MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV Januar 2026

DRTV starter 2026 med en ny sæson af Nora Sand krimien. Der er også sæsonstart på I Hus til Halsen, Sporløs, Kunstnerkolonien.

Mit testamente, Min sidste gave og Folkedomstolen er blandt de nye programsatsninger.

1. jan
Kan streames på DR TV
Børste og Børnehaven
Børne-TV
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I ‘Børste og Børnehaven’ udforsker figuren Børste børnelivet i en dansk børnehave.

Små børn har ofte svært ved at sætte ord på deres oplevelser i daginstitutionen – enten fordi de endnu ikke har et sprog eller fordi de simpelthen ikke kan huske det, når deres forældre spørger.

Ved at lave en serie, der i hver episode tager fat i velkendte, landsdækkende og eviggyldige situationer i overgangen til børnehavelivet, kan børnene spejle deres hverdag, og forældrene kan bruge det som et redskab til at tale med deres børn, om hvad de oplever.

1. jan
Kan streames på DR TV
Karlas Fantalastiske Klasse 2
Børne-TV Animation
| 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Følg med Karla kylling og alle hendes klassekammerater på eventyr!

Den sprudlende og energifulde kylling Karla på 8 år elsker skolen og sine venner – hun brænder for at gøre alle glade, men ender alligevel nogle gange med at skuffe en ven. Karlas Fantalastiske Klasse er danske tegnefilm, som handler om at være barn og alle de følelser det indebærer.

2. jan
Kan streames på DR TV
Nora Sand Kærlighedssvindleren DRTV
Serie Dansk / Krimi
Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

DR-serien baseret på Lone Theils bogserie om journalist Nora Sand vender snart tilbage med endnu en sæson. Denne gang er det bog nummer 6 i serien ” Troskyldigheden selv ” der er filmatiseret. Den har titlen Kærlighedssvindleren i serieudgaven.

De første to afsnit kan ses den 2. januar klokken 06:00 på DRTV, mens den vises på DR1 med start 6. januar

Mere om Nora Sand: Kærlighedssvindleren

I et eksklusivt nabolag i Nordsjælland bliver en kvinde fundet død i en pool. Mistanken falder på hendes kæreste, der er forsvundet. Da journalisten Nora Sand opdager en forbindelse mellem den mistænkte og en kollega på redaktionen, begynder hun at grave i sagen. Samtidig overtager den sygemeldte kriminalchef Morten Stark efterforskningen. Han sætter alt ind på at pågribe kæresten og regner med en hurtig opklaring af mordet.

2. jan
Kan streames på DR TV
Serie Drama
Seriepremiere | 6.7 | 2023–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I 1956 forlader en gruppe briter Storbritannien til fordel for en ny tilværelse i Australien. Familien Roberts fra Manchester er iblandt dem. Familien forsøger at få det bedste ud af situationen, men tilværelsen på herberget, hvor de begynder deres nye liv, sætter dem på en prøve.

3. jan
Kan streames på DR TV
Ekstremt normalt DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

DR lancerer programserien Ekstremt normalt, hvor vært Sanne Cigale Benmouyal midlertidigt flytter ind i miljøer og levemåder, der ofte skaber debat og markante overskrifter. I serien deltager hun i hverdagen, overnatter i hjemmene og stiller de spørgsmål, mange går med, men sjældent får stillet.

Hvad handler Ekstremt normalt om?

Serien består af fem programmer, hvor Sanne besøger mennesker, som lever på måder, mange har stærke holdninger til – ofte uden at kende dem personligt. Fælles for møderne er et ønske om at forstå valgene bag livsformerne gennem nærvær og samtale.

I serien møder Sanne:

  • Et ægtepar, der lever polyamorøst og begge har flere kærester
  • En mand, der dyrker kampsporten MMA
  • En af Danmarks største OnlyFans-profiler
  • En ung kvinde, der for nylig har bekendt sig til den kristne tro
  • En familie med ni børn, der hjemmepasser, unschooler og lever langt fra de fleste danskeres hverdag

Temaerne er aktuelle, da der i disse år ses bevægelser inden for blandt andet unschooling, frikirker og MMA.

Når nysgerrighed erstatter fordomme

Ifølge seriens producent Anna Seeberg er ambitionen at give seerne et mere nuanceret indblik i miljøer, vi ofte taler om, men sjældent taler med:

Missionen er at gøre seerne klogere på mennesker og miljøer og vise, hvad der sker, når nysgerrighed og åbenhed får mere plads end dom og fordom.

Serien henvender sig primært til unge voksne og voksne i alderen 25–46 år, men de centrale temaer – kærlighed, identitet, tro, familie og grænser – gør den relevant for et bredere publikum.

3. jan
Kan streames på DR TV
Sport 2025 DR værter
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

3. januar bliver en festlig aften i Jyske Bank Boxen, når prisshowet Sport 2025 hylder 2025’s største danske sportspræstationer, sportsstjerner og ikke mindst alle de ildsjæle i dansk breddeidræt, som stjernerne står på skuldrene af.

– Det bliver en kæmpe fest fyldt med uforglemmelige øjeblikke fra sportsåret, der er gået, når vi skal uddele sportens mest prestigefyldte priser ved ‘Sport 2025’, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sport, og fortsætter:

– Vi er stolte af at bringe de største sportsprofiler og store danske musiknavne sammen til et brag af en aften fyldt med fest, følelser og fællesskab.

Tina Müller og Josefine Høgh er igen trukket i festtøjet og vil med indsigt og nærvær guide publikum og seere gennem showet foran et feststemt livepublikum i Herning. Aftenen byder på optrædener fra nogle af de største navne på den danske musikscene, når Aphaca, Mumle og Medina indtager scenen og spreder musikalsk stjernestøv over både dansk idræt og publikum. Sammen er de med til at hylde ikke kun de største sportsstjerner, men også dem i sportens verden, der normalt ikke fylder så meget i overskrifterne.

Kommer helt frem i rampelyset

– Noget af det, vi er mest stolte af ved disse store sportsshows, er, at det også er en fejring af alle ildsjælene i den danske breddeidræt, der er med til at skabe fællesskaber. For uden dem var der ingen stjerner til at samle os og begejstre. Det er så utroligt fortjent, at de en aften som ‘Sport 2025’ også kommer helt frem i rampelyset og bliver hyldet sammen med de store stjerner, siger Anders Kern Boje.

Til showet skal vinderen af ‘Årets Sportsnavn’ blandt andet findes, ligesom der skal uddeles priser til ‘Årets Holdkammerat’, ‘Årets Idrætsforening’, ‘Årets Træner’ og ‘Årets Frivillige’. Og så er der en helt ny pris på programmet, når ‘Årets Hold’ skal findes.

Traditionen tro bliver der udpeget et nyt medlem til den prestigefyldte Hall of Fame ved afslutningen af showet. Sidste år var det den tidligere OL-guldvinder, svømmeren Pernille Blume, der blev optaget i Sportens Hall of Fame. Hvem mon skal være det næste og 42. medlem?

Bag showet står DR i samarbejde med MCH A/S, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.

‘Sport 2025’ sendes live på DR1 og DRTV lørdag den 3. januar 2026 klokken 21.00 med optakt fra klokken 20.30.

4. jan
Kan streames på DR TV
I Seriemorderens sind DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I 1978 får professor Ann Burgess et opkald fra FBI, der ændrer hendes karriere. De har brug for hendes hjælp og ekspertise i en helt ny taskforce, der skal fange serieforbydere og seriemordere. Hun bliver straks kastet ind i efterforskningen af seksuelle overgreb begået mod over 20 kvinder. Men for at stoppe forbryderne må hun først lære at tænke som en.

7. jan
Kan streames på DR TV
I hus til halsen 2026 - Sæson 14
Underholdning Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

7. januar starter der en ny sæson af I hus til halsen på DRTV od DR1. Det er 14. sæson vi er nået til og der er 8 nye afsnit at se frem til hver uge frem til 25. februar.

Vi kommer vidt omkring i 2026 sæsonen der slutter af med en special, hvor Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg de lokale med at lave en klub til børnene i Nexø

I hus til halsen 2026 – Program 1

7. januar

I hus til halsen 2026 - Program 1
Foto: Matias Brenø Olsson

De har levet et helt liv sammen i motorsport – Louise som rallykører, Carsten som mekaniker og børnene bag hver deres rat. Nu har Carsten fået alzheimers, og parret er blevet nødt til at flytte. Men ingen vil købe det store hus med de limegrønne bjælker. Heldigvis kommer Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg dem til undsætning, og huset får en ny farve.

I hus til halsen 2026 – Program 2

14. januar

I hus til halsen 2026 - Program 2
Foto: Matias Brenø Olsson

Se, hvordan Kalle gør en fisk til både TV-skjuler og bordskåner i den langelandske idyl.

Fiskerfamilien i Bagenkop plejede at kunne leve af de fisk, de fangede i nærheden. Nu er fiskene væk, og Lasse bliver nødt til at tage til Skagen med båden. Derfor står Pernille alene med børn og vedligehold af det alt for store hus.

I hus til halsen 2026 – Program 3

21. januar

I hus til halsen 2026 - Program 3
Foto: Matias Brenø Olsson

Ridelæreren Kersti har ikke råd til at blive boende i sin bungalow. I stedet drømmer hun om at flytte ind på datterens ridecenter. Det lille hus er fyldt med rustikke mursten indvendigt, men det vil Kalle Thesbjerg, Line Franck, Dennis Lindequist ændre på. Og så skal der sydlandsk stemning på terrassen.

I hus til halsen 2026 – Program 4

28. januar

I hus til halsen 2026 - Program 4
Foto: Matias Brenø Olsson

Der har været nul fremvisninger på Bjarkes hus, men det skal der laves om på! For der er dejligt i Snave – med dansk bøf og æblekage i forsamlingshuset, og gode naboer, der hjælper. Kalle Thesbjerg bygger et cirkelmøbel, Line Franck taler skilsmisse, og Dennis Lindequist får besøg af sin bankrådgiver.

I hus til halsen 2026 – Program 5

4. februar

I hus til halsen 2026 - Program 5
Foto: Matias Brenø Olsson

I Lundby er jordbærrene røde, mælken kommer direkte fra koen, og hele landsbyen kommer, når Vinni har brug for hjælp. Kalle har et kæmpe projekt til den lokale smed, men farven er de ikke enige om. Han har også en vild plan med nogle net, som udfordrer Dennis, og Line undersøger en gammel smuglersag.

I hus til halsen 2026 – Program 6

11. februar

I hus til halsen 2026 - Program 6
Foto: Matias Brenø Olsson

Det er de helt store maskiner, der kommer frem hos Knud og Inga, for både hæk og have er vokset dem langt over hovedet. Line Franck må dybt ind i hækken på jagt efter skelpæle, Kalle Thesbjerg finder inspiration i lakridskonfekt, og Dennis Lindequist får et chok. Og så er der én dans, de bliver nødt til at danse i det vestjyske.

I hus til halsen 2026 – Program 7

18. februar

I hus til halsen 2026 - Program 7
Foto: Matias Brenø Olsson

13-årige Jakob har meldt sin morfar, Klaus, til programmet. For den tidligere tillidsmand er fanget i et hus, der holder ham vågen om natten. Kalle har en vild plan – der skal åbnes op til kip. Line og Dennis kæmper med gravearbejdet, så de må få hjælp af en gammel ven.

I hus til halsen 2026 – Program 8

25. februar

I hus til halsen 2026 - Program 8
Foto: Matias Brenø Olsson

I denne special hjælper Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg de lokale med at lave en klub til børnene i Nexø. For på øen er der ingen kommunale klubtilbud fra 4. klasse, og det vil en gruppe forældre lave om på. Hele lokalsamfundet står sammen om at lave en gammel barak fra 2. verdenskrig om til en børneklub. Som prikken over i’et henter Kalle noget 550 millioner år gammelt.

7. jan
Kan streames på DR TV
Mit Testamente DR
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Puk Elgaard hjælper tre danskere og deres familier med at få taget hul på de svære snakke, når de taler dilemmaer, arv og eftermæle med en arveadvokat. Alt skal på bordet, og alt skal tales igennem.

I første afsnit:

Anders Lund Madsen fik døden helt tæt ind på livet, da hans bror Peter døde pludseligt sidste år. Med 8 sammenbragte børn i alderen helt ned til knap 2, er han nu klar over, at han risikerer at sætte sin familie i en svær situation, hvis ikke han får orden i papirerne og skrevet et testamente, mens tid er. Anders har ikke lyst til at tænke på sin egen død, og spørgsmålet er, om han finder en løsning, hvor hustruen ikke må gå fra hus og hjem med de små, og de store børn ikke føler sig forfordelt.

Program 2:

Jens er landmand og tredje generation på en stor gård i det vestlige Jylland. Hans store drøm er, at gården bliver ført videre i slægten. Problemet er bare, at Jens aldrig har fået hverken kone eller børn. Så hvem skal føre gården og familienavnet videre? Jens har nevøer og niecer, men kan han vælge én af dem som arving til en gård til flere millioner uden, at der opstår splid i familien?

Program 3:

Gro var kun 19 år, da hun mistede sin mor. I dag er hun selv mor til tre drenge i alderen 14-21 år, og det sætter tanker i gang. For hvordan passer hun bedst på sine børn, hvis tagstenen skulle ramme hende i morgen? Hun vil gerne sørge for, at de ved, hvad der skal ske den dag, hun ikke er her mere, så de ikke skal stå uforberedte. Men kan man tale om døden med sine børn – uden at de bliver bange?

8. jan
Kan streames på DR TV
Folkedomstolen DR TV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I ’Folkedomstolen’ skal en jury bestående af 12 helt almindelige, udvalgte danskere dømme fiktive sager, som omhandler moralske ’forbrydelser’, der opfattes som forkerte uden at være ulovlige. Det drejer sig om sager med sand shitstorm-potentiale, som vi kender det fra virkelighedens #MeToo-anklager, kontroversielle holdninger eller sociale mediekontroverser. Inspireret af fænomenet ‘dømt af folkedomstolen uden rettergang’ foregår dette i en retssal med rigtige advokater og retssalsprocedure.

’Folkedomstolen’ kommer til at sætte danskernes moralske kompas på prøve ved at behandle følelsesladede og moralske emner – hvad sker der, når vi stopper med at dømme uden at reflektere med en juridisk proces, og juryen tvinges til at høre begge sider, før de dømmer? Bliver juryens og seernes syn mere nuanceret, eller sidder vores sociale og moralske koder så dybt, at vi alligevel dømmer?

8. jan
Kan streames på DR TV
Sporløs 2026 DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ny sæson

48-årige Dominique er en af de få danskere, som er adopteret fra den tropiske ø Mauritius.
Da hun som lille barn kom til Danmark, havde hun stort set ingen oplysninger med sig. End ikke et navn på sin biologiske mor. Dominique har klaret sig gennem livet med sit store smil. Men bag facaden gemmer sig et dybfølt ønske om at møde den biologiske mor. Men hvordan finder man en mor uden navn? Mette Frisk og Dominique rejser til den østlige del af Afrika på det, der ligner en umulig jagt.

9. jan
Kan streames på DR TV
Sådan bliver du en vild type DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

“Du skal ikke være kedelig.” 26-årige Hannah skal giftes, men hendes farmor – den tidligere nøgendanser Dorte – vil vise Hannah, at livet er sjovest, når man tør være “en fræk, liderlig kælling.” I et dokumentarisk eksperiment rejser de to tilbage i tiden til Dortes vilde liv med sex, strip, druk og mange mænd. “Du skal være en type ligesom mig,” siger Dorte. Men hvad stiller Hannah op med sådan et råd, når hun står foran sin bryllupsdag?

“…men det var en skide sjov julefrokost” (1:4):

En elsket NGO-chef styrter fra piedestalen, da en tidligere kvindelig ansat anklager ham for grænseoverskridende adfærd – og hans eget forsøg på at redde sig selv kun gør alt værre. Hun siger, hun taler for de svage. Han siger, at han blev drevet til afgrundens rand.
Nu skal juryen afgøre: Er han et offer for krænkelseskultur – eller arkitekten bag sit eget fald?

10. jan
Kan streames på DR TV
David Bowie: Det sidste kapitel DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk dokumentar fra 2025.

I år er det ti år, siden 70’ernes vigtigste rockstjerne døde. I denne stærke dokumentar – fortalt af dem, der kendte og arbejdede sammen med ham – følger vi David Bowie fra de svære 1990’ere, hvor han mistede både kritikernes gunst og en stor del af sit publikum, til 2010’erne, hvor han genfandt sin kreative gnist, kulminerende med mesterværket Blackstar – udgivet blot to dage før Bowies død.

11. jan
Kan streames på DR TV
Kunstnerkolonien Sæson 6 2026 DRTV
Underholdning
Ugentlige afsnit
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I sjette sæson af Kunstnerkolonien går turen til Fanø. Her får seerne mulighed for at følge seks etablerede kunstnere gennem deres kreative arbejde — fra de første idéer til de endelige værker.

De to første afsnit får premiere den 11. januar på DRTV og DR2, hvorefter der udkommer to afsnit om ugen. Sæsonen består af otte afsnit i alt. Fra 1. februar udstilles værkerne på Esbjerg Kunstmuseum.

Hvad handler Kunstnerkolonien på Fanø om?

Serien fortsætter traditionen med at lade kunstnere arbejde og bo i områder, der har haft betydning for dansk kunst- og kulturhistorie. Tidligere sæsoner har bragt dem til steder som Skagen, Hornbæk og Bornholm — og nu til Vadehavet og Sønderho på Fanø.

Seerne får et sjældent indblik i kunstnernes arbejdsmetoder, deres idéudvikling og de udfordringer, der opstår undervejs.

De medvirkende kunstnere

Sæsonens seks kunstnere repræsenterer vidt forskellige udtryk og kunstneriske retninger:

Leif Sylvester

Kunstmaler, grafiker, musiker og skuespiller. Debuterede i 1960’erne og er i dag en af landets mest folkekære kunstnere.

Alberte Skronski

Arbejder med genbrugsmaterialer som papmaché, pap og flamingo. Skaber humoristiske videoværker med alternative virkeligheder og bruger ofte sig selv som karakter.

Peter Land

En af de første til at udforske videokunst i 1990’erne. Kendt for værker, der udfordrer manderollen og spænder over flere genrer.

Jack Kabangu

Selvlært kunstner, der hurtigt har markeret sig nationalt og internationalt. Inspireret af Zambia, amerikansk hiphop og Jean-Michel Basquiat.

Anna Sofie Jespersen

Bosat i New York og kendt for sit ekspressive formsprog med fokus på kroppen og tabubelagte emner. Modtog Soloprisen i 2021 på Charlottenborg Forårsudstillingen.

Malene Landgreen

Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Undersøger grænserne mellem kunst, arkitektur og design. Modtog Thorvaldsens Medalje i 2022.

12. jan
Kan streames på DR TV
Frank & Kastaniegaarden 2026 DRTV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Frank Erichsen inviterer ind på Kastaniegaarden, hvor han i forårets programmer bygger videre på sit store vindmølleprojekt. Han skal også forsøge sig med svampedyrkning og mange andre små og store projekter udi håndværk, bæredygtighed og selvforsyning.

13. jan
Kan streames på DR TV
Min sidste gave DR1
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Hvis du kunne give en allersidste gave til dine nærmeste, inden du skulle dø, hvad ville du så give?

Det spørgsmål stiller Esben Dalgaard fire uhelbredeligt syge danskere, der har det til fælles, at de drømmer om at give en sidste gave til de kære, de skal forlade. For de fire medvirkende betyder det nemlig alt at kunne give tilbage til alle dem, der har hjulpet dem mest og som de elsker. Dem, som når døden kommer, har ekstra brug for de gode minder. Programmet beskæftiger sig med et evigt relevant spørgsmål: Når livet er ved at ebbe ud, hvordan lever man så – og hvad er vigtigst?

Nick fra Silkeborg drømmer om at give sine børn den helikoptertur, de altid taler om, når de løber ud i haven for at se forsvarets helikopter flyve hen over deres hus.

Glenn er gået i gang med en taknemmelighedsbog, som han gerne vil skrive færdig og give sin kæreste, sin familie og sine venner til en stor taknemmelighedsfest.

Michelle fra Vanløse vil gerne holde en fest og skabe en tradition, som gør det lettere for hendes mand og søn at huske hende, den dag hun ikke er her mere.

Heinrich fra Thyborøn har et kæmpe ønske om at give sine tre børn en oplevelse for livet i deres elskede håndboldhal– et minde, de altid kan bære med sig.

 

18. jan
Kan streames på DR TV
De arktiske reddere DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I et år har DR fulgt det arktiske redningshold i Grønland på tætteste hold, og vi er med på de spektakulære missioner i ‘Search-and-Rescue’- helikopteren i Kangerlussuaq.

Nu kommer der 4 nye afsnit

23. jan
Kan streames på DR TV
Middag med magten Sæson 2
Comedy / Talk
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Journalist Kristoffer Eriksen inviterer nogle af Danmarks mest magtfulde politikere til middag for at skabe en samtale i andre rammer og komme tættere på, hvem de er, og hvad de vil bruge magten til. Lars Løkke, Franciska Rosenkilde, Martin Lidegaard og Alex Vanopslagh er med i denne sæson.

31. jan
Kan streames på DR TV
Danmarks Indsamlingen 2026
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Når Danmarks Indsamling 2026 løber af stablen lørdag den 31. januar fra Arena Næstved, får Josefine Høgh selskab af en ny medvært: musikeren JJ Paulo, som dermed får debut som TV-vært.

Kendt fra scenen – nu på værtspladsen

JJ Paulo er ikke et nyt ansigt i indsamlingsregi. Ved showet i Silkeborg tidligere i år stod han på scenen sammen med Mads Langer, hvor de optrådte med sangen All We Need (Lete Ambo), skrevet specielt til Danmarks Indsamling.

Forud for sin nye værtsrolle har han besøgt et projekt i Uganda for flygtninge fra DR Congo, og det har gjort stort indtryk:

”Det er en stor ære for mig… Det har gjort mig mere motiveret end nogensinde før til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi sammen kan samle så mange penge ind som muligt,” siger JJ Paulo.

Josefine Høgh glæder sig til samarbejdet

For Josefine Høgh bliver det tredje år som vært, og hun ser frem til at stå side om side med JJ Paulo:

”Danmarks Indsamling er noget ganske særligt for mig… Jeg glæder mig til at have JJ ved min side, der kommer med sin vidunderlige, smittende energi og store hjerte for sagen.”

Pengene går til humanitære indsatser for børn i nød

Årets indsamling støtter målrettede projekter for børn i nød i en række lande, herunder:

Somalia, Sudan, Sydsudan, Uganda, Afghanistan, Etiopien, Irak, Yemen, Syrien og Libanon.

Projekterne udføres af de 12 største humanitære organisationer i Danmark, som også står bag Danmarks Indsamling.

Afholdes uden for København for niende år i træk

Showet har siden 2018 været afholdt i skiftende danske byer og finder i 2026 sted i Arena Næstved.

Hvad med film på DRTV?

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard