Nat Geo Wild HD starter alligevel 1. september
Canal Digital udskød for få dage siden premieren på sin 15. HD kanal Nat Geo Wild HD på grund af at den ikke kunne leveres i god nok kvalitet fra lanceringsdatoen 1. september. Nu melder Canal Digital dog, at man alligevel lancerer kanalen fra den 1. september. Det bliver dog ikke helt i den topkvalitet billedmæssigt, som man ønsker at levere.
Canal Digital har accepteret, at Fox International Channels, som leverer Nat Geo Wild HD til Canal Digital, først fra 1. november vil kunne levere et signal, der kvalitetsmæssigt lever 100% op til Canal Digital's krav til en HD-kanal. Ind til da vil Nat Geo Wild HD desværre have en billedkvalitet, der ligger en smule under det optimale.
Kilde: Canal Digital