Filmnet navnet genopstår som streaming tjeneste i Sverige
Filmnet er tilbage på det svenske marked, i form af en streaming tjeneste med TV4 Gruppen, C More og Bonnier, som dem der står bag.
Filmnet navnet kendes nok af mange fra satellit-tv yngre dage, hvor Filmnet bød på film som betalings-tv kanal, inden Filmnet senere blev købt af Canal+ og skiftede navn.
I næste uge lanceres Filmnet så i Sverige i beta udgave, som endnu en medspiller i den efterhånden meget hårde kamp om streaming kunderne, hvor Netflix og HBO også trænger sig på.
Prisen på Filmnet abonnement på det svenske marked bliver 49 SEK/måned. Filmnet vil trække på indhold fra C More, svensk TV4 og SF. Tjenesten lanceres i første omgang på Mac og PC. I midten af oktober følger Filmnet også til iPad, og indenfor kort tid også til iPhone- og Android-telefoner samt Android tablets. Desuden meldes flere platforme og funktioner under udvikling.
Hjemmesiden for tjenesten er www.filmnet.se. I Danmark samarbejdes der med YouSee i forhold til Youbio.
Kilde: TV 4
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link