spydig ejendomsmægler fra New England med rødder blandt heksene fra Salem, som elsker sin vin og sine hemmeligheder. Hendes velordnede liv falder fra hinanden, da hun genopliver en romance med sin gamle highschool-flamme, Frank Getchell (Kevin Kline), og bliver viklet ind i en persons dumdristige adfærd. Fortrængte følelser og familiehemmeligheder bryder ud i lys lue, og Hildy må tage et opgør med den person, hun har søgt at undgå i årtier: Sig selv.
2022
Klassiker i den hverdagsrealistiske drama genre. Gribende, rørende og smuk i al sin tristesse. Jenny er en taber på de fleste niveauer. Hun har fået foretaget en illegal abort efter en løs affære, er blevet fyret fra sit job som servitrice og smidt ud hjemmefra. En ulykkelig selvmodskandidat, indtil hun tilfældigt møder soldan Robert.
1947
Dansk films første forsøg på en “episodefilm”blev en dejlig perlerække med 16 afdatidens stjerner i forskellige hovedroller.Som amerikansk film har den i efterteksten,havde dansk film den i forteksten – en passus med: Historien er fri fantasi. Enhver lighed med skete begivenheder eller nulevendepersoner er absolut tilfældig og har ingen bund i virkeligheden. Men som fortekst til denne film kunne man skrive det stik modsatte. Hovedpersonerne har selvfortalt deres historie. Filmen er bygget overde seks sande historier, som blev præmieret i Berlingske Tidendes konkurrence om den bedste annonce-historie. Henning Moritzen er den unge journalist, der går på jagt efter historien, derskjuler sig bag rubrikannoncen- og er dermed filmens røde tråd. Filmen er en herlig visuel oplevelse af dagligdageni Danmark, i 1962. Filmens sort/hvide billeder er perfekte til dens underholdendedokumentarstil.
1962
Snedker Andersen elsker julen højere end nogen anden højtid, og og han gør alt for, at familien hvert år skal få en rigtig jul. Og det vigtigste ved julen er jo som bekendt besøget af selveste julemanden! Men denne jul går det ikke helt som planlagt. Snedker Andersen glider iført fuldt julemandskostume, og efter en vild kælketur støder han ind i den ægte julemand. De to bestemmer sig for at lave en byttehandel – “Jeg går ind til dine børn, og du går ind til mine”. Julemandens familie har aldrig før haft besøg af en ægte snedker, og familien Andersen har aldrig før haft besøg af den ægte julemand…
2016
Julefrokosten er et festritual, der raser over det ganske land hvert år. Den er en sikkerhedsventil, et rensende bad, der giver kræfter og livslyst langt ind i det nye år. “Mennesker mødes” – og maskerne falder omkring de bugnende borde, hvor direktør og arbejder drikker dus. Nærdemokrati fungerer – og grundfæstede ægteskaber vakler!
1976
18-årige William keder sig forfærdeligt i sit kontorjob. Det er heller ikke særlig fedt, at han stadig bor hjemme hos sine forældre.For de brokker sig, hver gang veninden Nina kommer på besøg om natten, og ikke mindst når han kaster sig over musikinstrumenternei kælderen, og spiller jazz, så hele kvarteret kan høre det. Da Williams kærlighed til musikken endelig får ham til at droppekontornusseriet, bliver det nok for hans forældre. Og så er det spørgsmålet, om man er gammel nok til at klare sig selv…
1961
Det er syv år siden, at Zaid gik i krig mod den københavnske underverden for at hævne sin afdøde bror. Hans identitet som respekteret hjertelæge og livet som familiefar er blot en svunden drøm, og i fængslet lider Zaid under savnet til sin søn Noah, som han knap nok kender. Da en PET-agent opsøger Zaid og tilbyder ham en aftale om at blive løsladt, mod at han infiltrerer det københavnske bandemiljø, ser han sin chance til at genvinde resterne af det familieliv, han forlod. Men alt har en pris, og Zaid indser, at han nu for alvor har bragt sin søns liv i fare. For er der overhovedet en vej ud, når man først er blevet en del af underverdenen?
2023
Rensdyrdrengen Nikos største drøm er at kunne flyve ligesom sin far, et af Julemandens fabelagtige flyvende rensdyr. Men Niko kan ikke flyve, og han har aldrig mødt sin far, som vist slet ikke ved, at han har en søn. Da Niko kommer til at afsløre sin floks sikre gemmested for de sultne ulve, stikker han af for at finde sin far sammen med sin bedste ven, det aldrende flyveegern Julius. Det bliver en farefuld rejse, hvor de to venner får hjælp af væslen Wilma, men også får et ulvekoppel i hælene, som har deres helt egne (bord)planer med Julemanden og hans rensdyr. Et dramatisk og varmt animations-eventyr med humor og spænding for hele familien.
2008
I en pension, hvor unge piger er under streng tugt, tåles det mandlige køn kun to eksemplarer, de to gartnere – en lang og en lille – nemlig Fy og Bi. Men de unge piger er glade for dem, for de kan spille på harmonika og synge sange, både muntre og vemodige. Blandt de unge piger er der en, Fy og Bi særlig beundrer: hun hedder Eva og er skuespillergal, hun vil til scenen og drømmer om at blive stor skuespillerinde. I smug øver hun Shakespeare med Fy og Bi, men da det opdages, bortvises hun fra pensionen. Fy og Bi følger i smug efter Eva, der samles op af en skonnert. Hun har nemlig planer om at gøre karriere – koste hvad det vil. Det bliver dog siden Fy og Bis opgave at redde Eva ud af kløerne på de forfærdelige mennesker, som hun i sin naivitet har rodet sig ind imellem.
1932
Af og til må man fyre den af, som om man stod til en fyreseddel … Da direktøren for en it-virksomhed forsøger at lukke sin festabe af en brors filial, må han og hans højre hånd, Josh, samle de ansatte og holde den vildeste firmajulefrokost. Festen skal imponere en potentiel kunde og sikre en kontrakt, der vil redde deres arbejdsplads. Men som aftenen skrider frem, løber julefrokosten af sporet og bliver umulig at stoppe igen – alt imens Josh forsøger at finde sin chef, der er forsvundet ud i natten …
2016
En efterårsnat bliver en lille dreng bragt til sin farmors hus i den mondæne del af København. Senere på natten får han at vide, at hans mor er død og at han derfor skal blive hos sin farmor en tid. For den 6-årige Sømand er det en ny og barsk verden, som åbenbares bag den fine facade i det store hus. En verden som mest handler om rigdom og magt. Farmoderen tænker mest på at Sømand skal blive enearving til hendes formue og bruger alle midler for at nå dette mål. Men er der noget Sømænd ikke har lyst til, er det at være farmors “pæne dreng”. Han tager kampen op mod farmor – på sin egen måde…
1984
Dette er historien om en lille by. Den lignede alle andre byer, selvom den lå helt for sig selv oppe på bakken. Dem, der boede i byen, lignede alle andre. Nogle var store, og nogle var små. Nogle mente det ene, og andre mente det andet. Det var stort set som i de fleste byer, men når det gjaldt én ting, var de alle sammen helt ens… De var så slemme til at glemme. Og de glemte alle sammen de mærkeligste ting på én gang! Nu er de ved at glemme det vigtigste af alt… nemlig julen!
2019
Skibet er ladet med fire vrede, unge mænd, en original skipper, en fotomodel, en radiostation, et piratflag og diverse musikinstrumenter. Og skibet ligger til ankers på internationalt farvand og kan hverken sejle frem eller tilbage. Til gengæld kan det udsende radioreklamer, og det gør det.
1960
Ved en tilfældighed har Pyrus fundet frem til Gyldengrøds gamle laboratorium, der har været aflåst i mange år. Da rigsarkivarens svigersøn Krusø pådrager sig en voldsom vinter forkølelse, er Pyrus optændt af ønsket om at hjælpe og forsøger at kurerer Krusø ved hjælp af en eleksir fra Gyldengrøds laboratorium. Virkningen er katastrofal. Krusø skrumper ind til nisse-størrelse og tumler forvirret rundt i arkivet. Krusø kommer i besiddelse af nissernes tryllebog, som gør ham i stand til at trylle sig ind i forskellige bøger. Og ulykkerne vælter ned over landets statsminister, da Krusø turnerer rundt i telefonbøger, oversigten over traffikplanlægningen i København samt værst af alt: i selveste finansloven. Pyrus er ulykkelig. For en gang skyld forsøgte han at gøre det rigtige, og nu er alle bare endnu mere sure på ham end før. Hvordan skal han dog gøre det godt igen? Han må udvikle noget virkeligt stort.
2000
Oppe i tagetagen i et hus i storbyen finder vi en hel kunstnerkoloni. Her bor en forfatterinde, hvis korpus er af større omfang end hendes produktion. Her træffer vi en tunghør digter, der alligevel kan høre græsset gro, en kunstmaler, en billedhugger og andre kunstnere. Ingen af dem har overflod af mammon, men allesammen håber de på, at de en skønne dag vil slå igennem. Her oppe i “Den syvende himmel”, som gangen kaldes, er der også andre prominente beboere, nemlig Fyrtårnet og Bivognen. De har indrettet et lille marketenderi og kommer på denne måde i livlig forbindelse med kunstnerkoloniens medlemmer.
1933
Jul i en gammel præstegård på landet – det er jul! Og de tre studerende brødre “Gamle”, “Corpus juris” og Nicolai bliver henrykte for at få en invitation til at holde jul hos præsten i Nøddebo. At der også er et par unge døtre i præstegården gør naturligvis det hele endnu mere fornøjeligt. Det er første gang, Nicolai skal med, så han kender ikke noget til sine storebrødres forelskelse i de to piger og falder pladask for dem, idet han går ud fra, at de heller ikke kan stå for hans charme. Det går nu ikke helt efter hans hoved, for han finder sig overalt forfulgt af den alt andet end kønne Maldrubine, hvis varmeste interesse er bordets glæder. Nicolai bliver ikke forlovet i den juleferie, for brødrene får hver sin præstedatter, men Nicolai får til gengæld lavet en masse ulykker – knust præstens pibehoved, væltet to fade sødmælk og kvalt præstens hane, og da de tre brødre rejser hjem efter en uforglemmelig ferie, er de enige om, at det bedste i verden er at fejre jul i Nøddebo præstegård.
1934
Det er lillejuleaften, og Vilde hænger ud på hovedbanegården i Oslo. Da hun får at vide, at hendes mor har været ude for en ulykke, tvinges hun til at tage kontakt til sin far. Vilde prøver at flygte fra alt og alle med en enkeltbillet til Tokyo, men på vejen bliver hun fanget i et følelsesladet første møde med sin far.
2018
Journalisten Tom Thomsen (Jørgen Reenberg) hører en god historie om, at to afrikanske millionærer har væddet om hvorvidt en dyreimitator kan brøle som en løve. Da han skriver den til avisen lander den på forsiden! Men historien er en løgnehistorie, og da nyheden spreder sig til resten af verden, tvinges dyreimitatoren Max Maximillus Maximus Olsen (Kjeld Petersen), der også er den oprindelige ophavsmand til skrønen, til at lade som om, han rejser til Afrika for at tilfredsstille pressen. Inden flyet letter bliver han hjulpet ud af stewardessen Lucilla (Lily Broberg), som gemmer ham af vejen hos sine forældre. Forældrene er til gengæld overbeviste om, at Max er deres nye svigersøn, og så er forviklingerne i gang!
1961
Den unge, charmerende Frede Hansen er agent i spøg og skæmt. Han befinder sig i filmens begyndelse ombord på en færge på vej hjem fra en tur sydpå med tasken fuld af nye, sjove påhit. Ombord er en anden agent – en hemmelig agent med en taske magen til Fredes. Den hemmelige agent er skarpt forfulgt af to uhyggelige gangstere i læderfrakker, der er på jagt efter hans taske. Inden de gør det af med ham, får han byttet sin taske ud med Fredes, som derved rodes ind i de mest utrolige situationer. Da Frede langt om længe kommer til København, bliver han hvervet som rigtig agent – med den super-effektive agent Smith som hjælper. Og så kører det bare deruda’.
1965
Krumme vædder med hele klassen om julemanden findes. Oppe hos julemanden er den magiske bog væk, og så er det slut med julen. Så nu skal Krumme både bevise at julemanden findes og redde julen. Men røverne Boris og Ivan er også på jagt efter julemandens bog. Alt i alt en ganske almindelig jul hos Krummerne.
2006
I nutidens vanvittige verden findes julemanden rigtigt, og han er på røven, eftersom de fleste børn er uartige, og regeringen ikke vil yde nogen støtte, da efterspørgslen falder. Han er bevæbnet med både sprut og våben, for når man flyver rundt I verden hænder det, at folk skyder igen.
2020



