Nye serier der starter i oktober 2025
Tid til at starte på en helt ny serie i oktober?
Netflix er klar med en ny 🇩🇰 dansk serie med titlen Legenden. Er du til svenske serier, så kommer den nye originalserie Skiftet også på Netflix, mens der også er svensk seriepremiere på Disney+ med serien At koge bjørn.
På HBO Max er der endelig premiere på den længe ventede IT: Welcome to Derry, mens Apple TV+ har ny Emma Thompson serie i Down Cemetery Road.
SkyShowtime har ny NCIS premiere med serien NCIS: Tony & Ziva.
⬇ Tjek hele månedsguiden med nye serier herunder.
Nye serier i oktober 2025 – Oversigt
Britbox er i oktober klar med en ny moderne genindspilning af Inspector Lynley Mysteries.
Tommy Lynley er en fremragende kriminalbetjent, men en outsider i korpset – alene på grund af sin aristokratiske opvækst. Han bliver sat sammen med Barbara Havers, en sergent med en uregerlig tilgang og arbejderklassebaggrund. De to har tilsyneladende intet til fælles, men imod alle odds bliver de et formidabelt makkerpar, forenet af deres ønske om at sikre retfærdighed. Hans hjerne og hendes kampgejst – hans viden og hendes instinkter. Kun ved at arbejde side om side finder de begge ud af, hvor de i virkeligheden hører til.
I den nye britiske krimiserie “Sans for mord” den unge Patience fra politiets protokolafdeling.
Hun er en brillant selvlært kriminolog med skarpe instinkter for gerningssteder, og hendes talent bliver opdaget af Metcalf, hvilket åbner nye verdener for arkivaren.Patience er autist og har nogle gange svært ved at navigere i sin omverden.
Alle 6 afsnit kan streames på DRTV på premieredatoen
Netflix lancerer den 3. oktober sin første svenske dramaserie, Skiftet (The New Force). Serien er inspireret af virkelige begivenheder og tager os tilbage til Sverige i slutningen af 1950’erne, hvor landets første kvindelige politibetjente netop er blevet uddannet.
Året er 1958. En lille gruppe pionerer træder ind i politiets rækker – et historisk skridt for ligestillingen, men langt fra en let opgave. Uniformerne består af nederdele, der føles mere som en byrde end et arbejdsredskab, og modtagelsen er alt andet end venlig. Offentligheden møder dem med hån, medierne gør nar, og deres mandlige kolleger ser skævt til dem.
De nyuddannede kvinder bliver placeret i Klara-distriktet i Stockholm – dengang byens mest kriminelle område. På patrulje opdager de hurtigt, at det største problem ikke nødvendigvis er tyve, lommetyve og bander. Den egentlige modstand kommer indefra: fra deres egne kolleger og et samfund, der ikke er klar til at acceptere kvinder i politiets rækker.
Serien skildrer både kampen for at blive taget alvorligt som politibetjent og den bredere kamp for kønsligestilling i en tid, hvor kvinder på arbejdsmarkedet stadig blev mødt med massiv skepsis. Man kunne næsten kalde Skiftet for en svensk udgave af Sygeplejeskolen – bare med politiuniform i stedet for kittel. Hvor den danske serie følger mænd, der kæmper for at blive accepteret som sygeplejersker i et kvindedomineret fag, handler Skiftet om kvinder, der træder ind i et klassisk mandefag og møder modstand fra alle sider.
Nails fortæller historien om fire kvinder fra forskellige generationer og sociale baggrunde, der mødes tilfældigt i en neglesalon. Det, der starter som små, uforpligtende samtaler, udvikler sig til et finurligt og stærkt venskab – et fællesskab, der giver dem mod til at tage livets vigtigste beslutninger. Lina, Vanessa, Irene og Marilís lever alle med et konstant pres for at være “perfekte” i en verden fuld af forventninger. De repræsenterer nutidens kvindelighed – men også den kroniske stress og selvforglemmelse, der kan følge med. Sammen nægter de at acceptere den rolle, de er blevet presset ind i, og begynder i stedet at udforske, hvem de egentlig ønsker at være. Historien stiller spørgsmål ved vores ret til selv at vælge: Er vi blevet fanget i andres forventninger? Eller kan vi selv definere vores liv.
De tre episoder kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 6. oktober, og der kommer en ny episode hver uge.
Between 1995 and 2001 in the South of France, a teenage girl disappears and three young women are murdered — a shocking crime that will have Flore Robin (Camille Razat) and the Perpignan police on a relentless manhunt. Inspired by a true story, this gripping investigation will continue to haunt them for years to come.
Efter en succesfuld premiere i USA i sommer er den nye drama-thriller The Hunting Wives endelig på danske skærme. Serien, der er baseret på May Cobbs bestseller-roman fra 2021, bliver tilgængelig på Netflix i Danmark her fra den 9. oktober 2025.
Mens amerikanske seere allerede har kunne binge-watch de otte afsnit, har den internationale udrulning været forsinket på grund af forhandlinger om en anden sæson – en beslutning, der nu har gjort serien til en global Netflix-original i de fleste lande. I Sverige havde TV4 Play premiere på serien 25. september.
Med navne som Brittany Snow og Malin Åkerman i hovedrollerne lover The Hunting Wives en blanding af obsession, forførelse og mørke hemmeligheder i det solbeskinnede Texas.
Hvis du er fan af serier som Big Little Lies eller Desperate Housewives med et mørkere twist, er The Hunting Wives formentlig et must-see.
The Hunting Wives – det handler den om
I The Hunting Wives flytter den ambitiøse Sophie O’Neil fra det travle Boston til den lille, velhavende by Huntley i det dybe østlige Texas sammen med sin mand Jack og deres lille søn. Det, der starter som en frisk start for familien, forvandles hurtigt til en farlig nedadgående spiral, da Sophie bliver trukket ind i den eksklusive kreds af “jagtfruer” – en gruppe velstående kvinder, der under dække af jagtudflugter og vin-aftener gemmer på dybe, dødelige hemmeligheder.
Ledet af den magnetiske og manipulerende Margo Banks falder Sophie for charmen i denne verden af luksus, magt og forbudte begær. Men hvad der begynder som en forførende flugt fra hverdagens rutiner, udvikler sig til en intens kamp mellem loyalitet, svaghed og mord. Serien dykker ned i temaer som klassedeling, kvindelig seksualitet og de farer ved at jage efter det perfekte liv – alt sammen pakket ind i en atmosfære af svedige somre, pistolløb og uundgåelige konfrontationer. Uden at spoile: Forvent en historie, der holder dig på kanten af sædet, med twists, der afslører, hvordan selv de mest polerede facade kan krakellere under pres.
Sæson 1 har været et stort hit på Netflix i USA og en sæson 2 af serien er allerede bestilt. Formentlig skal vi, med den forsinkede premiere her i Danmark, så vente lidt kortere tid på at så sæson 2 at se.
Serien udspiller sig i det barske og uforudsigelige miljø i den amerikanske marine i 1990’erne – dengang det stadig var ulovligt at være homoseksuel i militæret.
Vi følger den retningsløse, skjult homoseksuelle Cameron Cope (#MilesHeizer) og hans bedste ven Ray McAffey (Liam Oh), søn af en højt dekoreret marine, da de sammen med en broget flok rekrutter kastes ud i rekruttiden. Sammen navigerer de både bogstavelige og metaforiske landminer i træningslejren, skaber uventede bånd og opdager, hvem de virkelig er – i et miljø skabt til at presse dem til det yderste.
Apple TV+ har sat premieredato på deres kommende serie The Last Frontier, en intens og actionmættet thriller skabt af Jon Bokenkamp (The Blacklist) og Richard D’Ovidio (The Call), med Jason Clarke (Zero Dark Thirty) i hovedrollen. Clarke fungerer også som executive producer på serien, der får global premiere fredag den 10. oktober 2025 med de to første afsnit. Derefter følger nye afsnit hver fredag frem til finalen den 5. december.
The Last Frontier foregår i Alaskas barske og isolerede vildmark og følger Frank Remnick (Clarke), den eneste U.S. marshal med ansvar for det øde område. Da et fængselstransportfly styrter ned og frigiver adskillige farlige fanger, bliver Remnicks stille jurisdiktion forvandlet til et højspændt kaos. Mistanken vokser hurtigt om, at flystyrtet ikke var en ulykke, men en del af en større og nøje planlagt konspiration med skæbnesvangre konsekvenser.
Serien byder på en stærk rolleliste, herunder Dominic Cooper (The Gold), Haley Bennett (The Magnificent Seven), Simone Kessell (Yellowjackets), Dallas Goldtooth (Reservation Dogs) og Tait Blum (For All Mankind), samt den Oscar-nominerede og Emmy-vindende Alfre Woodard (Clemency).
Den nye HBO Original-serie The Chair Company, med Tim Robinson i hovedrollen, kommer til HBO Max den 13. oktober. Serien består af otte episoder. Én episode udgives ugentligt.
Serien handler om en mand (Robinson), der begynder at efterforske en omfattende konspiration efter en pinlig hændelse på arbejdet.
Ud over Tim Robinson i hovedrollen som William Ronald Trosper består rollebesætningen blandt andre af Lake Bell som Barb Trosper, Sophia Lillis som Natalie Trosper, Will Price som Seth Trosper, Joseph Tudisco som Mike Santini og Lou Diamond Phillips som Jeff Levjman.
Midt i Sydcarolinas overklasse lever Maggie og Alex et liv i sus og dus. Men da deres søn Paul er involveret i en dødelig bådulykke, bliver familien sat på en ufattelig prøve. Nye oplysninger og udfordringer dukker op, og familiens forbindelse til flere mystiske dødsfald truer alt, hvad Maggie og Alex har kært. Inspireret af den populære Murdaugh Murders Podcast.
Tre episoder tilgængelige ved lancering – herefter udkommer en ny episode hver uge
”At koge bjørn”, er en ny eksklusiv nordisk originalserie fra Disney+. Det karakterdrevne krimidrama blander storslåede landskaber, komplekse relationer og et omfattende mysterium og kan streames fra den 15. oktober 2025 kun på Disney+ i Danmark.
Serien i seks episoder er baseret på bestsellerforfatter Mikael Niemis bog af samme navn og har et stjernespækket cast, herunder Gustaf Skarsgård (Vikings, Oppenheimer), Ane Dahl Torp (Bølgen, Charter), Magnus Krepper (Dronningen, Luftkastellet der blev sprængt), Jonas Karlsson (En del af mit hjerte, Jönssonligan kommer tillbaka), Tyra Wingren (The Boy Next Door), Simon J. Berger (Exit, Sensommerjagt), Emil Karlsen (Lad elven leve), Johan Widerberg (The Wife, En mand der hedder Ove) og Pernilla August (Star Wars: A Phantom Menace).
At koge bjørn – det handler den om
Nordsverige, 1852. En ny provst (Gustaf Skarsgård) og hans familie ankommer til den isolerede landsby Kengis. Med en stærk tro på retfærdighed og forandring udfordrer han den lokale elite, men møder modstand, da hans fyrige prædikener antænder et håb om et bedre liv blandt de fattige bønder. Samtidig rystes landsbyen af forsvindinger og skræmmende rygter om bjørneangreb. Da provsten og hans samiske plejesøn, Jussi, leder eftersøgningen, gør de sig en forfærdelig opdagelse, som skaber dybe kløfter i det skrøbelige landsbysamfund. Provsten trækkes ind i en farlig kamp, hvor forbudt kærlighed, magtkampe og brutale handlinger skubber landsbyen mod et voldeligt opgør, hvor ingen er sikre. Hvad er landsbyboerne villige til at gøre for at beskytte sig selv, og hvor går grænsen mellem retfærdighed og hævn?
Gustaf Skarsgård, skuespiller og medproducer, udtaler: ”Slutningen af 1800-tallet var en meget interessant periode i den nordlige del af Norden, og det har været et privilegium at fortolke Mikael Niemis store thriller til skærmen. Vi optog ’At koge bjørn’ på mere end 40 forskellige lokationer i Finland og de nordlige dele af Sverige, hvor vi brugte det fantastiske nordiske landskab til at understøtte dramaet og vise både skønheden og brutaliteten i vildmarken. Det er en mørk og intens historie om social eksklusion, sandhed og menneskelighed med et fænomenalt nordisk cast.”
Vibeke Lia, Director Programming & Production, The Walt Disney Company Nordic & Baltic, tilføjer: ”Dette visuelt overlegne drama er et bevis på rigdommen i vores historier, talentet i vores region og den globale appel ved nordisk historiefortælling. Historien er uden sidestykke med sine dybe karakterportrætter og uventede twists. Vi glæder os til, at seere over hele verden kan opleve den grusomme fortælling om vold og forløsning, som vi har skabt sammen med det talentfulde hold bag og foran kameraet.”
”At koge bjørn” er instrueret af Trygve Allister Diesen (Drabschef Wisting), skrevet af Jesper Harrie (Fartblind, Bonus Family, Solsidan) og produceret for Disney+ af Anagram (en del af STUDIO TF1 Group), kendt for den roste svenske serie The Thin Blue Line, og producer Mia Wellin. Executive producers er Miira Paasilinna og Martin Persson, Anagram, og Nanna Mailand-Mercado, The Walt Disney Company Nordic & Baltic. Produktionen i Finland for Anagram blev håndteret af Helsinki-filmi med støtte fra Business Finland og Audiovisual Production Incentive. Serien blev filmet on location i Sverige og Finland. Alle seks episoder i miniserien bliver udgivet på Disney+ på samme tid den 15. oktober 2025.
Glina vender tilbage til skærmen for første gang i 17 år og tager os med ud på hovedstadens gader, hvor drabsafdelingen i Warszawas politi konfronteres med voldelig kriminalitet, mord, menneskelig medfølelse – og fortidens spøgelser. I den nye sæson møder vi både velkendte og elskede karakterer, spillet af bl.a. Maciej Stuhr, Jacek Braciak, Anna Cieślak og Agnieszka Pilaszewska, mens nye karakterer introduceres og bringer fornyet energi til serien
Fra 1972 til 1978 blev 33 drenge og unge mænd kidnappet, myrdet og begravet i krybekælderen under morderens hus – uden at nogen anede noget. I alle de år. Hvorfor? Han var charmerende og morsom. Havde et solidt, ærkeamerikansk job. Var en respekteret person i lokalsamfundet. Han arbejdede endda frivilligt som hospitalsklovn for syge børn.
Devil In Disguise: John Wayne Gacy blotlægger de gruopvækkende lag i Gacys liv, mens hans ofres hjerteskærende skæbner væves ind i fortællingen. Venner og familier deler deres sorg, skyld og traumer, og serien afdækker, hvordan systemets svigt, oversete advarsler og samfundets fordomme banede vejen for hans uhyggelige forbrydelse
Der er mere 9-1-1 undeholdning for fans af serien. Fra 22. oktober er der nemlig premiere ikke blot på en ny 9-1-1 sæson, men også premiere på en helt ny spin off serie nemlig 9-1-1: Nashville.
9-1-1: Nashville er et intenst, actionfyldt dramaserie om heroiske førstehjælpere – og deres liv uden for uniformen. Serien skildrer både de dramatiske redningsaktioner og det komplicerede familieliv fyldt med magt, glamour og stærke følelser i en af USA’s mest levende og mangfoldige byer.
I hovedrollerne ses blandt andre Chris O’Donnell, Jessica Capshaw, LeAnn Rimes, Kimberly Williams-Paisley, Michael Provost, Hailey Kilgore, Juani Feliz og Hunter McVey.
Prime Video er i oktober klar med en ny spændingsserie, der allerede har vækket stor opmærksomhed: Harlan Coben’s Lazarus. Serien får global premiere onsdag den 22. oktober 2025, hvor alle seks episoder udgives samtidig.
Serien bygger på en original idé af den internationale bestsellerforfatter Harlan Coben, der i de seneste år har haft stor succes med flere tv-adaptioner af sine thrillers. Lazarus er udviklet og skrevet sammen med BAFTA-vinderen Danny Brocklehurst, som tidligere har arbejdet med Coben på serier som Fool Me Once og Stay Close.
Lazarus – det handler den om
Joel Lazarus, spillet af Sam Claflin, vender hjem efter sin fars død. Faren, Dr. Jonathan Lazarus (Bill Nighy), har taget sit eget liv, men kort efter begynder Joel at opleve uforklarlige og foruroligende hændelser. Disse trækker ham ind i en række uopklarede mord og konfronterer ham med fortiden – herunder mordet på hans søster for 25 år siden.
Ud over Claflin og Nighy ses Alexandra Roach som søsteren Jenna Lazarus, David Fynn som Seth McGovern, Karla Crome som Bella Catton og Kate Ashfield som efterforskeren Alison Brown.
HBO Max er klar med gyserserien IT: Welcome to Derry, hvor Bill Skarsgård vender tilbage i rollen som Pennywise. Serien består af i alt ni episoder
Warner Bros. Television-serien er udviklet af filmskaberne Andy Muschietti og Barbara Muschietti (IT; IT Chapter Two) og Jason Fuchs (IT Chapter Two; Wonder Woman; Argylle). Andy Muschietti instruerer fire af de ni episoder.
Rollelisten inkluderer Taylour Paige, Jovan Adepo, Chris Chalk, James Remar, Stephen Rider, Madeleine Stowe, Rudy Mancuso og svenske Bill Skarsgård.
Handlingen, som er baseret på Stephen Kings roman “IT”, udspiller sig i det samme univers og bygger videre på historien, som blev etableret af Muschietti i de to film IT og IT Chapter Two.
Den nye serie er produceret af HBO og Warner Bros. Television. Historien er skabt af Andy Muschietti, Barbara Muschietti og Jason Fuchs. IT: Welcome to Derry er baseret på romanen It af Stephen King. Andy Muschietti og Barbara Muschietti (gennem deres produktionsselskab Double Dream), Jason Fuchs, Brad Caleb Kane, David Coatsworth, Bill Skarsgård, Shelley Meals, Roy Lee og Dan Lin er executive producere.
Filmene IT og IT: Chapter Two er tilgængelige nu på Max.
Historien tager sin begyndelse efter Zivas formodede død, hvor Tony forlod NCIS-teamet for at tage sig af deres datter. Flere år senere viser det sig, at Ziva er i live – og hun fuldfører én sidste mission med NCIS, før hun bliver genforenet med Tony og deres datter Tali i Paris. I NCIS: Tony & Ziva fortsætter historien herfra: Tony og Ziva har opfostret Tali sammen, men da Tonys sikkerhedsfirma bliver angrebet, tvinges familien til at gå under jorden. På flugt gennem Europa forsøger de at finde ud af, hvem der er ude efter dem – og måske også at genopbygge tilliden mellem sig, så de endelig kan finde deres egen form for lykkelig slutning.
De tre første episoder kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 27. oktober, og der kommer en ny episode hver uge.
Netflix er klar med den nye danske, actionfyldte krimiserie Legenden, der blandt andre har Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi og Nicolas Bro i de bærende roller.
Legenden – det handler den om
Politiaspiranten Tea går undercover som juveler for at infiltrere et brutalt kriminelt netværk, som politiet over længere tid har haft svært ved at få ram på. Med en helt ny identitet skal Tea blive venner med den kriminelle bagmands hustru, Ashley, for at indsamle vigtige efterretninger. Efterhånden som Tea kommer tættere på Ashley og ser den barske virkelighed, hun lever i – i sin mands kontrollerende, kriminelle spindelvæv – opstår der tvivl om, hvor hendes loyalitet egentlig ligger.
Konceptualiserende instruktør Samanou Acheche Sahlstrøm siger: “Jeg blev draget af den her historie, fordi den udforsker kompleksiteten af identitet og loyalitet under ekstremt pres. Gennem Teas rejse ser vi, hvor langt nogen er villig til at gå for at gøre det, de mener, er rigtigt – også, når grænsen mellem godt og ondt bliver udvisket. Jeg har altid gerne villet arbejde på en krimiserie, der sætter karaktererne, deres udvikling og deres relationer til hinanden i centrum af fortællingen. Det er præcis dét, Legenden gør.”
Legenden får premiere globalt på Netflix den 27. oktober 2025.
Apple TV+ er klar med en ny thrillerserie, “Down Cemetery Road“, der er baseret på Mick Herron’s bog af samme navn fra hans Oxford serie.
Emma Thompson, som også er executive producer, spiller rollen som privatdetektiven Zoë Boehm, mens Ruth Wilson indtager rollen som naboen Sarah Tucker. Serien består af otte episoder, hvoraf de to første får premiere samtidig. Herefter udkommer en ny episode hver onsdag frem til finalen den 10. december.
Down Cemetery Road – det handler den om
Handlingen tager sin begyndelse i en rolig forstad til Oxford, hvor en voldsom eksplosion ødelægger et hus, og en ung pige forsvinder sporløst. Sarah Tucker, som bor i nærheden, bliver hurtigt opslugt af mysteriet og begynder selv at efterforske sagen. Hun opsøger privatdetektiven Zoë Boehm, og sammen begiver de sig ind i et mørkt net af hemmeligheder, hvor gamle sandheder bliver genopdaget, og grænserne mellem liv og død sløres.
Serien er skrevet af Morwenna Banks (Slow Horses) og instrueret af Natalie Bailey (Bay of Fires). “Down Cemetery Road” produceres af 60Forty Films og har blandt andet Mick Herron, Jamie Laurenson og Hakan Kousetta som executive producers.



