September på DRTV byder blandt andet på en ny omgang Den store Bagedyst og den nye danske serie Carmen Curlers. Jan Elhøj og Morten Kirckhoff er også tilbage på skærmen med nyt program og så er der premiere på den britiske serie Marriage.
06:00
Læs omtale
Finsk ungdomsdrama fra 2022.
Minnas overordentlig kedelige hverdag ændrer sig, da hendes bedste veninde Aino vender hjem til Finland efter to års rejse. De tilbringer en sidste sommer hjemme, inden de til efteråret skal begynde at studere. Men tingene går ikke helt som planlagt. For at distrahere fra deres skuffelse og frustration begynder de at bryde ind i kvarterets huse om natten. Den spændende leg bliver hurtigt farlig. Kan de stole på hinanden eller bliver de psykologiske spændinger mellem dem for voldsomme?
Se alle afsnit fra den 2. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk reportage fra 2022.
Velkommen til en forunderlig verden af krystaller. Influencer og iværksætter Ditte Julie Jensen har længe været draget af de smukke sten, og skal nu på jagt efter en særlig krystal i de rumænske bjerge. Smykkedesigneren Mads Kornerup er også på krystaljagt. Han er rejst til USA's største krystalmarked i byen Tucson. Her jagter han en unik krystal til sin samling og oplever, hvordan der handles krystaller for millioner af kroner.
Se reportagen fra den 2. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2022.
En politisk jernkvinde og en Hollywoodstjerne. I 1980’erne har den britiske premierminister og USA’s præsident et tæt venskab, der er meget mere end en politisk alliance. De tørner sammen over USA’s stjernekrigsprojekt og invasion af Grenada, men formår alligevel at nå til enighed og ændre forholdet mellem Øst og Vest. Sammen med Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov afslutter de Den kolde Krig på fredelig vis. Hvilke roller spiller de i det historiske vendepunkt?
Se dokumentaren fra den 3. oktober kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Lad os være ærlige… der er ikke lavet meget public service-til ungdommen fra Færøerne og det vil Curlingklubben lave om på. Derfor er Maria og Christian taget over Atlanten – men desværre for dem, er de blevet den type værter, som bliver kastet ud i lidt af hvert. Og måske er det at være tv-vært slet ikke lige så glamourøst, som de havde regnet med…
Se alle afsnit fra den 4. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk dokumentar fra 2022.
Teenagepigen Rima balancerer på kanten mellem barn- og voksenliv og kæmper for at finde sin egen vej i livet med sin autismediagnose. Rima ved, at hun er anderledes, men hun har aldrig opfattet sin autisme som noget begrænsende. 'Bare vær dig selv' har altid været hendes mantra og råd til sine klassekammerater, der ligesom hende har 'særlige behov'. Vi møder Rima i en turbulent tid, der tvinger hende til at finde sin egen vej ind i voksenlivet, og overvinde de begrænsede muligheder, samfundet tilbyder.
Se dokumentaren fra den 4. september kl 06:00 på DRTV.
21:00
Læs omtale
På søndag den 4. september mødes de tre statsministerkandidater i den første tv-debat med hinanden forud for det folketingsvalg, som stribevis af politiske iagttagere forventer udskrevet inden Folketingets åbning den 4. oktober. De tre kandidater er statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti.
Debatten har fået titlen ’Kampen om magten: Hvem skal lede Danmark?’ og sendes fra DR Byen med Kim Bildsøe Lassen som vært. Den kan følges på DR1 og DRTV fra klokken 21.00 4. september.
06:00
Læs omtale
Italiensk dokumentarserie fra 2021.
I august 2010 forsvinder 15-årige Sarah Scazzi fra den lille italienske by Avetrana. Hendes mor Concetta Serrano går til politiet, som iværksætter en stor eftersøgning. Sarahs kusine Sabrina bliver familiens talsperson foran de hungrende medier. Men hun skjuler noget. Den kontroversielle historie om Sarah spænder over 12 år, og handler om skiftende vidneudsagn, det italienske retssystem og mediernes intense dækning af sagen.
Se alle afsnit fra den 5. september kl 06:00 på DRTV
06:00
Læs omtale
Et umage par. Politifolkene McDonald og Dodds kunne ikke være mere forskellige, men opklarer igen forbrydelser sammen i en ny sæson af den engelske hyggekrimiserie 'McDonald og Dodds'. Opgaverne strækker sig fra en kvindes mystiske dødsfald midt på dagen i en velbesøgt park over en Formel 1-kørers mistænkelige død og til fundet af et lig i Glastonbury.
06:00
Læs omtale
I dette rene is-program deler Brødrene Price ud af deres enorme erfaring med produktion og spisning af is. Vi starter med to slags sorbet og arbejder os igennem isens vidunderlige verden af smage og konsistenser. Ismaskinerne koster alt fra 279 kr til 32.000 kr og resultaterne er…… overraskende!
06:00
Læs omtale
P3 sætter hele næste uge spot på pengespil for blandt andet at undersøge, hvordan ludomani udvikler sig. I forbindelse med temaet får serien ’Gambler’ premiere på DRTV den 11. september.
For Marcus var spil og gambling få skridt fra at koste ham livet, Rasmus er selvstændig og for ham er spil et professionelt arbejde, mens det for Mickey er en hobby. Gennem seks afsnit taler de syv unge sammen og deler erfaringer, tanker og holdninger til spil, afhængighed, familie og relationer.
– Ambitionen med serien og temaet på tværs af P3 er, at vi sammen med de unge bliver klogere på, hvad pengespil er for en størrelse. Vi vil gerne se nærmere på, hvad det er for nogle mekanismer, der gør, at man spiller, og hvad det er, der sker, når man bliver afhængig. Vi har skabt temaet sammen med de unge, som har givet inputs til vinkler og tematikker, og derfor ved vi også, hvad det er, der optager dem, inden for spil og ludomani. Vi vil gerne prikke hul på et meget tabubelagt emne og samtidig inspirere til, at man tager snakken med hinanden, hvis man er på vej ud over kanten, siger Linda Etgar, chef for eksternt tv og tværgående på P3.
Se alle afsnit af ’Gambler’ fra søndag den 11. september på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk dokumentar fra 2022.
"Sporten, vi elsker så højt, er rådden." Med de ord begynder en anonym hjemmeside i 2015 at lække fodboldens dybeste hemmeligheder. Football Leaks afslører verdensstjerners skattesvindel, superagenters kolossale lønninger og klubbers forsøg på at bestikke dommere. Hvem er hjernen bag angrebet på fodboldindustrien? Er det en moderne Robin Hood eller en grådig tyv? Nogle diskrete kasakhiske oligarker, et digitalt bankrøveri og en sexfest på en privat ø er blandt de centrale brikker i mysteriet.
06:00
Læs omtale
Dansk dokumentar fra 2022.
Magtkampe, egoer og formandsopgør. Siden sidste folketingsvalg i 2019 har fire partier fået nye ledere, og det har ført til rutsjeture i meningsmålingerne, tre helt nye politiske partier og en lind strøm af løsgængere på Christiansborg. Men hvad skete der bag murene op til de dramatiske formandsopgør?
Se alle afsnit fra den 12. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Morten Kirckhoff og Jan Elhøj er efter Nul Stjerner Sæson 4, klar med mere i det nye program Jagten på Elefantordenen.
Kongehusets fineste ordenen er Elefantordenen og er uddelt gennem mange hundrede år. Men ordenen skal returneres ved modtagerens død, og det sker ikke altid. Der er dermed nogle der er forsvundet, og dem skal Morten Kirckhoff og Jan Elhøj nu opspore.
Det bringer dem fra Paris til Etiopien, men lykkedes det at finde – og måske generhverve – de forsvundne ordener?
Få et indblik i historierne bag og makkerparrets rejser for at finde dem i Jagten på Elefantordenen. Der er 4 programmer i alt. Kommer på DR2 fra 22. september.
06:00
Læs omtale
Dansk kritisk dokumentarserie fra 2022.
Kriminelt dykker ned i store straffesager og går tæt på de mennesker, som har kriminalitet helt inde på livet.
Michelles far Kim var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På vej hjem fra en glad aften i Frederikssund blev han slået og sparket så brutalt, at han endte døende på asfalten.
Se programmet fra den 15. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Engelsk fiktionsserie fra 2022.
Emma og Ian har været gift i godt 30 år. Adoptivdatteren Jessica er flyttet hjemmefra og skal klare sig selv. Et ægteskab fyldt med kærlighed, kompleksitet og skønhed. Med Sean Bean og Nicola Walker.
Se alle afsnit fra den 16. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk kulturprogram fra 2022.
Sanne Salomonsen tager os med tilbage til sin barndoms og ungdoms København. Mads Langer slår lejr i den nordsjællandske natur, mens Branco får vækket minder til live, når han viser os rundt i Albertslund, hvor han er vokset op. En række af vores største musikere tager landet rundt for at søge inspiration til at skrive 15 helt nye og anderledes Danmarkssange.
Se afsnittet fra den 17. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk satire fra 2022.
Signe Molde møder med humor og nysgerrighed danskere med kontroversielle holdninger – fra præster, der afviser at vie homoseksuelle og tykke, der afviser, at overvægt er usundt til "klimarealister", der mener, at det er bedst at gøre ingenting for klimaet.
06:00
Læs omtale
Dansk dokumentar fra 2022.
Ghita Nørby, Ulf Pilgaard, Troels Lyby og Christian Lollike. Alle er de en del af dansk teaters historie. I år er det 300 år siden, at det første teaterstykke blev spillet på et dansk teater.
I denne serie får du et indblik i nogle af teatrets største og mest banebrydende succeser. Og møder nogle af de senere års
markante teaterpersonligheder. Hvorfor er teater som kunstform stadig så populært, at opsætninger spiller for fyldte sale?
Se alle afsnit fra den 18. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk dokumentar fra 2022.
Landets kommuner bruger milliarder på socialt udsatte. Tina er ansat i en kommune og begynder at efterforske, om pengene så altid går til de svage borgere. Hun finder helt uventet en familiekoncern, som har opbygget en kæmpe millionformue – ved at tage imod de svageste i samfundet.
Se programmet fra den 19. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk kritisk dokumentarserie fra 2022.
Kriminelt dykker ned i store straffesager og går tæt på de mennesker, som har kriminalitet helt inde på livet.
Martin efterforsker drab og er frustreret over bunken af uopklarede sager. Han kæmper for at få lov at bruge en opklaringsmetode, som politiet i dag ikke må bruge. En metode, som satte svensk politi på sporet af gerningsmanden til et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Se programmet fra den 22. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Dansk livstilsprogram fra 2022.
Joachim Kay Stender er YouTuber for virksomheden Gran Turismo Cars, hvor han anmelder og prøvekører superbiler hver eneste dag. Sammen med kollegaerne Ulrik og Thomas lukker Joachim os ind i en verden af eksklusive kunder, lottomillionærer og prangende danske garager. Undervejs udpeger Joachim fem biler til sin drømmegarage.
Se alle afsnit fra den 24. september kl 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Seks kvinder og fire mænd er nu klar til at binde forklæderne og smøge ærmerne op i hele Danmarks bagetelt. I ugevis skal de dyste på både italiensk bagværk, gylden karamel, godt gammeldags rugbrød, smukke blomsterroulader og vanvittige illusionskager. Og så bliver deltagerne her i 11. sæson udsat for endnu flere hemmelige bagninger end vanligt. Det bliver en ekstra nervepirrende udfordring for de deltagere, som har det allerbedst med at have øvet sig grundigt hjemmefra!
Den Store Bagedyst 2022 – deltagerne
Susanne, 48 år, Jerslev
Susanne er uddannet lærer og arbejder som viceskoleforstander på idrætshøjskolen i Slagelse. Ved siden af det job fungerer hun desuden som landstræner i pistolskydning og har selv været aktiv atlet i 25 år med tre OL-deltagelser, VM-guld og meget mere i bagagen. Hun mødte sin mand under OL i 2004, og sammen har de fire børn.
Manja, 16 år, Esbjerg
Årets yngste deltager går i gymnasiet, bor hos sine forældre sammen med sin lillesøster og storebror samt deres to hunde. Manja har tidligere været i lære som konditor, men droppede det, fordi det alligevel ikke var hende. Hun synger i konservatoriets pigekor i Esbjerg, hvilket hun har gjort i seks år.
Nanna, 28 år, Ans
Nanna arbejder som sygeplejerske på Viborg Sygehus og er desuden ved at uddanne sig til hospitalsklovn, fordi hun gerne vil underholde, inspirere og lære syge børn og unge en masse. Hun har selv Hjalte på tre år, Asger på 10 måneder og sammen med manden Hans-Henrik venter hun endnu et barn, der kan komme når som helst – Nanna er nemlig gravid og har termin i midten af september.
Harald, 20 år, Søborg
Harald bor hos sine forældre og holder sabbatår, men ligger på ingen måder på den lade side. Han er for eksempel aktiv FDF’er og kanoinstruktør. Han har været klubmester i badminton og skolemester i skak, og så er han vild med computerspil. Så vild, at han ligger blandt de bedste én procent i verden til ‘League of Legends’.
Amrinder, 37 år, København
Amrinder er pædagog og arbejder som afdelingsleder på Husum Skole og deres fritidsordning. Et job, som hun elsker på grund af børnene og kollegerne. Hun har boet hele sit liv på Nørrebro med sine indiske forældre, der dyrkede kulturen fra deres hjemland. Amrinder bor også i dag på Nørrebro med en veninde.
Jasper, 23 år, Jægerspris
Jasper arbejder som producer/grafisk designer i et firma, der arbejder med it-sikkerhed og GDPR. Han er medlem af Mensa, styrketræner, løber og har i det hele taget mange hobbyer, hvoraf nogle af dem er lidt specielle: Han maler foto-realistisk, laver sine egne knive, arbejder med dufte og laver parfumer. Og så er han kæreste med Ellen, som han har været sammen med i fire år.
Laura, 27 år, Aarhus
Laura er uddannet ingeniør i sundhedsteknologi og arbejder med sundheds-it. Hun kalder sig selv for en “udadvendt nørd”, som elsker videnskab og at gå ingeniør-mæssigt til alt, hvad hun laver. Udover bagning og madlavning er hendes guilty pleasures reality-tv, og hun har set samtlige sæsoner af både ‘Sex on the beach’ og ‘Paradise Hotel’.
Marc, 33 år, Kongens Lyngby
Marc startede oprindeligt på ingeniøruddannelsen, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var var ham, og i dag er han ansat som tatovør i sin vens forretning og bor til daglig med sin kæreste, der læser til skolelærer.
Klaus, 40 år, Frederiksberg
Klaus arbejder i dag som it-business-analyst, men har tidligere arbejdet i en helt anden boldgade – nemlig som skuespiller og sanger i musicals. Han bor sammen med sin kæreste Thomas, der oprindeligt kommer fra Korea, og Klaus elsker at nørde det asiatiske lands smage, ingredienser og udtryk. Klaus underviser desuden i yoga og pilates.
Michelle, 29 år, Kerteminde
Michelle arbejder som distriktschef, der – som hun selv siger – er en finere titel for at være kørende tagrendesælger. Hun elsker sit job, er formand i byggebranchen FUT og mødte sin mand i branchegruppen. De bor sammen på Fyn og har sønnen Mads på to år.
Se afsnittet fra den 24. september kl 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Opmærksomheden rettes igen mod de største talenter på den danske musikscene, når tæppet går til P3 Guld for 21. gang. Koncertsalen i DR Koncerthuset danner rammen, når den traditionsrige og prestigefyldte ’P3 Prisen’ uddeles sammen med ’P3 Lytterhittet’ og ’P3 Talentet’. De tre priser udgør sammen med en række liveoptrædener en aften, der hylder den musikalske talentmasse i Danmark anno 2022.
Showet løber af stablen torsdag den 22. september klokken 20.00. P3 Guld kan dog først ses på DR1 og DRTV søndag den 25. september klokken 20.00.
De nominerede til P3 Guld-priserne afsløres løbende på P3’s platforme fra den 5. september.
Hovedgevinsten til ’P3 Talentet’
For første gang modtager vinderen af ’P3 Talentet’ hele hovedgevinsten på 100.000 kroner. Vært på aftenen er Andrew Moyo, og i løbet af showet kan man blandt andet nyde musik fra sidste års vinder af ’P3 Prisen’ Drew Sycamore, Tobias Rahim og Zar Paulo.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2022.
Ron Jeremy var en amerikansk pornostjerne, en legende, der formåede at blive mainstream. Men i 2020 blev han arresteret i Los Angeles og anklaget for over 30 voldtægter.
Se begge afsnit fra den 26. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Hvem er det, der chanter, drikker hjemmelavet slåensnaps og har gemt to mumificerede dyr, hun fandt under en renovering? Det skal livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Flemming Møldrup regne ud, når Kender Du Typen? besøger en gammel gård på Møn.
06:00
Læs omtale
Kan man finde den store kærlighed, når man er i livets efterår?
Efter 42 års ægteskab er 70-årige Karen blevet single, så nu er hun opsat på at finde sig en ny mand. Derfor skal hun afsted på sit livs første blind date. 73-årige Judith har brændt sig på kærligheden flere gange, men pludselig tikker der en besked ind, der giver sommerfugle i maven. Og Anna på 73 får hjælp af sin datter til at oprette en datingprofil – for skal drømmemanden findes, så skal det være nu!
06:00
Læs omtale
Dansk livstilsserie fra 2022.
Laden er fyldt med hø, roerne er luget for anden gang, og taget på møllehuset er tækket. Nu kan Frank endelig komme i gang med at bygge på stokmøllen igen, og han har inviteret vennerne til arbejdsuge. Der skal laves vingebjælker og møllehoved, og så får en gammel skibsskrue nyt liv.
Se afsnittet fra den 28. september kl 06:00 på DRTV.
20:30
Læs omtale
Denne gang tager Jan Gintberg rundt i seks forskellige byer i Danmark og besøger de mennesker, som skaber det lokale kunst og kulturliv, væk fra de urbane metropoler som København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Der er seks programmer i alt.
I første program – Lemvig
Samtidskunsten i Lemvig kommer under humoristisk lup, når Gintberg undersøger byens kulturperler i det nordlige Vestjylland. På Museet For Religiøs Kunst bliver forvirringen total, for hvordan kender man forskel på installationskunst og elkabler til installation? Ved en tilfældighed møder Jan også bilentusiasten Mogens, som har bygget sit eget veteranbilsmuseum af EU-tilskud. Og så går turen også til Country Town, hvor den selvudnævnte sherif Lisbeth viser rundt – hvis Jan ellers opfylder adgangskravet: blokfløjtespil!
I program 2 – Bornholm
Med nød og næppe, når Jan Gintberg færgen til Christiansø, da Gudhjems færgekor synger alt for lange sange. Jan Gintberg er taget til Gudhjem på Bornholm, hvor kunsthåndværket får et kærligt eftersyn i hans ’Gintberg på kanten’, som i denne sæson er på kanten af kulturen. Træskærer Poul snitter æbleskrog i træ og sender Gintberg til tælling i det bornholmske sprog. Gintberg braser også indenfor hos Christiansø-kunstner Allan, som udstiller ufærdige værker på Danmarks østligste galleri. Og så stikker det helt af, da Jan lægger vejen forbi granitbanditterne på Stenbrudsmuseet.
I program 3
Jan Gintberg er på besøg i oplevelseskulturens sydjyske hovedstad, Ribe.
I program 4
Asnæs. Gintberg smager på de berømte gulerødder og kartofler fra Lammefjorden og møder ”Stænklapperne”, som er en Puch Maxi-gruppe kun for kvinder. Promillen bliver høj, når Jan Gintberg er på urtetur med naturvejleder Dorthe.
I program 5
Jan besøger sydfynske Svendborg og tager kropskultur under kærlig humoristisk inspektion
06:00
Læs omtale
Stine var så psykisk syg, at hun ikke kunne passe på sig selv, og hendes mor fik hende derfor indlagt på psykiatrisk hospital. To uger senere slog en medpatient Stine ihjel. Hvordan kunne det ske?
Se programmet fra den 29. september kl 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
DR har netop meldt premieredato ud for deres nye komediedrama serie Carmen Curlers. Der er premiere på DRTV 30. september og 2. oktober kl. 20:00 på DR1. Serien sætter fokus på et stykke Danmarkshistorie, der frit er inspireret af det virkelige erhvervseventyr om Carmen Curlers.
Serien foregår i perioden fra 1963-1969 og fortæller med varme, kant og humor om store ambitioner, store forandringer og stort hår i en tid, der forandrede Danmark for altid.
Første sæson af ’Carmen Curlers’ er på otte afsnit. Anden sæson af ‘Carmen Curlers’ er planlagt til efteråret 2023.
Serien kan streames i Ultra HD opløsning på DRTV
Carmen Curlers – Det handler den om
Carmen Curlers serien fortæller historien om, hvordan en lille elektronisk papillot blev til en verdensomspændende succes, som vendte op og ned på livet i en dansk provinsby i 60’erne. Det er samtidig historien om, hvordan tusindvis af kvinder gik fra at være hjemmegående husmødre til pludselig at være del af et pulserende arbejdsliv.
Serien følger i flere sæsoner både den entreprenante ledelse bag fabrikken, men i særlig grad også de arbejdende kvinder, som for første gang i deres liv oplever glæden og udfordringerne ved at tjene deres egne penge. Arbejdet på fabrikken skaber en ny frihed, nye venskaber, forelskelser og masser af skilsmisser. For i takt med, at kvinder pludselig får deres egen identitet og privatøkonomi, begynder de klassiske familiemønstre samtidigt at slå revner.
Selvom ’Carmen Curlers’ er inspireret af virkeligheden og loyalt gengiver de forandringer Danmark gennemgik i 60erne, så er serien en fiktiv fortælling med opdigtede karakterer. Arne Bybjerg, som er manden, der i virkeligheden stod bag Carmen Curlers, er en stor inspiration for serien lige såvel som mange af de mænd og kvinder, der i virkeligheden arbejdede på fabrikken, er det.
Skuespillere i Carmen Curlers
Axel spilles af Morten Hee Andersen, blandt andet kendt fra DR-serierne ’Fred til Lands’ og ’Herrens Veje’ og senest spillefilmen ’Margrete den Første’.
Birthe spilles af Maria Rossing, blandt andet kendt for DR-serier som ’Sneengle’ og ’Bedrag’ og ’Bedre skilt’ end aldrig på TV 2.
Ud over Morten Hee Andersen og Maria Rossing ses også Lars Ranthe (’Kastanjemanden’, ’Druk’), Rosalinde Mynster (’Badehotellet’, ’Den som dræber’), Mille Lehfeldt (’Lang historie kort’, ’Lykke’), Christian Tafdrup (’Borgen’, ’Herrens Veje’), Fanny Bornedal (’Forhøret’, ’Equinox’), Nicolai Jørgensen (’Doggystyle’, ’Badehotellet’) og Signe Egholm (DR’s kommende sæson af ’Borgen’, ’Kastanjemanden’) i bærende roller.
De står bag serien
Første sæson af ’Carmen Curlers’ er skabt af hovedforfatter Mette Heeno, der også stod bag manuskriptet til ’Sneengle’, ’Lærkevej’ og ’All Inclusive’. Konceptuerende instruktør er Natasha Arthy, som senest stod bag DR’s julekalender ’Julefeber’.
Hovedforfatter Mette Heeno har arbejdet på projektet i snart 10 år. ’Carmen Curlers’ startede egentlig som en spillefilm, som nu afdøde Kathrine Windfeld skulle have instrueret. Heeno kunne dog ikke slippe den fascinerende fortælling og fandt undervejs ud af, hvor mange forskellige lag der gemte sig i historien. Det var derfor også en kæmpe forløsning, da hun endelig i 2019 kunne starte på udviklingen af ‘Carmen Curlers’.
– ’Carmen Curlers’ er en historie, der har været hos mig de sidste 10 år. Den startede som en spillefilm om en iværksætter med en umulig drøm, men da jeg gravede mig mere og mere ned i researchen omkring den virkelige virksomhed Carmen Curlers, indså jeg, at det blev nødt til at være en serie, fortæller Mette Heeno og fortsætter:
– Historien og tiden er jo helt vild. Alt bliver brudt ned og bygget op igen. Kvinderne begynder at tjene deres egne penge. Nye familieformer opstår. Ungdomsoprøret ulmer. Det er en fortælling, der kræver tid at fortælle nuanceret – og derfor er det også fantastisk, at vi har fået mulighed for at udfolde historien og karaktererne over tre sæsoner. Jeg glæder mig i hvert fald sindssygt meget til at sende den ud i verden.
Du kan på DR også se Curlerkongen – historien om en dansk verdenssucces, der er en dokumentarserie i 3 dele om den virkelige historie bag Carmen Curlers
Husk du kan altid følge med i danske seriepremierer i vores guide her