DR vil udfordre algoritmerne – men risikerer de at tabe brugerne?

I flere år har Danmarks Radio været genstand for debat om login-kravet på DRTV. Tilbage i august 2023, annoncerede DR kravet med et ønske om at alle danskere skal have et mere personligt relevant DRTV-tilbud. Ved udgange af september 2024 blev kravet så en realitet. Skulle man se ondemand indhold, så skulle man logge ind på DRTV.

For mange brugere var kravet symbolet på en mere lukket, dataopsamlende og platformstænkende DR-tilgang, ikke ulig de kommercielle streamingtjenester, DR ellers ofte sammenlignes med.

DR’s algoritme tanker frem mod 2030

Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at DR i sin nye 2030-strategi markerer en klar afstand til den algoritmelogik, der dominerer globale tech- og streamingplatforme. Ifølge DR skal algoritmerne ikke bruges til at fastholde brugerne længst muligt – men til at udvide deres horisont.

Konkret så skriver DR i deres 2030 Strategi:

I modsætning til kommercielle tjenester, der optimerer personalisering og algoritmer på det, de ved, brugerne kan lide, vil DR, med den demokratiske samtale som ledestjerne, udvikle og anvende algoritmer, der udvider horisonten.

DR vil præsentere brugerne for nyt indhold, der rækker ud over deres forventninger og vaner, og som vækker nysgerrighed og inspirerer til opdagelse, samtidig med at oplevelsen forbliver personligt relevant og engagerende.

Målet er ikke at maksimere forbruget, men at den enkelte møder et bredt og balanceret public service-udbud. Til det vil DR bruge konkurrencedygtig teknologi og data til at forstå brugerne og deres relation til DR og samtidig bruge denne viden aktivt i udviklingen af relevant og engagerende indhold. En afgørende forudsætning for dette er, at brugerne logger ind.

DR fastholder log ind krav

Login krav på DRTV er altså fortsat et krav og ifølge DR en afgørende forudsætning.  Ikke for at være redskab til fastholdelse i klassisk forstand, men et middel til at kunne arbejde med personalisering uden at lade algoritmerne løbe af med dagsordenen.

På den ene side vil DR bruge data og teknologi mere ambitiøst end tidligere. På den anden side vil DR samtidig distancere sig fra den logik, som netop har gjort data og algoritmer til kontroversielle størrelser i den offentlige debat.

Kan DR konkurrere med en alternativ algoritme tilgang?

Strategien sætter en tydelig retning, men den afgørende test bliver, hvordan DR’s digitale platforme faktisk kommer til at fungere for brugerne.

For hvis algoritmerne virkelig skal udfordre vaner frem for at bekræfte dem, og hvis login ikke skal opleves som et redskab til fastholdelse, kræver det, at DR formår at gøre intentionen tydelig, ikke kun i strategidokumenter, men i selve brugeroplevelsen på DRTV.

I en streaming- og platformvirkelighed, hvor tjenester som Netflix og YouTube i høj grad bygger på genkendelse og gentagelse, mere af det samme, man allerede har vist interesse for, så stiller DR sig selv en vanskeligere opgave. At udfordre brugernes vaner frem for at bekræfte dem kræver, at det indhold, der præsenteres, opleves som både relevant, vedkommende og umiddelbart attraktivt.

Hvis ikke det lykkes, er der en reel risiko for, at DRTV opleves som mindre intuitiv eller mindre “belønnende” end de kommercielle alternativer. Og i et marked, hvor opmærksomhed er en knap ressource, kan selv små friktioner få betydning for brugernes valg.

DR adresserer ikke denne risiko direkte i strategien. Men ambitionen indebærer implicit, at DRTV ikke nødvendigvis skal konkurrere på brugstid alene, og at succes ikke udelukkende måles i, hvor længe brugerne bliver, men i hvad de bliver præsenteret for.

Spørgsmålet bliver derfor ikke kun, om DR kan udvikle algoritmer, der udvider horisonten, men om DR samtidig kan gøre det med en formidlingsmæssig præcision, der er stærk nok til, at brugerne bliver hængende i et digitalt miljø, der bevidst går imod strømmen.