Antenne-TV
Boxer HDTV Ready fladskærme med DVB-T2 tuner
Boxer tilbyder en række HDTV kanaler herunder TV 2 HD. Det kræver dog at din fladskærm er klar til det. DIGITALT.TV fortæller her mere om kravene for at modtage kanalerne der sendes i det såkaldte DVB-T2 format.
Fladskærm til Boxer HDTV
Din fladskærm skal opfylde alle følgende krav for at kunne benyttes til HDTV kanaler fra Boxer
- DVB-T2 tuner i fladskærmen
Det har de fleste 2011 fladskærmsmodeller, men har du købt fladskærm bare sidste år, så er den næppe udrustet med DVB-T2 tuner.
- CI+ understøttelse i fladskærmen
Aktuelt understøttes både CI og CI+ moduler hos Boxer. Så her behøver du ikke være særligt opmærksom pt.
Alle fladskærme der er på markedet nu om dage er typisk med DVB-T2. Men ældre modellere fra før 2012/13 kan være rene DVB-T modeller der ikke kan modtage de kanaler Boxer sender i DVB-T2.