Streamingnyt

Dplay hedder nu discovery+

- sportsabonnementet er blevet billigere

Der er sendt app opdatering ud, så Dplay app’en på dine enheder enten allerede eller lige snart skifter navn fra Dplay til discovery+. Det er det nye brand som Discovery Networks satser på på verdensplan for deres streamingtilbud.

Lige nu er det primært navnet der bare er anderledes. Det virker ikke til at der som sådan er sket noget med app’en eller brugeroverfladen.

discovery+ det koster tjenesten

Der er to abonnementsmuligheder ligesom med dplay. Bemærk at abonnementet med sport er sat ned fra 179,-  til 149,- / måned.

Underholdning Sport & Underholdning
  • Udvalgte programmer
  • Alle programmer – uden reklamer
  • Eksklusive snigpremierer og programmer
  • Landsholdets VM-kval kampe
  • Livestream 7 tv-kanaler
  • Udvalgte programmer
  • Alle programmer – uden reklamer
  • Eksklusive snigpremierer og programmer
  • Landsholdets VM-kval kampe
  • Livestream 7 tv-kanaler
  • Livestream 4 ekstra sportskanaler
99 kr./md. 149 kr./md.

Udvalgte programmer kan ses uden abonnement.

discoveryplus app

Indholdsmæssigt så er det mere af det samme som kører allerede med fokus på non-fiktion og underholdning fra virkelighedens verden. Der vil blive tilføjet mere originalt indhold i fremtiden. Vi har tidligere skrevet omkring dette her

I løbet af den kommende måned venter premierer på eksempelvis ’Den Kongelige Livgarde’ (sæson 2), ’Forbrydelser der rystede Danmark’ (sæson 3), ’Livet efter Singletown’, ’Efter Ex’ (sæson 5), ’The Olsens’ (sæson 3) og helt nye programserier som ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ og ’Stjerner i Trøjen’. ´

For de danske seere bliver det nu også muligt at se nogle af BBCs største naturdokumentarer, som alle er tilgængelige via discovery+.

Discovery melder at de gradvist vil integrere mere af deres sportsindhold i deres nye streamingbrand. Der er blandt andet 10 landsholdskampe, Giro D’ Italia, Tour de France, Grand Slams og selvfølgelig de Olympiske Lege i Tokyo, hvor discovery+ bliver stedet, hvor man kan se hver medalje og hver atlet live og on demand.

 Jeg er stolt af at vi nu kan give vores brugere et helt nyt look og endnu mere underholdning på vores streamingtjeneste, som for eksempel nye programmer som ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ og ’Stjerner i trøjen, en helt ny sæson af ’Over Atlanten’, BBCs naturdokumentarer og De Olympiske Lege i Tokyo til sommer. Alle vores brugere vil have adgang til de samme fantastiske serier, dokumentarer, sport og kanaler som de havde før, og i løbet af året vil vi tilbyde endnu flere enestående seeroplevelser og også lægge mere af vores sportsindhold over til discovery+, siger Nicklas Norrby, CEO for Discovery i Norden.

Du kan tjekke om der er en opdatering klar og manuelt opdatere, såfremt du stadig har Dplay app’en og ikke allerede fået discovery+ app’en. Discovery+ kan også besøges i din webbrowser her

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard