Fortsat HBO på C More de næste 3 år
Selv om HBO Nordic snart lanceres i de nordiske lande så fortsætter C More med at sende HBO indhold. Det oplyser administrerende direktør i C More, Steinar Brændeland, ifølge det norske mediemagasin Kampanje.com.
Ny aftale giver samme betingelser
Det skulle være i en ny aftale med HBO, der giver C More de samme indholdbetingelser som HBO Nordic. C More kan således sende HBO indhold samtidigt med at de sendes på HBO nye nordiske kanal.
Steinar Brændeland ønsker HBO Nordic velkommen også selv om det bliver en konkurrent. Han tror på at C More sidder på så meget andet end rent HBO indhold, så det kan holde på kunderne og fortæller desuden at denne nye aftale med HBO er dyrere end tidligere aftaler.
HBO serier er en stor bestanddel af Canal+ Series, der fra tirsdag den 4/9 kommer til at hedde C More Series og også til den tid leveres i en HD udgave.
Kilde: Kampanje