TV-Nyt

Kwamie Liv ny X-Factor dommer

Når ‘X Factor’ 2022 rammer skærmen i januar på TV 2, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Thomas Blachman og Martin Jensen får selskab af sanger og sangskriver Kwamie Liv.

Når ‘X Factor’ får sæsonpremiere i januar 2022, er det fjerde gang, TV 2 står bag programmet. Dommer Thomas Blachman har været med i alle sæsoner på TV 2, mens dommer Martin Jensen var med for første gang i den seneste sæson i 2021.

Kwamie Liv udgav på egen hånd sin debut-EP ‘Lost in the Girl’ i 2014, som blev kåret til ‘Hottest Record in the World’ af Zane Lowe på Apple Music. Mange flere danskere fik øjnene op for Kwamie Liv, da hun i august 2018 fortolkede Kim Larsens ‘Pianomand’ ved den store mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Samme år udgav hun sit anmelderroste debutalbum ‘Lovers That Come And Go’, og i både 2019 og 2020 medvirkede hun i ‘Toppen af poppen’ på TV 2. Fra januar 2022 bliver hun en del af dommertrioen i ‘X Factor’ på TV 2 i selskab med Thomas Blachman og Martin Jensen. Et job, den 36-årige sanger og sangskriver glæder sig meget til:

– Jeg ser det som en unik mulighed for at springe ud i noget nyt og udfordrende, hvor jeg både vil kunne give fra mig og selv lære rigtig meget. Jeg kender følelsen af at have en passion og en drøm, og jeg ser frem til at dele ud af de erfaringer, jeg har gjort mig som sanger og sangskriver – og ikke mindst som menneske. Jeg er spændt på at møde alle de håbefulde talenter fra hele landet. At dele deres håb og sårbarhed med seerne derhjemme og at være med til at formidle deres talent så godt, som jeg overhovedet kan, bliver en stor oplevelse, siger Kwamie Liv, der også glæder sig til at arbejde sammen med de to andre dommere.

– Vi er meget begejstrede for at få Kwamie Liv med ombord på ’X Factor’-holdet. Hun har en stor musikalitet og faglighed, og så er hun både sanger, sangskriver og performer. Hun har mange strenge at spille på så at sige, og det, synes vi, er en kæmpegave for ’X Factor’ og for de deltagere, der får Kwamie som mentor, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard