Streamingnyt

Efterårsferie? Her er 3 nye film du kan låne på Filmstriben

Vi har tidligere delt efterårsserie-anbefalinger fra DRTV, og nu er turen kommet til en anden tjeneste, der ikke kræver abonnement – Filmstriben. Her har vi fundet tre nye filmtitler, som netop er blevet tilgængelige på tjenesten.

Se trailere og læs mere om de tre film herunder.

What’s Love Got to Do with It?

Denne britiske romantiske komedie følger dokumentaristen Zoe, der beslutter sig for at lave en film om et arrangeret ægteskab. Hendes barndomsven Kaz skal giftes med en kvinde fra Pakistan, og Zoe dokumenterer processen. Men undervejs må Zoe også konfrontere sit eget kærlighedsliv. En charmerende og tankevækkende film om forskellige måder at finde kærlighed på.

Læs en dansk anmeldelse af What’s Love Got to Do with It? her

Back to Black

‘Back to Black’ er en hyldest til Amy Winehouse – en af det 21. århundredes mest ikoniske musikere. Filmen fortæller historien om Amys tidlige liv, hendes vej til stjernestatus og den kreative proces bag det legendariske album ‘Back to Black’. Marisa Abela portrætterer Amy i denne biografiske film, der giver et råt og ærligt indblik i sangerens personlige kampe og succeser. En film for både Amy Winehouse-fans og dem, der er nysgerrige på hendes liv og musikalske arv.

Filmen har ikke fået så gode anmeldelser f.eks. her i Soundvenue

Greatest Days

Denne rørende musical handler om venskab og nostalgi. ‘Greatest Days’ er baseret på Take That’s hitmusical ‘The Band’ og følger en gruppe veninder, der genforenes mange år efter deres ungdomsår. Med Take That’s største hits som soundtrack er filmen en festlig hyldest til venskab og de minder, vi deler gennem livet. Perfekt til alle, der elsker musik, fællesskab og gode historier.

Læs hvad Ekkofilm mener om filmen her

Sådan fungerer Filmstriben

Filmstriben er bibliotekernes svar på Netflix og er oprettet som et supplement til de kommercielle online streamingtjenester med et alsidigt udbud af smalt og mere bredt indhold.

Antallet af point du får på Filmstriben afhænger af, hvilken kommune du bor i. Da hver kommune selv betaler for sine borgeres filmforbrug, varierer pointtildelingen meget.

Vil du vide mere om, hvordan Filmstriben fungerer, kan du læse vores uddybende artikel her.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard