TV produktnyt

Nu kan du købe Samsungs nye ny 4K Ultra Short Throw Laser-projektor – The Premiere

Samsung annoncerer nu salgsstart af The Premiere i Norden. En ny 4K Ultra Short Throw Laser-projektor, der giver en endnu større storskærmsoplevelse derhjemme – helt uden en skærm. Europa og de nordiske lande er to af de første markeder, hvor produktet introduceres.

Premiere SECONDARY LOW 1

The Premiere fås i to modeller, LSP9T og LSP7T. Den førstnævnte model, LSP9T, kan projicere 4K på op til 130”. Modellen er verdens første HDR10+-certificerede projektor med tredobbelt laserteknologi, hvilket giver en enorm farveskala og en maksimal lysstyrke på 2.800 ANSI-lumen. Brugeren får en bedre oplevelse, da detaljer kan projiceres med imponerende kontrast, uanset om scenerne er mørke eller lyse.

Den anden model af The Premiere, LSP7T, kan projicere 4K på op til 120”. Ligesom søstermodellen har den billedindstillingen Filmmaker Mode, som giver brugeren mulighed for at opleve film eller serier på den måde, som instruktøren skabte den originale version.

Begge modeller er udstyret med Samsungs Smart TV-platform samt Tap View-funktioner og muligheden for at spejle indhold fra mobilen direkte til projektoren. Med et kompakt og stilfuldt design passer The Premiere ind i de fleste rum. Og takket være Ultra Short Throw-teknologien kan produktet placeres tættere på væggen, hvilket betyder, at den optager mindre plads. Udover billedkvaliteten i 4K er The Premiere også udstyret med kraftige højttalere, og LSP9T har også Acoustic Beam-teknologi, der giver sport og film ekstra liv. Det reducerer også behovet for yderligere og større lydenheder.

– I løbet af det sidste år har vi af åbenlyse grunde set, at flere forbrugere bruger mere tid derhjemme. TV er blevet en central del af, hvordan folk deltager i underholdning, motion, søger efter nyheder, ser sport, film eller serier. The Premiere tilbyder forbrugeren en helt ny type biografoplevelse hjemme i stuen gennem et kompakt design, billedkvalitet i 4K og god lyd, siger Magnus Nilsson, Technical Product Manager for TV/AV hos Samsung i Norden.

Pris og tilgænglighed

The Premiere, LSP9T og LSP7T, har salgsstart 19/11/20 og har en vejledende pris på henholdsvis DKK 49.990 og DKK 27.990.

Kilde: Samsung presse

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard