Bland Selv TV pakkerne hos Norlys bliver dyrere fra 2025. Det afslører Norlys med småt på sin hjemmeside.
Prisstigninger på Norlys Vælg Selv
Både Vælg 4, Vælg 8 og Vælg 20 pakkerne stiger alle sammen med 30 kroner / måned fra den nuværende pris der hedder 249,- / 399,- og 649,-
Dermed kommer pakkerne til at koste henholdsvis 279 kroner, 429 kroner og 679 kroner fra januar 2025. Prisstigningerne er i første omgang meldt ud til nye kunder, men prisstigningen rammer også eksisterende kunder. Inden november er omme skulle alle Norlys kunder få besked.
Også priserne på de faste Norlys TV pakker stiger
Den 1. januar 2025 stiger prisen på Lille tv-pakke med 20 kr./md., Mellem tv-pakke med 30 kr./md. og Stor tv-pakke med 40 kr./md.
Sådan kommenterer Norlys på prisstigningerne
Priserne på en lang række varer i samfundet er steget i den seneste tid. Det er det også for os. Vi har stigende udgifter til vores leverandører på tv-indhold og ophavsrettigheder, siger Norlys’ pressechef Michelle Hald til B.T
Norlys prisstigningen kommer ikke lang tid efter YouSee meldte sine prisstigninger ud for 2025. Dem kan du læse mere om her