Branche-Nyt
DR skærer ned i DR Nyheder og DR Kultur, Børn og Unge
DR vil nedlægge 49 stillinger i DR Nyheder, mens DR Kultur, Børn og Unge siger farvel til 40-45 stillinger. Det melder mediet Journalisten.
Det skulle ske som led i DR’s strategiplan frem mod 2025. Ifølge Journalistens kilder, så skulle Nyhedsdirektør Sandy French have forklaret, at DR i fremtiden vil investere mere i DR Lyd og DR TV, hvilket kræver en omprioritering af DR’s midler. Det vil betyde færre penge til indholds- og programproduktion. Samtidig vil DR få brug for flere digitale designere, flere kodere og it-udviklere.
Det er fire år siden, DR sidste gang var igennem en større fyringsrunde. Det var i 2018, hvor 205 medarbejdere blev varslet fyret
Kilde: Journalisten