Månedsguides

Nyt på C More i marts 2022

Der er nok engang en Beck film premiere på C More i marts, der også byder på komedien Poms og nordic noir serien Catch and Release.

tirsdag 1. marts
17 Again C More
1 mar 2022
00:02

17 Again

Film | Komedie
Læs omtale

I en alder af 37 føler Mike (Matthew Perry) ikke, at livet er, som han forestillede sig. Hans ægteskab er ødelagt, og hans børn synes, han er en nar. Men så sker der noget at et mirakel. Pludselig vågner han op og er igen 17 år gammel (Zac Efron)! Hvad ville du gøre, hvis du havde chancen for at leve dit liv om?

Catch and Release trailer
1 mar 2022
00:02

Catch and Release

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Uroen breder sig i et lille nordnorsk samfund, da den ansete pensionist Meyer pludselig findes død i en flod. Efterforskerne Filippa og Kaare tager sig af sagen, men den sygemeldte politichef Irja viser også interesse for efterforskningen. Hvad er det egentlig, hun leder efter? Catch and Release er en norsk krimiserie om en gruppe mennesker, hvis liv knyttes sammen, da tragedien slår til.

Drive C More
1 mar 2022
00:02

Drive

Film | Thriller
Læs omtale

“Driver” er en gådefuld enespænder, der arbejder som mekaniker i Los Angeles. Han er også en ’stunt-driver’ i Hollywood-film – og om natten bliver han hyret til at køre flugtbiler under røverier. Da han forelsker sig i sin nabo, Irene bliver de begge trukket dybere og dybere ned i en underverden af brutal kriminalitet. Stiliseret drama instrueret af Nicolas Winding Refn (Pusher-trilogien).

TRANSPLANT | Official Trailer
1 mar 2022
00:02

Transplant

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Er du vild med Greys hvide verden, så skal du se skadestueserien Transplant. En skadestuelæge kæmper for at få et nyt liv i Canada. At få godkendt sin autorisation som læge i det nye hjemland er alt andet end let. Mange nye udfordringer venter, da han mod alle odds får et arbejde på et prestigefyldt hospital i Toronto.

onsdag 2. marts
Arbitrage C More
2 mar 2022
00:02

Arbitrage

Film | Drama
Læs omtale

Milliardæren Robert Miller er en kynisk mand, der har manipuleret med regnskaberne og ført både medarbejdere og familien bag lyset. En nat kører han galt i sin bil med elskerinden ved sin side, og hun dør af sine kvæstelser. Robert forsøger at holde ulykken skjult, men spørgsmålet er, hvad der indhenter ham først – politiet eller hans samvittighed.

torsdag 3. marts
Ophelia C More
3 mar 2022
00:02

Ophelia

Film | Drama
Læs omtale

Britisk romantisk drama i en nyfortolkning af William Shakespeares skuespil Hamlet, her med en ny historie og med fokus på Ophelia spillet af Daisy Ridley (Star Wars). På Kronborg i Helsingør er den unge Ophelia en af dronning Gertruds favoritter. Der er følelser mellem hende og den unge prins Hamlet. Men der er intriger i luften og Ophelia skal navigere i farligt farvand for sin kærlighed.

fredag 4. marts
Valley of the Gods Trailer #1 (2020) | Movieclips Indie
4 mar 2022
00:02

Valley of the Gods

Film | Drama
Læs omtale

Drama om en forfatter (Josh Hartnett) der vil skrive en biografi om verdens rigeste mand (John Malkovich), som er fast besluttet på at udvinde uran på hellig jord. Da moderne tiltag kommer på kant med oldgamle myters hvilende vogtere, står selv den mest ufattelige rigdom over for en værdig modstander.

søndag 6. marts
All the Money in the World C More
6 mar 2022
00:02
Læs omtale

Den 16-årige John Paul Getty III (Charlie Plummer) bliver i 1973 kidnappet i Rom. Hans desperate mor Gail (Michelle Williams) prøver at overtale den stenrige bedstefar (Christopher Plummer) til at betale løsesummen, men han nægter. Kidnapperne bliver mere og mere brutale, og i et sidste forsøg på at redde sin dreng allierer hun sig med bedstefaderens rådgiver (Mark Wahlberg). 1 oscarnominering.

tirsdag 8. marts
Kamæleonen C More
8 mar 2022
00:02

Kamæleonen

Film | Drama
Læs omtale

Stephen Meyers (Ryan Gosling) er en idealistisk pressetalsmand for guvernør Morris’ valgkampagne. Meyers kommer i et dilemma, da en journalist truer med at publicere en artikel, som kan sætte valgkampagnen i fare. Nu må Meyers gøre op med sig selv om han ønsker at tage del i den politiske magtkamp, hvor alle medvirkende er brikker i et spil. Sort politisk drama instrueret af George Clooney.

Poms - Dans for livet C More
8 mar 2022
00:02

Poms – Dans for livet

Film | Komedie
Læs omtale

Da Martha får at vide, at hun har kræft forlader hun New York. I stedet slår hun sig ned i pensionist-byen Sun Springs. Her bliver hun gode venner med Sheryl, som overtaler hende til at starte et cheerleaderhold for kvinder, der er 60+. Trods modstand fra Sun Springs præsident, trods mangelfulde træningsforhold, trods stive lemmer og ømme led så lykkes det Martha at stable holdet på benene.

onsdag 9. marts
C MORE | Trigger Point
9 mar 2022
00:02

Trigger Point

Serie | Krimi | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Trigger Point er titlen på en ny serie på C More, der har premiere 9. marts. Jed Mercurio (Line of Duty, Bodyguard) står bag serien, der følger en gruppe bombeeksperter, som risikerer eget liv og går den lange livsfarlige vej for at redde andre. Serien består af 6 afsnit – du får 2 nye hver onsdag.

Vicky McClure (Line of Duty) spiller hovedrollen som Lana Washington, som er en erfaren bombeekspert, der arbejder for politiet i London. Hun danner makkerpar med Joel Nutkins, som spilles af Adrian Lester (Life, Trauma). Begge har solid militærerfaring, og kender hinanden godt fra deres fælles fortid fra krigen i Afghanistan.

Sammen kommer de på en vanskelig opgave, da en terroraktion rammer London under en ulidelig hedebølge. Det bliver en kamp mod uret for bombeeksperterne, som skal holde hovedet koldt for at forhindre flere fatale aktioner.

– Den er dynamisk, den er actionspækket og fuld af fantastiske karakterer, der vil bringe dig helt ud på kanten af sædet i spænding før den næste eksplosive situation, siger Vicky McClure.

Jed Mercurio er eksekutiv producent på Trigger Point, og har været mentor for Daniel Brierley, som har skrevet serien. Det er Brierleys debut som manuskriptforfatter til en serie, og han fik ideen, da han på YouTube faldt tilfældigt over en dokumentar fra 1970’erne om bombeeksperter i Nordirland.

– Jeg har altid været fascineret af psykologien hos mennesker, der nærmer sig fare, og går mod problemet i stedet for at løbe væk fra det. Det strider mod vores menneskelige instinkter. Hvis jeg så noget farligt på gaden, så ville jeg vende mig om, og gå i en anden retning, siger Daniel Brierley.

Rollelisten i Trigger Point tæller desuden Mark Stanley (Honour), Warren Brown (Luther), Kerry Godliman (After Life), Cal MacAninch (Des), Manjinder Virk (Kriminalkommissær Barnaby) og Ralph Ineson (The Capture).

torsdag 10. marts
Michael Clayton C More
10 mar 2022
00:02

Michael Clayton

Film | Thriller
Læs omtale

Michael Clayton (George Clooney) er en fixer, en advokat, som sørger for at ubehagelige problemer diskret fejes ind under gulvtæppet. Det er et job, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert ofte er diffus. Da han arbejder for et stort firma, som driver lyssky forretninger, får han samvittighedskvaler.

fredag 11. marts
Waves | Official Trailer HD | A24
11 mar 2022
00:02

Waves

Film | Drama
Læs omtale

Rost amerikansk familiedrama der foregår i Florida. Tyler er populær i gymnasiet, en stjerne på wrestling-holdet og har kæresten Alexis. Men hvad ingen ved er, at han skjuler en skade for omverdenen, og så ikke mindst sin strenge far. En skade, der får store konsekvenser. Vi møder også hans søster Emily, som bliver ven med Luke, som også er en del af wrestling-holdet.

Women of the Movement
11 mar 2022
00:02

Women of the Movement

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Den virkelighedsbaserede amerikanske borgerrettigheds-dramaserie Women of the Movement, med Will Smith og Jay-Z som producenter, får premiere på C More fredag den 11. marts.

Mamie Till-Tobey kæmpede indædt for retfærdighed i 1950’erne efter mordet på sønnen Emmett under et besøg i Mississippi. Mamies kamp bliver en inspiration for mennesker over alt i USA. Women of the Movement er skabt af Marissa Jo Cerar (The Handmaid’s Tale).

Serien består af 6 afsnit. Du får to afsnit hver fredag på C More.

onsdag 16. marts
Wynonna Earp (2016) | Syfy New Series 2016 | Official Trailer HD
16 mar 2022
00:02

Wynonna Earp

Serie | Action | Seriepremiere
Læs omtale

Actioneventyr om Wynonna Earp der er slægtning til den legendariske sherif Wyatt Earp. Hun vender tilbage til fødebyen Purgatory og opdager, at byen hjemsøges af spøgelser af forbrydere, der blev dræbt af hendes forfader. Hun arver hans magiske pistol og får hjælp i kampen mod det overnaturlige af søsteren Waverly, en udødelig Doc Holiday og organisationen Black Badge Division.

torsdag 17. marts
HORIZON LINE Official Trailer (2020)
17 mar 2022
00:02

Horizontal Line

Film | Action
Læs omtale

Et tidligere par genforenes før en fælles vens bryllup. Men da de går ombord på et lille fly til brylluppet på en tropisk ø, får deres pilot et hjerteanfald og dør. Alene over Det Indiske Ocean er de tvunget til at forsøge at flyve flyet og finde land, før de løber tør for brændstof. Thriller med Allison Williams instrueret af svenske Mikael Marcimain (Call Girl).

fredag 18. marts
Beck - Den grædende politibetjent C More
18 mar 2022
00:02
Læs omtale

Beck – Den grædende betjent er film nummer 46 i serien med Peter Haber. Filmen har premiere den 18. marts og handler om et brutalt angreb på en bus fra Politiskolen. Attentatet kædes sammen med tidligere kritik og demonstrationer mod politiet, men da ingen tager ansvar for angrebet, begynder Beck-gruppen at grave dybere i sagen. Martin Beck (Peter Haber) engagerer sig ekstra meget i sagen, da hans barnebarn Vilhelm (Valter Skarsgård), som går på Politiskolen, skulle have været med bussen. Hændelsen får ham til at reflektere over, hvordan den politiske situation har forandret sig i hans tid i politiet, og hvilken verden hans barnebarn træder ind i.

Foruden Martin Beck (Peter Haber), Alex Beijer (Jennie Silfverhjelm) og Vilhelm Beck (Valter Skarsgård) medvirker betjentene Josef (Martin Wallström), Oskar (Måns Nathanaelson), Jenny (Anna Asp), Ayda (Elmira Arikan) og Martin Becks chef Klas Fredén (Jonas Karlsson) også.

søndag 20. marts
HUMAN CAPITAL Trailer (2020) Maya Hawke, Marisa Tomei Movie
20 mar 2022
00:02

Human Capital

Film | Drama
Læs omtale

Finanskrisen står for døren, og to familiers skæbner knyttes sammen gennem en tragisk trafikulykke. En cyklist er blevet påkørt af en bil og kommer alvorligt til skade. Men hvem sad egentlig bag rattet? Et net af løgne, begær og grådighed truer med at ødelægge begge familier. Human Capital er en intens thriller om skyld og begær i en tid med hæmningsløs kapitalisme og korruption.

tirsdag 29. marts
This is Personal C More
29 mar 2022
00:02

This is Personal

Dokumentar
Læs omtale

Amerikansk dokumentar om kvinderne bag den årlige kvindebevægelse Women's March som i 2017 demonstrerede mod Donald Trumps administration. Vi hører om deres baggrund og om nogle af de udfordringer, de møder, fra en hurtigt voksende organisation til graverende anklager om antisemitisme, hvor nogle af grundene har kontroversielle kontakter. Amy Berg står for instruktion.

onsdag 30. marts
Lost Girls & Love Hotels Trailer #1 (2020) | Movieclips Indie
30 mar 2022
00:02
Læs omtale

En forpint engelsklærer (Alexandra Daddario) er på virkelighedsflugt i Tokyos baggyder. Her udforsker hun kærlighed og begær med et dragende Yakuza-medlem. Deres kaotiske affære bliver startskuddet på en rejse gennem byens dunkle barer og tretimers kærlighedshoteller.

torsdag 31. marts
Lie With Me | Official Trailer | The Roku Channel
31 mar 2022
00:02

Lie With Me

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Forældreparret Anna og Jake starter et nyt liv i Jacks fødeland Australien efter en svær periode i London. Den unge barnepige Becky bydes velkommen i hjemmet og bliver straks vellidt, men er hun virkelig så uskyldig som hun giver indtryk af? Lie With Me er en australsk miniserie gennemsyret af udspekulerede løgne, seksuel spænding og overraskende drejninger.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard