Den nye DVB-T2 FreeviewHD mux i UK, der er blevet sendt siden 2 december over Manchester og London med BBC-HD og en ITV HD* kanal, vil her fra påske sende alle de 3 oprindeligt planlagte gratis HD kanaler – BBC-HD, ITV1-HD og C4-HD.
Det var så planen, at kanale ‘Five’ skulle sende en HD version af kanalen fra sidst på 2010. Man vil i England være sikker på, at MPEG-4 kodningen kan holde kvaliteten med 4 HD kanaler og derfor først efter et lille år åbne for den 4. HD kanal.
Det er nu allerede muligt, dels fordi DVB-T2 faktisk viste sig at kunne sende 40.2 Mbit/sek mod de forventede 36 Mbit/sek, dels fordi MPEG-4 kodning i sandtid og statistisk multiplexning er blevet forbedret ret meget i den seneste tid (MPEG-2 kan faktisk også forbedre bitraten 15-25% med samme kvalitet.)
Imidlertid har ‘Five’ ikke haft midlerne til at gennemføre en troværdig plan for en hel ‘HD flade’. De dårlige tider, som er særligt dårlige i England, giver store underskud hos mange tv-stationer. De engelske myndigheder – Ofcom – har derfor annuleret HD-licensen for ‘Five’ og tilbagegivet kapaciteten til BBC, som har licensen til selve DVB-T2 multiplexen.
Man venter nu med spænding på, hvad BBC vil anvende den tilbageleverede kapacitet til – HD simulcast af BBC1 eller BBC2 eller nye SD kanaler ?
Five vil få en ny chance for HD kapacitet efter at alt analogt er slukket sidst i 2012.
Lars
* Bemærk nyheden “ITV HD lanceres 2/4 som fuldtidskanal og flytter satellit” der er ca samme HD kanal blot sendt via Sat.
PS! ‘Five’ er et søsterselskab til RTL i Tyskland (Bertelsmann AG)
Five og Sky har netop annonceret, at Five i en HD version vil blive sendt via Sky’s satellitter fra denne sommer. Dermed får Five måske ligefrem penge for at sende kanalen i HD via Sky –
Det var jo meningen, at Five skulle have betalt 25% af omkostningerne ved den nye FreeviewHD mux plus deres andel i den mux der allerede sender Five i SD på Freeview.
På grund af de mange bakkede områder i UK kan ca 90% af seerne dækkes med 80 hovedsendere. For at nå yderligere 8-9% (op til 98-99%) af seerne anvendes yderligere ca 1050 hjælpesendere. Disse mange sendere koster dyrt at drive og giver ikke megen ekstra reklameværdi – slet ikke nu med den meget dårlige engelske økonomi.
Kære besøgende,
DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.
På forhånd tak for din forståelse og støtte.
Webredaktør Bo Kjærgaard