DRTV Nyt

En serie på DRTV til din sommerferie? – Tjek serieanbefalinger her

Klar til DRTV serie-sommer?

Mangler du en serie på DRTV til din sommerferie? Læs om alle de nye serier på DRTV i vores sommeroversigt her.

Uanset om du er til romantisk komedie, krimi eller spændende drama, har vi samlet vores bedste serieanbefalinger til dig her. Vi lister serier med premiere i juni, juli og august. Nogle ligger altså allerede klar, mens du skal vente lidt på andre. Flere titler kan blive tilføjet automatisk, når DR melder nyt ud.

⬇ Tjek hele guiden med DRTV’s nye serier i sommeren 2025 herunder.

Mordene i Brokenwood – Sæson 11 Trailer

📺 Krimi
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

DR er klar med sæson 11 i den Newzealandske krimiserie Mordene i Brokenwood

I den ellevte sæson af Mordene i Brokenwood venter seks nye mysterier for Mike Shepherd og hans team. En nostalgisk koncert ender i tragedie, en festlig aften på skolen får et dødeligt efterspil, og en seance tager en uhyggelig drejning. Også byens rigmænd opfører sig mere end mystisk, en død kvinde dukker op i skovens dyb, og selv julemanden bliver offer for mord. Intet er, som det ser ud til i Brokenwood, hvor mordene fortsætter med at overraske – og Mike må igen grave dybt for at finde sandheden.

Beck – Vilhelm Trailer

📺 Krimi, Svensk

DRTV er klar med nr. 51 film i Beck serien. Du kan se den indtil 8. sep 2025

Tre unge mænd, klædt som bude, overmander et midaldrende par i en luksuslejlighed. Til at begynde med ligner det et røveri, men før de forlader lejligheden, bliver manden skudt med tre skud i hovedet. Vilhelms patrulje ankommer først. Parret sidder fastspændt til hver sin stol i stuen med sølvtape. Vilhelm er forandret siden gidselsituationen; han plages af mareridt og søvnproblemer. Han bliver en ressource for Beckgruppen og kaldt ind til den nye politichef Ebba Ståhl. Martin Beck har nu en rådgivende rolle i en anden del af politistationen.

Har du TV 2 Play kan du se den nyeste Beck – Den Usynlige Mand der nu

Tidsrejsen – Arven efter Drago Trailer

📺 Dansk, Familie
🔢 8 Episoder
✅ Bingeklar

I ’Tidsrejsen – Arven efter Drago’ forsøger Holly at finde tilbage til en normal hverdag i 2025 efter sine vilde oplevelser med tidsrejser. Men freden varer ikke længe. En dag dukker Laurentius – tidligere fyrstesøn og nu omvandrende gøgler – op fra middelalderen med en desperat bøn om hjælp. En magtsyg ærkebiskop truer hans far, og konsekvenserne kan blive katastrofale.

Som om det ikke var nok, opstår der i tidsrejsekaosset en dobbeltgænger af Laurentius – en charmerende, men potentielt farlig version med egne planer. Holly og Laurentius må nu navigere gennem en verden af onde intriger, skarpt bevæbnede riddere og et dystopisk Dragør, hvor børns frie vilje er forbudt.

Detektiv Ember Manning Trailer

📺 Krimi
🔢 4 Episoder
✅ Bingeklar

Detektiv Ember Manning er en britisk krimidramaserie fra 2024, der kombinerer spænding, personligt drama og komplekse karakterer i en fængslende fortælling. Serien følger kriminalbetjenten Ember Manning, der bliver kaldt ud til en brandstiftelse i en lille by ved en sø.

Efterforskningen tager en uventet drejning, da hun opdager forbindelser til en gammel sag om den forsvundne teenager Amy Knightly. Samtidig tvinges Ember til at konfrontere sin egen fortid, da efterforskningen afslører hemmeligheder, der rammer tæt på hendes personlige liv.

Troløs Trailer

Troløs

📺 Drama, Svensk
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Den nye serie ‘Troløs’ er baseret på den svenske dramatiker Ingmar Bergmans manuskript ‘Troløs’, som blev filmatiseret i 2000 af Liv Ullmann. Dramaet er desuden inspireret af Bergmans egen opvækst. Serien har tidligere været vist på SVT og fra 20. juni kan du streame hele serien på DRTV.

Vi er i år 1977. Efter en skilsmisse forlader instruktøren David Howard sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sine venner Markus og Marianne Vogler samt deres datter Isabelle, sammenligner han sig med Markus’ succesfulde karriere og lykkelige familieliv.

I løbet af sommeren besøger David dem i deres sommerhus. Her sættes noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som viser sig at have noget så smertefulde konsekvenser for både dem og deres familier.

DR Gensyn: Nana Trailer

📺 Børn, Dansk, Familie
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Børneklassikeren ’Nana’ får nu repremiere i en nyrestaureret udgave på DRTV. Så måske er historien om Nana og hendes far, der er elsket af mange danskere som en uadskillelig del af deres tv-barndom et sommergensyn værd.

Rygter – Sæson 3-4 Trailer

📺 Drama, Norsk
✅ Bingeklar

To nye sæsoner af den norske ungdomsserie er at finde på DRTV

Stenbeck Trailer

Stenbeck

📺 Drama, Svensk
🔢 5 Episoder
✅ Bingeklar

DRTV viser den nye dramaserie om den svenske forretningsmand Jan Stenbeck’s liv, manden der i 1987 startede reklame tv-kanalen TV3 i Skandinavien. Jakob Oftebro har hovedrollen i serien på 5 afsnit.

🎯 Hvis du er til nordisk drama og biografiske serier så er denne et godt bud

The Ex-Wife – Sæson 2 Trailer

📺 Thriller
🔢 4 Episoder
✅ Bingeklar

DR har 30. juni premiere på sæson 2 af deres britiske thrillerserie The Ex-Wife.

Efter tre år bag tremmer bliver Jack løsladt. Han tror, at hans lille datter, Emily, er død. Men i virkeligheden har Tasha, Jacks kone, taget Emily med til Cypern, hvor mor og datter lever i skjul. Samtidig har Jacks ekskone, Jen, startet et nyt liv med en ny kæreste. Nu bliver der igen vendt op og ned på alles liv. For Jack er ude på at finde Tasha.

🎯 Har du set sæson 1 så skal du naturligvis se med her

The Road Trip Trailer

📺 Drama, Komedie
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

The Road Trip er en ny britisk romantisk komedieserie fra 2024. En bryllupsrejse til Spanien tager en uventet drejning for Addie og hendes søster Deb, da de bliver nødt til at dele en autocamper med Addies ekskæreste Dylan, hans ven Marcus og en fremmed ved navn Rodney. Undervejs bliver gruppen konfronteret med deres indviklede fortid.

🎯 Trænger du til en romantisk komedie så prøv denne på DRTV

Den, der slap væk Trailer

📺 Krimi
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Ny Britisk BBC krimiserie fra 2025.

Da en ung sygeplejerske findes myrdet i en skov, genåbnes et mareridt fra fortiden. For 12 år siden blev to kvinder dræbt samme sted – og gerningsmanden sidder bag tremmer. Eller gør han? Kriminalinspektør Ffion Lloyd og kriminalassistent Rick Sheldon, tidligere partnere både privat og professionelt, må nu arbejde sammen igen i en sag, der trækker tråde til gamle forbrydelser, nye spor og dybe hemmeligheder i politiets egne rækker.

🎯 Formentlig et godt bud, hvis du er til britiske krimier.

Familien Munros hemmelighed Trailer

📺 Drama
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Australsk dramaserie fra 2025 er en australsk tv-serie fra 2025, baseret på Liane Moriartys roman fra 2005 af samme navn. Serien er produceret af blandt andre Nicole Kidman og Bruna Papandrea, som også stod bag succeserne Big Little Lies og Nine Perfect Strangers.

Familien Munros hemmelighed foregår på den fiktive Scribbly Gum Island nær Sydney, et sted fyldt med hemmeligheder, hvor en ung kvinde, Sophie Honeywell (spillet af Teresa Palmer), arver et hus fra sin ekskærests grandtante Connie.

Øen er kendt for “Munro Baby Mystery”, hvor et ungt par, Alice og Jack, forsvandt for årtier siden og efterlod deres baby, Enigma. Familien driver nu ture for turister, der er fascineret af denne uløste sag. Sophies ankomst udløser afsløringer af familiehemmeligheder, herunder spørgsmål om, hvad der virkelig skete med Enigmas forældre, og hvordan øens kvinder – over tre generationer – håndterer kærlighed, moderskab og løgne.

🎯 Kan du lide serier som Big Little Lies så er denne nok også et godt bud

Krimiredaktøren – Moonflower-mordene Trailer

📺 Krimi
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Britisk krimiserie fra 2024. Moonflower Murders (2024) er en fortsættelse af serien Krimiredaktøren – Hvem myrdede Alan Conway? (Magpie Murders), der havde DRTV premiere 1. maj 2022. Så Moonflower-mordene kan betegnes som sæson 2 i serien om Susan Ryeland.

Den tidligere forlagsredaktør Susan Ryeland bliver trukket tilbage i en verden af mysterier og mord. Da et ungt par beder om hjælp til at finde deres forsvundne datter, fører sporene til en roman af Susans afdøde rival, krimiforfatteren Alan Conway. For at opklare sagen må Susan grave dybt i Conways fortid og navigere mellem virkelighedens efterforskning og fiktive spor i bøgernes univers. En elegant krimi, hvor fortid og fiktion smelter sammen i jagten på sandheden.

🎯 En serie for dig der elsker krimier, litterære gåder og britiske miljøer. Se også første sæson af Krimiredaktøren nu på DRTV

Bergerac Trailer

Bergerac

📺 Krimi
✅ Bingeklar

Nyindspilning af den klassiske britiske krimiserie om politimanden Jim Bergerac, der opklarer forbrydelser på kanaløen Jersey.

Jack Wrights testamente Trailer

📺 Drama, Krimi
✅ Bingeklar

Jack Wrights testamente er en ny britisk krimiserie fra 2025.

Et dødsfald i familien. En bombe af et testamente. Og et muligt mord. Da forretningsmanden Jack Wright – tilsyneladende – skyder sig selv, sender det chokbølger gennem hans familie. Og chokket bliver ikke mindre, da Jacks testamente bliver læst op. Samtidig begynder politimanden Hector Morgan endda at efterforske Jacks død. For blev han i virkeligheden myrdet?

Under the Banner of Heaven Trailer

📺 Thriller
✅ Bingeklar

Amerikansk thrillerserie baseret på virkelige hændelser En mormonsk mor og hendes lille datter findes brutalt myrdet i den amerikanske by Salt Lake City. Politimanden Jeb Pyre, der selv er mormon, får til opgave at efterforske mordene. Kvindens ægtemand er indsmurt i blod, så han havner øverst på listen over mistænkte. Men snart afdækker Jeb et mønster af løgne og vold blandt sine trosfæller.

Sherlock og datter Trailer

📺 Krimi
🔢 8 Episoder
✅ Bingeklar

Sherlock og datter er en ny fortolkning af Sherlock Holmes-universet.

Sherlock Holmes står i et dilemma. Et forbrydersyndikat holder hans venner dr. Watson og mrs. Hudson som gidsler. Samtidig ringer en ung amerikansk kvinde på hans dør. Hendes navn er Amelia, og hun påstår, at hun er hans datter. Sherlock er nødt til at efterforske under et påtaget navn, og da en ambassadørdatter bliver bortført, tvinges han til at lade Amelia grave i sagen.

Bullshit Trailer

Bullshit

📺 Drama

BULLSHIT er en fortælling om 1980ernes rå bandeopgør, der blev kendt som Danmarks første, store rockerkrig. Det er historien om de unge, rodløse kvinder og mænd på Vestamager, der i 70erne finder et nyt fællesskab – først i ungdomsklubber og senere i det, der blev til rockerklubben Bullshit. Historien er centreret om karaktererne Pia og Henning ”Makrel”, hvis forhold starter som en stormende forelskelse, men som gradvist udvikler sig til en kamp for overlevelse.

Uforglemt: Liget i mosen Trailer

📺 Krimi
🔢 6 Episoder

I denne nye sæson af den britiske krimiserie bliver en menneskelig rygsøjle fundet i et øde moseområde – starten på en ny og kompleks efterforskning for Sunny Khan og Jess James. Sporene fører dem til en gruppe mennesker med foruroligende hemmeligheder og en fortid, der nægter at forblive begravet.

Sensommerjagt Trailer

Sensommerjagt

📺 Drama, Thriller
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Den svenske serie Sensommerjagt er baseret på den første i Anders de la Mottes populære bogserie Skånekvartetten. Serien har været vist på SkyShowtime, men nu kommer den på DRTV.

Serien tager os tilbage til en sensommerdag i 1984, hvor en femårig dreng ved navn Billy pludselig forsvinder fra en afsidesliggende gård i det idylliske landskab i det sydlige Sverige. På trods af at hele lokalsamfundet engagerer sig i eftersøgningen, er drengen ingen steder at finde, og snart begynder rygter og beskyldninger om hans forsvinden at florere. Den famlende efterforskning, ledet af det forvirrede lokale politi, er tæt på at blive lukket, hvilket efterlader den traumatiserede familie i mørket og langsomt driver dem fra hinanden.

Tyve år senere leder drengens storesøster Vera en gruppeterapisession i Stockholm, da en ung mand pludselig slutter sig til gruppen og bekender, at han oplever uforklarlige barndomsminder om en drengs forsvinden. Historien er uhyggeligt velkendt for Vera og vækker gamle minder, som hun omhyggeligt har begravet for længe siden. Modvilligt indser Vera, at hun er nødt til at vende tilbage til sit barndomshjem og sin splittede familie for at finde svaret på det spørgsmål, som ingen længere ønsker at stille. Hvad skete der egentlig den sommer for så mange år siden, da hendes lillebror forsvandt?

Skarnbassen flyver i skumringen Trailer

📺 Adventure
✅ Bingeklar

Skarnbassen flyver i skumringen er en spændingsfyldt ungdomsserie, der foregår i den idylliske svenske landsby Ringaryd. Da den unge David flytter dertil og møder søskendeparret Jonas og Annika, bliver de viklet ind i et mysterium med dybe rødder i historien. Gennem gamle breve, glemte hemmeligheder og mystiske drømme trækkes trioen ind i et sommerligt eventyr fyldt med venskab, kærlighed – og noget, der måske aldrig burde være blevet vækket.

Salsa – Sæson 3 Trailer

Salsa – Sæson 3

📺 Dansk, Drama
🔢 7 Episoder

DR serien Salsa om om sex, venindeskab og søskendeforhold vender tilbage med sin tredje og sidste sæson fra 29. august på DRTV.

Uma og Victoria gør sig klar til deres livs rejse til Mexico, da planerne pludselig kastes op i luften. Victoria tager på date med Eivind, men i forventningens glæde lurer usikkerheden. Uma føler sig alene og savner sine veninder, men Kaya og Karl er stadig sammen, og Ronja har nok at gøre med sin nye kæreste, Alex, som hun snart flytter til Paris med.

Naboens dreng Trailer

Naboens dreng

📺 Drama
✅ Bingeklar

Finsk dramaserie fra 2025.

Som 11-årig blev Linnéa småforelsket i sin storesøsters 16-årige kæreste, Anton. Men en dag blev Anton pludselig sendt væk hjemmefra. 20 år senere genkender den voksne Linnéa Anton på tv – men nu kalder han sig Silas. Hun begynder at grave i fortiden og støder på et tabu, som ingen vil tale om. Serien følger Linnéas søgen efter sandheden og Antons kamp med sin seksuelle tiltrækning af 11-13-årige piger.

Hvornår kommer Carmen Curlers sæson 3 på DRTV?

Carmen Curlers Sæson 3 DRTV
Fotograf Tine Harden

Carmen Curlers vender tilbage med sin tredje og sidste sæson 26. september.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard