Netværkstuner har fået CI support
Digital Devices Octopus Net netværkstuner, som vi tidligere har anmeldt her på DIGITALT.TV, har nu fået ny firmware med understøttelse af kortlæser modul.
Med Software version v1.0.17 fra 3. december kan man altså endelig få glæde at sin Octopus Net også i forhold til kodede kanaler. Der er dog visse begrænsninger. Afkodning af kanaler er endnu ikke understøttet af softwareprogrammer såsom DVBViewer med flere. Man skal for at se kodede kanaler, med kortlæser modul og kort monteret i sin Octopus Net, benytte deres betasoftware Octopus Cast.
Man kan i Octopus Cast eksportere kanallinks til MediaPortal, VLC, M3U.
Vi har testet med Canal Digital kort og afspilning i VLC og det virkede. Der er endnu tale om en tidlig beta version af denne software, så man skal nok forvente nogle bugs til at starte med. Der er ikke nogle danske transponder lister med, så man skal lave sin egen, og det er vigtigt den er helt opdateret i forhold til alle parametre, ser det ud til. Vi fik ikke billede på flere kanaler i første omgang, men efter vi opdaterede med en ny kanalscanning, så virkede det. Vi eksporterede frekvensliste (csv) fra DVBViewer for at teste.
Transponderlister befinder sig i mappen C:\Program Files (x86)\DigitalDevices\Octopus Cast\TPLists. Man kan via en teksteditor f.eks. notepad godt tilføje sine egne transponderlister i Octopus Cast programmet direkte frem for at indlæse manuelt fra fil. Det er henholdsvis filerne TPLoad.ini og providers.dat man så skal redigere.
Læs vores anmeldelse af Octopus Net her
Firmware release log fra Digital Devices
- NEW: support for the Internal Common Interface / CI* for Octopus Net Series
- NEW: Support for two CI modules at Octopus Net Rack Model
- NEW: DVB-T2 support for the new DuoFlex C/T/T2 twin tuner expansion module
- NEW: expert mode for multicast operation
- NEW: Octopus Cast Tool with payTV support
- NEW: Octopus Cast Tool with Live TV function
- NEW: FPGA update for higher stability
- NEW: Adjustment of BrowserTV function to DVB-T2 and CI
- FIX: Adjustments to SAT>IP Certification
- FIX: Various adaptations and modifications (eg reset, unicable)
* Support of the internal Common Interface