Kabel-TVParabol-TV

8 tunere i ét tuner modul – VU+ FBC Tuner

DIGITALT.TV tester i øjeblikket Vu+ Ultimo 4K tv-boksen. Vi har tidligere omtalt FBC Tuneren på denne i forhold til lynhurtig kanalzapping, i denne artikel kigger vi nærmere på tuneren, der gør det muligt, nemlig Full Bandwidth tuneren, der findes enten til DVB-S2, altså satellit-tv, eller DVB-C, kabel-tv. Dreambox har også en DVB-S2 FBC model.

Vi kigger nærmere på begge tunere i artiklen herunder.

FBC DVB-S2 Tuner

Vu+ FBC DVB-S2 tunerI forhold til satellit-tv, så er det optimale at forsyne VU+ FBC DVB-S2 tuneren med signal fra en Unicable LNB. Denne kan leverere flere signaler via et enkelt antennekabel fra LNB’en ind til boksen.

De gængse Unicable LNB’er er oftest med mulighed for 4 signaler ind, men der kan også fås Unicable LNB’er med mulighed for at sende endnu signaler ud på et kabel. Sidstnævnte kan være relevant, såfremt du ønsker mulighed for 8 separate signaler fra én satellitposition.

Rent fysisk er der 2 tuner tilslutninger på FBC tuneren, så du kan også køre 2 forskellige satellitpositioner og allokere de 8 tunere ud på disse.

Eksempel på Unicable LNB FBC indstillinger

Det kan virke komplekst at opsætte Unicable LNB. Du skal sørge for, at hver tuner får sin egen unikke SatCR Unicable frekvens.

Unicable DiavoloI vores eksempel her har vi tilsluttet en Megasat Unicable II Diavolo LNB, der er med i alt 24 Unicable frekvenser, altså mere end rigeligt for at forsyne de 8 tuner muligheder på FBC tuneren.

Tuneroversigt Vu FBC DVB S2Vi starter med at opsætte den første DVB-S2 tuner i listen. Det er Tuner I, eftersom der også er installeret en DVB-C FBC tuner i boksen.

Vi har valgt avanceret Konfigurationstype for at kunne opsætte den nødvendige Unicable opsætning. I vores tilfælde måtte vi lede lidt efter en Fabrikant/type, der tilbød de SCR frekvenser, der passede til vores LNB med 24 SCR frekvenser, det skal naturligvis tilpasses til den Unicable LNB, du måtte have.

Det kan være en god idé at tjekke op på, at du kan modtage satellit-tv efter opsætning af denne ene tuner, inden du går videre.

Tuneroversigt Vu FBC DVB S2 Tuner ONu skal du så igennem de efterfølgende tunere. Som tidligere nævnt, så skal du sørge for at hver tuner får en unik SCR kanal. Desuden sættes punktet Forbundet til til den forrige tuner du opsatte. For tuner P som på billedet ovenfor, så er det altså Tuner O, den skal sættes til.

FBC DVB-C Tuner

Vu FBC DVB C tunerDet er enkelt at benytte FBC kabel-tv tuneren. Her er der ingen behov for at indstille noget. Bare tilslut kabel-tv signal til tuneren, og du har automatisk adgang til 8 tunere på boksen.

Tuneroversigt Vu FBCKortlæser moduler kan begrænse dine muligheder

Alt det vi har skrevet indtil nu er gældende for ukodede tv-kanaler. Kræver de kanaler du ser, brug af et kortlæser modul, så er du begrænset af, hvad det kan afkode samtidigt. Det er ofte kun én kanal af gangen.

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard