Samtidig – den 24 oktober 2012 – blev de analoge sendere i Republikken Irland slukket.
Irlands digitale antennefjernsyn kaldes ‘Saorview‘, men har endnu kun én DVB-T/MPEG-4 mux. Den har været i drift de fleste steder i et par år. Nogle af senderne tæt på Nordirland har imidlertid sendt med nedsat effekt og/eller på midlertidige kanaler.
Det var meningen at Irland skulle have Boxer (ja svenske Boxer) til at sende betalings-tv. Der var skrevet kontrakt, men Boxer droppede kontrakten, da finanskrisen ramte Irland. Der er også stort set udbygget til endnu en irsk public service mux , men igen er økonomien ikke til det lige nu.
Pay-tv kommer nok ikke, fordi man i Irland kan tage Freesat fra 28.2 grader øst med en 50 cm parabol og mange kan også fange de nu kraftige nordirske/UK muxer.
En meget afgørende aftale i Nordirland og Irland kaldes the ‘Good Friday Agreement’. Den er fra 1998 og danner grundlaget for freden i Nordirland mellem protestanter og katolikke.
Der er i aftalen sikret en adgang til tvkanalen TG4 – der sender på Irish Gaelic – i Nordirland. Det har betydet, at de irske sendere ikke er skærmet mod Nordirland, men sender med fuld styrke mod nord. Den irske mux sender enkelte kanaler i HD (som DR1 og DR-HD hos os)
Der er imidlertid områder i Nordirland, som senderne fra Irland ikke kan nå, herudner store dele af langt den største by – Belfast.
Man har derfor åbnet en ekstra DVB-T2 mux i Nordirland, der ikke – som fx Boxerts mux5 her hos os – sender med høj kapacitet. Der sendes kun med ca 30% af max kapacitet (~10 Mbit/s). Dermed bliver signalet imidlertid uhyre robust og kan dække næsten alle de steder, hvor signalet fra Irland ikke kan modtages.
Denne DVB-T2 mux – kaldet NIMux – sendes fra en nabo/ekstra-mast ved hovedsenderen for Belfast og fra 2 andre sendere i Nordirland.
Med 10 Mbit/s kan man – udover TG4 i SD kvalitet – også sende de to irske nationale kanaler RTÉ 1 og RTÉ 2 i SD kvalitet. Desuden sendes der lidt irsk radio over NIMux’en.
Kære besøgende,
DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.
På forhånd tak for din forståelse og støtte.
Webredaktør Bo Kjærgaard