Produktnyt

Bærbare TV på batteri – Skal din sportssommer nydes i det fri?

Sommeren 2024 er fyldt med spændende sportsbegivenheder. Fra Fodbold EM til Tour de France, Wimbledon og Sommer OL i Paris, der er noget for enhver sportsentusiast. Men hvad hvis du vil nyde disse begivenheder i det fri? En bærbar computer eller en tablet kan jo gøre det, men du kan faktisk også få bærbare Batteri-TV, der gør det nemmere for flere at dele oplevelsen.

TV der kører på indbyggede batterier fås fra 24″ op til 32″. De er lette, kompakte og nemme at bære rundt, hvilket gør dem til det perfekte valg for sportsfans, der ønsker at følge med i deres yndlingsbegivenheder, uanset hvor de er.

Uanset om du er på camping, på stranden eller bare i din baghave, kan du tænde for dit bærbare tv og nyde kampen.

Hvor lang tid kan du se TV med bærbare TV på batteri?

De fleste bærbare tv kan køre 2½-3 timers på en enkelt opladning, hvilket jo er nok til at se en fodboldkamp eller de sidste timer af en Tour de France etape.

Skruer du op på fuldt blus på lysniveauet på tv’et, så går det også ud over batteritiden.

Find et sted i skyggen

TV skærme har svært ved at konkurrere med sollys, så selv om du skruer op på fuld knald på lysoutput’et på tv’et så får du en langt bedre oplevelse i skyggen. Også refleksioner på skærmen er mindre i skyggen.

Disse TV har indbygget batteri

Prosonic bærbart tv med batteri

Den billigste model lige nu er Prosonic 32″ GO LED TV, der aktuelt her hvor dette skrives 12. juni, er på tilbud i Føtex til 1111,-

Denne model er med en opløsning på 1366 x 768 og altså ikke Full HD opløsning. Det gør dog måske knap så meget med de kun 32″. Det har Android TV indbygget, vist nok en ret gammel version dog. Det kan købes i de fire farver: Deep Navy Blue, White, Spiced Orange og Khaki Metal Green.

Finlux 32FPG9060 er et andet bud igen med en opløsning på 1366 x 768, men her prisen aktuelt på lige under 3000,-. Det virker til i praksis at være identisk til Prosonic, så ikke et godt tilbud.

Kan du nøjes med 24″ så har Power denne sommer købt en model hjem, nemlig et METZ Full HD TV med Google TV. Det er dog udvalgets mindste og dyreste med en normal pris på 3399,- Her 13. Juni sælges det til 1999,- som køtilbud.

På plus siden kan her nævnes at det er med mat skærm, der kan afhjælpe mængden af refleksioner.

Hånden på hjertet, så giver ingen af disse tv nogen fantastisk billede oplevelse eller ret lang levetid på en opladning, men er et tv med batteri et must, så ville vi nok vælge det billigste du kan få fat på.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard