Hej
På forhånd undskyld, hvis jeg stiller dette spørgsmål det forkerte sted på sitet, eller hvis spørgsmålet allerede eksisterer. Jeg har ikke kunne finde et svar nogle steder, så derfor forsøger jeg her.
Jeg har et Boxer abonnement, og skal i den forbindelse have sat et ældre Phillips tv fra 2011 op med kort. Tv’et har et CI slot i siden, så jeg går stærkt ud fra, at jeg skal have fat i et CI modul.
Mit spørgsmål er så, som typen af CI modul har nogen betydning, da der findes flere slags? Jeg har læst mig til, at et CI+ modul er bagudkompatibelt med ældre tv, der “kun” har CI slots, men at CI+-krypteringer ikke vil kunne læses af tv’ets ældre CI slot. Har dette nogen betydning i forhold til noget materiale, Boxer sender ud? Og gør det nogen forskel sammenlignet med at anvende et CI modul?
I forlængelse – Er et CI+ CA (CAM) modul mere eller mindre det samme som et CI+ modul? Jeg vil nemlig kunne købe dette modul relativt billigt.
Jeg håber, at nogle af jer herinde kan kaste lidt lys over sagerne. På forhånd tak!