Boxer starter HD og SDTV i DVB-T2 fra 2. april – se kanalerne her
Boxer har tidligere meddelt, at man vil starte HDTV fra april, men udover TV 2 HD, har man hidtil ikke nævnt hvilke andre kanaler, der blev tale om. Nu er nyheden om de første 4 HDTV kanaler, der bliver tilgængelige fra 2. april imidlertid ude i oplysninger udsendt af Boxer til radio/tv forhandlere.
De fire første kanaler i HD, der kan ses fra mandag den 2. april med antenne og DVB-T2-modtagerudstyr bliver:
- TV 2 HD
- TV 2 Sport HD
- TV 2 Film HD
- 6’eren HD
HDTV Frit tilgængelig for alle Boxer kunder
Alle Boxer-kunder kan frit fra 2. april til 2. juli 2012 se Boxer’s fire HD-kanaler med DVB-T2-modtagerudstyr, mens Boxer ikke oplyser noget om prisen herefter.
Husk at Boxer HD kræver DVB-T2
Har du en Boxer tv-boks, så skal denne være af typen med DVB-T2 tuner for at kunne modtage Boxer HDTV kanalerne.
Læs mere om kravene i vores artikel Bliv klar til Boxer HDTV fra 2. april
Også Canal+ og Nabolandskanaler skifter til DVB-T2
Boxer oplyser i forbindelse med HDTV lanceringen at der også vil ske en kanalrokade for visse SD kanaler til det nye DVB-T2 MUX5.
Det drejer sig om:
- TV4 Sverige
- TV2 Norge
- ARD – som dog til den tid skiftes ud med ZDF
- Star!
- CANAL+ First
- CANAL+ Hits
For at se disse kanaler fra 2. april skal du altså have DVB-T2 modtageudstyr.
Samlet kan man altså klart konkludere, at alt andet end en DVB-T2 boks eller en DVB-T2 kompatibel fladskærm er et rigtigt dårligt køb for husstande med egen antenne og Boxer TV.