NENT Group sikrer sig Skisport rettigheder
Nordic Entertainment Group, der står bag Viaplay Premium Reklame-link og TV3 Sport, har fra 2021 sikret sig rettighederne til masser af vintersport i verdensklasse. En femårig aftale sikrer, at seerne på NENT’s platforme og kanaler blandt andet vil kunne følge den alpine World Cup og World Cup i de nordiske discipliner.
Samlet vil NENT Group kunne tilbyde mere end 500 timers live vintersport hver sæson og mere end 50,000 timers verdensklasses livesport hvert år.
Fra 2021 vil NENT Group derfor kunne tilbyde sine seere verdensklasses live vintersport fra følgende konkurrencer:
- Mændene og kvindernes Alpine World Cup
- Mændene og kvindernes Cross Country World Cup
- Mændene og kvindernes Ski Jumping World Cup
- Mændenes Nordic Combined World Cup
- Mændene og kvindernes Snowboard World Cup
- Mændene og kvindernes Freestyle Ski and Freeski World Cup
Aftalen inkluderer ligeledes FIS World Championships i 2023 og 2025. Både alpint og i de nordiske discipliner.
”Vintersport har været fast TV-underholdning i danske hjem i mange år, og med denne kæmpe skisportspakke sikrer Nordic Entertainment Group sig hundredevis af timers topunderholdning fra pister rundt om i verden. De alpine og nordiske ski-discipliner har oplevet øget interesse de senere år. Henover det seneste år har vi sikret en række centrale sportsrettigheder for NENT, og med denne store ski-pakke ser vi frem til at bringe endnu mere topsport ud til danskerne i årene, der kommer”, siger Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sport.
“Denne aftale er en vigtig milepæl for os. Jeg finder det lige så vigtigt som erhvervelsen af ishockey-verdensmesterskabets rettigheder i 1989 og de olympiske rettigheder i 2011. Fra Stenmark, Kalla og Kirvesniemi til Bjørgen og Dæhlie og mange andre har vintersport skabt nogle af Nordens største nordiske sportsstjerner. Så med tilføjelsen af vintersport til vores samlede portefølje, styrker Nordic Entertainment Group endnu engang sin position som hjemsted for verdensklasse sportsoplevelser i Norden”, siger Anders Jensen, Group CEO & President, NENT.