YouSee Nyt

Discovery slår det helt fast: Vores kanaler forsvinder fra YouSee

Fra den 1. januar vil ingen af Discoverys 11 kanaler være at finde hos YouSee – hverken i de faste tv-pakker eller som bland-selv. Det slår Discovery Networks nu helt fast i en pressemeddelelse.

Den klare udmelding kommer fra Discovery, efter at flere måneders forhandlinger med YouSee nu er kommet til deres endelige afslutning.

– Det er nu definitivt, at der ikke bliver en aftale med YouSee. YouSee opretholder sin diskriminerende adfærd, og derfor lægger vi nu vores kræfter fremadrettet i Dplay og med de andre danske tv-distributører. Vi håber, at YouSee-kunder fremadrettet vil bruge disse platforme til at få adgang til vores tv-kanaler, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark og fortsætter:

– YouSee siger, at de ønsker mere fleksibilitet for deres kunder, men faktum er, at de nu tilbyder mindre indhold til den samme pris kun for at skabe besparelser for deres ejere, en australsk kapitalfond og danske pensionskasser.

Skal man som YouSee-kunde fortsat kunne se Discoverys indhold fra den 1. januar 2020, er konsekvensen klar: Skift tv-distributør eller brug Discoverys streamingtjeneste Dplay.

Discoverys kanaler vil fortsat være tilgængelige på streamingtjenesten Dplay – både live on on-demand. Ifølge direktøren er det en mulighed, som flere og flere vælger til:

– Heldigvis vil seerne stadig kunne se alt vores indhold og alle vores kanaler gennem de andre danske tv-distributører og selvfølgelig på vores streamingtjeneste Dplay. Vi ved alle, at medielandskabet ændrer sig hurtigt, og vi har forberedt os på et scenarie som dette. Vi har investeret massivt i Dplay i de sidste par år, og det er nu en af de hurtigst voksende streamingtjenester i Norden, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark

Discoverys kanaler er fortsat tilgængelige hos andre danske tv-distributører, herunder Boxer, Waoo, Canal Digital, Stofa og Telia.

YouSee direktør Jacob Mortensen udtaler i forbindelse med meldingen: – Vi har forhandlet om flere løsninger, herunder Kanal 5 – og dermed landsholdet kvalifikationskampe – i bred distribution samt alle deres kanaler samt dplay i vores Bland Selv-univers. Vi vil fortsat gerne lave en aftale med Discovery og håber, at vi i løbet af det nye år kan finde en løsning.

Sammenlign priser og alternativer i vores guide her

Kilde: Discovery Networks presse / YouSee kommentar Ekstra Bladet

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard