Ny software til Canal Digital HD PVR boks
Canal Digital meddeler, at man opdaterer softwaren på HDTV-boxen med harddisk til parabol-tv onsdag 29/9. Opdateringen er tiltænkt at rette en del af de registrerede fejl, der er konstateret efter Canal Digital lancerede en ny Linux software til boksen den 8. september.
Mange ejere af Canal Digital HD PVR boksen har oplevet nye fejl efter Linux softwaren blev introduceret. DIGITALT.TV holder øje med status på https://digitalt.tv/canal-digital-hd-pvr-software-rapportering og vil naturligvis opdatere efterhånden som vi finder ud af, hvilke fejl der er rettet.
Dette er hvad Canal Digital har offentliggjort om opdateringen, hvilket ikke er så meget i forhold til de kendte fejl:
Softwareopdatering 4.20.15 vil gøre følgende:
- Generelt forbedret stabilitet i softwaren
- Forbedre stabilitet ved Video-On-Demand
- Problemer med undertekster på Travel Channel er løst
Installation
Har du to antennekabler tilsluttet din HDTV-box med hardisk?
Hvis du har to antennekabler tilsluttet din HDTV-box, vil opdateringen ske automatisk. Alt du behøver er at bekræfte opgraderingen, når spørgsmålet om opdateringen vises på skærmen. Når den nye software er downloadet, vil modtageren slukke sig selv i ca. 60 sekunder, før den automatisk starter op med den nye software.
Hvis du har kun har ét antennekabel tilsluttet din HDTV-box, skal du foretage installation af den nye software, som beskrevet nedenfor.
- Tryk på "Menu" og vælg punktet "Indstillinger"
- Tryk "GRØN" knap på fjernbetjeningen for, at søge efter ny software
- Følg derefter instruktionerne på skærmen