Månedsguides

Her er serierne der vender tilbage med nye sæsoner i september 2024

Så er det blevet tid til at kigge på om nogle af dine favoritserier er tilbage med nye afsnit i september 2024. I vores faste månedsguide her får du nemlig overblikket over månedens nye serie sæsonstarter på streamingtjenesterne.

Tulsa King er tilbage med sin 2. sæson. Den populære krimi-drama serie, hvor Sylvester Stallone spiller den tidligere mafiaboss Dwight “The General” Manfredi, fortsætter med at udforske hans liv i Tulsa, Oklahoma, efter at han er blevet sendt ud af New Yorks underverden. I denne sæson skal Manfredi navigere endnu flere farlige intriger og bygge sit imperium op igen, mens han håndterer både nye og gamle fjender.

Sygeplejeskolen vender tilbage med sin 6. sæson. Sidste sæson sluttede på dramatisk vis, og i sjette sæson får seerne endelig svar på, hvad der er sket med Fredenslund og personalet efter den tragiske brand.

Frasier er også tilbage med sæson 2 af den nye udgave af serien. I Frasiers anden sæson vender Dr. Frasier i et afsnit tilbage til sine radiorødder hos KACL i Seattle.

Den som Dræber – Fanget af mørket har premiere på sæson 4, som kan ses på Prime Video.

Se alle sæsonpremierer herunder i vores guide.

Alle serie sæsonpremierer i september 2024 – Oversigt

onsdag 4. september
4 sep 2024
09:03

Slow Horses – Sæson 4

Serie | Drama Thriller | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.2 | 2022–
Læs omtale

Apple TV+ har sat premieredato på fjerde sæson af deres spion dramaserie ‘Slow Horses’ der har Gary Oldman på rollelisten.

De første to episoder af i alt seks frigives på premieredagen, herefter ugentligt. I Slow Horses følger vi et dysfunktionelt hold af MI5-agenter – og deres højst utiltalende chef, den berygtede Jackson Lamb – som prøver at navigere i spionagens bedrageriske verden for at beskytte England mod mørke kræfter.

fredag 6. september
6 sep 2024
06:00

Wisting – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson
Læs omtale

Den norske skuespiller Sven Nordin har fået stor ros for sin fortolkning af karakteren fra forfatteren Jørn Lier Horsts kriminalbøger, godt ledet af instruktør Trygve Allister Diesen. Der er 4 sæsoner af serien på Viaplay, men DR har tidligere vist sæson 1-2 i slutningen af 2023. Fra 6. september kan du se sæson 3 på DRTV.

Handlingen i sæson tre er baseret på bogen ’Natmanden’ af Jørn Lier Horst. Larvik er i chok, efter at nogen har placeret et hoved på en pæl midt på pladsen, og William Wisting står over for en af sine sværeste og mest dramatiske sager. FBI-agent Maggie Griffin vender tilbage for at hjælpe Wisting og hans team, som skal konfrontere hensynsløse kriminelle, der udnytter de mest sårbare iblandt os.

– Det var sjovt at se Carrie-Anne igen. Jeg følte, at vi havde en god kemi i første sæson, og denne gang var det mere som at møde en gammel ven end en Hollywood-stjerne, har Sven Nordin udtalt om at arbejde sammen med hende igen i sæson 3.

Trygve Allister Diesen er instruktør og hovedforfatter på tredje sæson.

søndag 8. september
Sygeplejeskolen Sæson 6 TV 2 Charlie Play
8 sep 2024
21:15

Sygeplejeskolen – Sæson 6

TV 2 Charlie
Serie | Dansk Drama | Ny Sæson
Læs omtale

Efter lang ventetid vender den populære dramaserie ‘Sygeplejeskolen’ tilbage til TV 2 Play og TV 2 Charlie. Sidste sæson sluttede på dramatisk vis, og i sjette sæson får seerne endelig svar på, hvad der er sket med Fredenslund og personalet efter den tragiske brand.

Alle på Fredenslund er tydeligt mærket efter branden, hvor døden med ét kom helt tæt på. Det har sat sine spor i både elever og ansatte, og det giver pludselig anledning til at tage livet op til revision. Flere spørger nu sig selv, ”bruger jeg tiden rigtigt?”

Sjette sæson af ‘Sygeplejeskolen’ sendes på TV 2 Play og TV 2 Charlie fra søndag 8. september

Seerne kan igen opleve skuespillere som Molly Egelind, Anna Stokholm, Ulla Vejby, Thue Ersted Rasmussen, Jesper Groth, Mikkel Becker Hilgart, Jakob Åkerlind, Jens Jørn Spottag, Katrine Greis-Rosenthal, Preben Kristensen, Andreas Jebro og Jon Lange samt mange flere i rollerne som det faste personale på Fredenslund.

Sygeplejeskolen flytter i studierne der tidligere har huset ‘Badehotellet’

Der er sket store ændringer for produktionen bag ‘Sygeplejeskolen’. Hele holdet er nemlig flyttet fra Skt. Hans Hospital i Roskilde til Risbystudierne i Albertslund, der tidligere har huset ‘Badehotellet’.

– Vi har længe vidst, at det ikke var muligt for os at fortsætte med at filme på Skt. Hans, og dette benspænd har vi brugt kreativt i fortællingen, siger seriens producer, Senia Dremstrup, og fortsætter:

– Vi har valgt at genopbygge vores velkendte location på studiet, så seerne vil opleve, at vi stadig er på Fredenslund Hospital. Og faktisk ligner dekorationerne så godt, at filmholdet nogle gange glemmer, at vi ikke længere er i de kendte rammer i Roskilde.

‘Sygeplejeskolen’ produceres fortsat af SF Studios med Claudia Boderke og Lars Mering som hovedforfattere, seriens producer er Senia Dremstrup.

mandag 9. september
Marvels Hit Monkey - Sæson 2 Disney+
9 sep 2024
09:01

Marvels Hit Monkey – Sæson 2

Serie | Animation | Ny Sæson
Læs omtale

I New York City finder Monkey en vej til at undslippe sit liv som morder, mens Bryce forsøger at reparere skaderne, han har forvoldt mod andre gennem livet. Men hvad vil det koste dem at rette op på fortiden?

tirsdag 10. september
10 sep 2024
00:01

My Brilliant Friend – Sæson 4

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.6 | 2018–
Læs omtale

Baseret på bestseller-romanerne af Elena Ferrante følger “My Brilliant Friend” Elena Greco og den vigtigste ven i hendes liv, Raffaella “Lila” Cerullo. Efter at have mødt hinanden som børn i 1950’ernes Napoli, løber deres historie over 60 år og udforsker mysteriet om Lila – Elenas geniale bedste ven og på en måde hendes værste fjende. Det fjerde kapitel i sagaen, med titlen “Historien om det mistede barn”, følger Elena og Lila i deres voksne liv. Her bliver de viklet ind i Italiens urolige tid i slutningen af 1980’erne, nær slutningen af årtier med politisk vold og social uro.

10 episoder, en episode udgives ugentligt.

onsdag 11. september
11 sep 2024
00:04

Signora Volpe – Sæson 2

Serie | Krimi | Ny Sæson | 7.2 | 2022–
Læs omtale

I sæson 2 er den tidligere britiske spion Sylvia Fox, spillet af Emilia Fox, endnu mere forelsket i Italien og i livet i den maleriske middelalderby Panicale. Til trods for hendes søster Isabels forventninger ser Sylvia ud til at have mistet sine nomadeinstinkter, og efter et års ophold i Panicale er hun hurtigt ved at blive en integreret del af lokalsamfundet. Sylvia bruger sin tid på at genopbygge forbindelsen til sin søster og på at renovere et smukt – men forfaldent gammelt hus i bakkerne. Men gamle vaner er svære at ændre, og selvom Sylvia måske har forladt sit job hos MI6, forbliver hendes unikke færdigheder og lyst til at løse mysterier uændret. Efterhånden som Sylvias forhold til den charmerende Carabinieri-kaptajn Giovanni Riva udvikler sig, er Riva både frustreret og taknemmelig for Sylvias deltagelse i en række lokale efterforskninger.

torsdag 12. september
12 sep 2024
09:00

Emily in Paris – Sæson 4 del 2

Serie | Drama Komedie | Ny Sæson | 6.9 | 2020–
Læs omtale

Netflix har offentliggjort premieredatoen for fjerde sæson af Emily in Paris. Sæsonen kommer i to dele á fem episoder, hvor del 1 får premiere den 15. august 2024 – efterfulgt af del 2, der får premiere den 12. september 2024.

Efter de dramatiske begivenheder ved Camille og Gabriels fejlslagne bryllup er Emily i vildrede: Hun har stærke følelser for to mænd, men nu venter Gabriel et barn med sin eks, og Alfies værste frygt om hende og Gabriel er blevet bekræftet. På arbejdet er Sylvie tvunget til at konfrontere et dilemma fra fortiden af hensyn til sit ægteskab, og Agence Grateau-teamet må navigere i store personaleforandringer. Mindy og bandet forbereder sig på Eurovision, men da pengene slipper op, er de nødt til at være økonomiske. Emily og Gabriels kemi er ikke til at tage fejl af, idet de arbejder sammen for at få en Michelin-stjerne – men to store hemmeligheder truer med at ødelægge alt, hvad de har drømt om.

CAST: Lily Collins, Philippine Leroy-Beaulieu, Lucas Bravo, Ashley Park, Camille Razat, Samuel Arnold, Bruno Gouery, William Abadie, and Lucien Laviscount

CREATOR: Darren Star

onsdag 18. september
18 sep 2024
00:05

Tulsa King – Sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.0 | 2022–
Læs omtale

SkyShowtime melder, at den meget ventede anden sæson af den populære originale serie Tulsa King, med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen, vil være tilgængelig til streaming eksklusivt på SkyShowtime fra den 18. september.

SkyShowtime er klar med den officielle trailer og key art fra den stærkt imødesete anden sæson af Tulsa King med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen. Soundtracket i den eksplosive nye trailer er en forsmag på den endnu ikke udsendte sang “Get By” fra den Grammy-nominerede countrystjerne Jelly Rolls kommende andet album. Jelly Roll spiller også en mindre rolle i den nye sæson

I sæson to fortsætter Dwight (Stallone) og hans hold med at opbygge og forsvare deres voksende imperium i Tulsa, men lige som de begynder at få fodfæste, indser de, at de ikke er de eneste, der ønsker at gøre krav på området. Med truende farer fra mafiaen i Kansas City og en meget magtfuld lokal forretningsmand kæmper Dwight for at holde sin familie og sit hold sikre, samtidig med at han holder styr på alle sine affærer. Desuden har han stadig uafsluttede forretninger i New York.

Tulsa King har også en utrolig ensemblebesætning, der inkluderer Martin Starr, Jay Will, Max Casella, Vincent Piazza, Tatiana Zappardino, Annabella Sciorra, Neal McDonough, Frank Grillo, Domenick Lombardozzi, Andrea Savage, Garrett Hedlund og Dana Delany.

Udover Taylor Sheridan, Terence Winter og Craig Zisk er Tulsa King executive produceret af David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Sylvester Stallone, Braden Aftergood og Keith Cox, og distribueres af Paramount Global Content Distribution.

fredag 20. september
Mordene på solkysten - Sæson 3 DR TV
20 sep 2024
06:00

Mordene på solkysten – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson
Læs omtale

Finsk krimiserie fra 2024

Skriften på væggen (1:6):

Et ungt spansk-finsk par findes koldblodigt myrdet i Finland. Det bliver en sag for efterforskeren Hilkka Mäntymäki og “den nye sherif i byen”, Jami Kalliola.

Ikke flere mareridt (2:6):

Der er akut brug for Hilkka på hjemmefronten, men hendes spanske kollega Andrés har også brug for hendes hjælp. Omstændighederne omkring familien Saitamas tragiske død begynder så småt at stå klart for efterforskerne.

Operation Lucyferry (3:6):

Hilkka og Andrés finder overraskende forbindelser mellem de to finske kvinders død. Advarselsklokkerne begynder at ringe. Kort efter begynder det at se ud, som om der findes et tredje offer.

Skæbnesvanger tango (4:6):

Morderen slår til igen. Hilkka vender tilbage til Spanien. Andrés får mistanke om, at politichefen Coréa beskytter nogen. Venskabet mellem Hilkka og Andrés bliver dybere efter en aften på stranden.

Mod mørket (5:6):

Hilkka, Andrés og Luisa kommer på sporet af en ny mistænkt. På plejehjemmet grubler Aarne over, hvad der sker efter døden. Men hvem er den mystiske JK, og hvilken forbindelse har han eller hun med ejendomsmægleren Maikki Mattson?

Sommerbarn (6:6):

Hilkka bliver bortført. Bortføreren fortæller en sørgelig historie fra langt tilbage i tiden om en ungdomslejr kaldet Sommerbarn. Historien fører Hilkka mod den tid og det sted, hvor det onde har sin rod.

Alle seks afsnit kan ses den 20. september klokken 06:00 på DRTV.

mandag 23. september
23 sep 2024
00:05

Frasier – Sæson 2

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2023–
Læs omtale

Den nye sæson af Frasier fortsætter med at følge Frasier Crane (Kelsey Grammer) i næste kapitel af hans liv, efter han vender tilbage til Boston for at møde nye udfordringer, skabe nye relationer og – med håb – endelig opfylde en gammel drøm eller to.

I Frasiers anden sæson vender Dr. Frasier i et afsnit tilbage til sine radiorødder hos KACL i Seattle. Afsnittet vil indeholde tidligere annoncerede gæstestjerner, der træder ind i deres roller fra den originale Frasier-serie, blandt andre Dan Butler som Bob “Bulldog” Briscoe, Edward Hibbert som Gil Chesterton og Harriet Sansom Harris som Frasiers djævelsk uimodståelige agent, Bebe Glazer.

Ud over Grammer, medvirker Jack Cutmore-Scott som Freddy, Frasiers søn; Nicholas Lyndhurst som Alan, Frasiers gamle studiekammerat, der nu er universitetsprofessor; Toks Olagundoye som Olivia, Alans kollega og leder af universitetets psykologiske afdeling; Jess Salgueiro som Eve, Freddys værelseskammerat; og Anders Keith som David, Frasiers nevø.

Peri Gilpin vil også gentage den ikoniske rolle som ‘Roz Doyle’ som en tilbagevendende gæstestjerne, med den legendariske James Burrows, der vender tilbage for at instruere to episoder af den nye sæson.

Andre tidligere annoncerede gæstestjerner omfatter Rachel Bloom, Yvette Nicole Brown, Greer Grammer, Patricia Heaton og Amy Sedaris. Den legendariske instruktør James Burrows vender også tilbage for at instruere to afsnit.

Der frigives to afsnit på premieredatoen, derefter ugentligt

Første sæson af Frasier er i øjeblikket tilgængelig for streaming eksklusivt på SkyShowtime.

onsdag 25. september
D.I. Ray - Sæson 2 Britbox
25 sep 2024
00:04

D.I. Ray – Sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 6.9 | 2022–
Læs omtale

To måneder efter sin suspension fra politistyrken vender DI Rachita Ray tilbage til drabsafdelingen for at efterforske det brutale mord på en ung sygeplejerske og lederen af en berygtet kriminel organisation uden for et hospital i Birmingham. Alt peger på en bandekrig, men som DI Ray graver dybere, dukker der nye beviser op, der antyder til en langt mere kompleks sag.

fredag 27. september
27 sep 2024
09:02

Den som Dræber – Fanget af mørket – Sæson 4

Serie | Dansk Krimi | Ny Sæson | 7.5 | 2019–
Læs omtale

Ligesom de tidligere sæsoner tager sæson 4 seerne med på en intens rejse, når psykolog og profiler Louise Bergstein gennem en psykologisk profil skal finde frem til gerningsmanden bag et koldblodigt mord.

I den nye sæson får Louise Bergstein og Frederik Havgaard tildelt sagen om den brutale likvidering af et ungt bandemedlem i København, der netop er blevet løsladt. Mordet udløser et spektakulært mysterium, der strækker sig over hele Øresund og undersøger, hvornår kriminelle reelt har udstået deres straf og om et menneskes jagt på retfærdighed kan gå for vidt.

Den Som Dræber sæson 4 er produceret af Jonas Allen, Peter Bose og Caroline Schlüter for Miso Film, i samarbejde med Film i Skåne og Viaplay Group og distribueret af Fremantle. Serien er skrevet af Lasse Kyed Rasmussen, instrueret af Daniel Kragh-Jacobsen og Olof Spaak, og har Natalie Madueño og Simon Sears i hovedrollerne.

Sæson 4 følger op på de tidligere sæsoner, som havde premiere på Viaplay i henholdsvis 2019, 2021 og sæson 3, som fik premiere i begyndelsen af 2022. Siden da er serien altså solgt videre til Prime Video.

Sæson 4 er på 8 afsnit x ca. 45 minutter.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard