Streamingnyt

Corona virus konsekvens: Biograffilm kan få premiere på streaming

NBCUniversal har i lyset af den aktuelle Corona situation, der nu for alvor også har fået konsekvenser i USA, besluttet at sende nogle film ud på streaming, samtidigt med at de skulle have haft biografpremiere.

Det omfatter lige nu titlerne The Hunt ( Betty Gilpin og Hilary Swank), The Invisible Man (horror fim med Elisabeth Moss) og Emma (med Anya Taylor-Joy med hovedrollen), samt den kommende Trolls på verdensturné.

I Danmark er det Viaplay, der har NBCUniversal i deres rettighedsportefølje, Viaplay har bekræftet at filmene Emma og The Invisible Man får premiere på Viaplay som lejefilm til 189,- / stk fra 20. marts.

Disney har fremrykket streamingpremieren på Frost 2 på deres streamingtjeneste Disney+, men den er som bekendt endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Produktionen af nye film er naturligvis også ramt i øjeblikket, så alt afhængigt af varighed, kan det komme til at påvirke, hvor mange film der kommer ud i en periode efter Corona krisen forhåbenligt er kommet under kontrol.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard