Forbavsende få udnytter 12 måneders gratis Apple TV+
Har man købt en ny Apple enhed, så tilbyder Apple 12 måneders gratis adgang til Apple TV+ tjenesten. Det lyder jo som et oplagt tilbud at udnytte, men tilsynelandende så er der ikke mange der har gjort brug af det. Kun omkring 10%, formentlig under 10 millioner kunder, har ifølge analytiker hos analysebureauet Bernstein Research valgt at gøre brug at tilbuddet.
Det tyder på, at Apple ikke rigtigt har formået at få gjort opmærksom på tjenesten eller tilbuddet.
Generelt så tilbyder Apple 7 dages gratis periode for alle på Apple TV+. Tjenesten koster 39,- / måned i Danmark, såfremt du ikke er berettiget til de 12 måneder gratis. Der er endnu ikke så meget Apple TV+ originalt indhold, men du kan følge med løbende i vores oversigt her.