Nyt på Netflix i maj 2021
Det verdenskendte fænomen, Downton Abbey, vender tilbage. De elskede Crawleys og deres frygtløse personale forbereder sig i denne nye film på det vigtigste øjeblik i deres liv. Et kongeligt besøg af landets konge og dronning igangsætter skandale, romance og intriger, der vil efterlade fremtiden i Downton i balance.
Netflix har 14. maj premiere på Kvinden i Vinduet (The Woman in the Window), en ny thriller film med Amy Adams i hovedrollen.
Anna Fox (Amy Adams) er en agorafobisk børnepsykolog, der går og holder øje med den perfekte familie på den anden side af vejen gennem vinduerne i sit byhus i New York. Da hun ganske tilfældigt er vidne til en brutal forbrydelse, vendes hendes liv fuldstændig på hovedet. The Women in the Window er baseret på den gribende, bedst sælgende roman af samme navn, adapteret til skærmen af Tracy Letts og byder på afsløringer af chokerende hemmeligheder.
Ingen og intet er, som det ser ud til i denne spændingsfyldte, psykologiske thriller med Amy Adams, Gary Oldman, Anthony Mackie, Fred Hechinger, Wyatt Russell, Brian Tyree Henry, Tracy Letts, Jennifer Jason Leigh og Julianne Moore.
Boyhood er en coming-of-age dramafilm fra 2014, der er skrevet og instrueret af Richard Linklater, og med Patricia Arquette, Ellar Coltrane, Lorelei Linklater og Ethan Hawke som skuespillere. Den blev filmet mellem 2002 og 2013, og Boyhood' fortæller historien om Mason Evans Jr. (Coltrane) i hans barndom og op igennem teenageårene fra han er 6 til 18 år, mens han vokser op i Texas med skilte forældre (Arquette og Hawke). Richard Linklaters dater, Lorelei, spiller Masons søster, Samantha.
Fifty Shades of Grey er en amerikansk erotisk-romantisk dramafilm fra 2015, filmen er instrueret af Sam Taylor-Johnson efter et manuskript af Kelly Marcel som er baseret på E. L. James "bestseller" af samme navn, med Dakota Johnson i rollen som Anastasia Steele, der begynder et sadomasochistisk forhold til den unge business magnat Christian Grey (Jamie Dornan).
Once Upon a Time in Hollywood er en film skrevet og instrueret af Quentin Tarantino. Filmen foregår i Hollywood i 1969 og følger Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Rick Dalton, en skuespiller som ikke er tilfreds med sin nuværende karriere. Brad Pitt spiller Rick Daltons stuntman, Cliff Booth.
Netflix serien Ragnaroks anden sæson får premiere globalt på Netflix den 27. maj 2021.
Det handler Ragnarok om
Ragnarok er et coming of age-drama inspireret af den nordiske mytologi – nu med nye og overraskende vinkler. Anden sæson starter dér, hvor første sæson slap: Hvad gør du, når du som en 17-årig gymnasieelev finder ud af, at du er oppe imod en ældgammel og meget magtfuld fjende, der holder en hel by – måske endda et helt land – i et jerngreb?
Magne må acceptere, at nu, hvor han er klar til kamp, er hans fjender for mange og for stærke. Er der andre, der – ligesom ham selv – har overnaturlige kræfter? Vil han være i stand til at finde frem til disse mennesker i tide? Og hvad sker der, når det viser sig, at hans lillebror, Laurits, også er ret usædvanlig, men at han ser verden helt anderledes end Magne? I anden sæson af Ragnarok bliver konflikten hårdere, ondskaben mere fokuseret, og valgene endnu mere desperate. Midt i alt dette står Magne overfor det afgørende spørgsmål: Hvor langt er du villig til at gå for at redde din familie?
De medvirkende i Ragnarok er David Stakston (Magne), Danu Sunth (Iman), Jonas Strand Gravli (Laurits), Theresa Frostad Eggesbø (Saxa), Herman Tømmeraas (Fjor), Emma Bones (Gry), Henriette Steenstrup, Odd-Magnus Williamson, Synnøve Macody Lund, Bjørn Sundquist og Gísli Örn Garðarsson. Nye navne på rollelisten tæller Vebjørn Enger (Jens), Benjamin Helstad (Harry), Billie Barker (Signy), Jesper Malm (Odd Moland) og Espen Sigurdsen (Halvor Lange).
Den norsksprogede serie, der består af seks afsnit, er produceret af det danske produktionsselskab SAM Productions. Adam Price og Emilie Lebech Kaae fungerer som skabere og forfattere – og de er i selskab med executive producer Meta Louise Foldager Sørensen (Antichrist, Melancholia), producer Stine Meldgaard Madsen (Friheden, Mercur) og instruktør Mogens Hagedorn.



