YouSee lancerer ny 4K / Ultra HD TV-boks til sommer

| torsdag 02. feb, 2017 10:33 | opdateret 02. feb, 2017 kl. 12:28 | 0 Kommentarer

yousee logo 2015Det er under et år siden at YouSee lancerede en ny tv-boks. Dengang var vi lidt overrasket over, at det ikke var en Ultra HD / 4K boks.

YouSee oplyser nu på informationsmøder for boligforeninger og administratorer, at der kommer en ny 4K / Ultra HD boks til sommer. Dermed kan Danmarks største kabel-tv udbyder, så også begynde at levere Ultra HD kanaler.

Kommer der nogen Ultra HD kanaler hos YouSee?

Mest oplagt er det jo så, at Viasat Ultra HD kanalen dukker op hos YouSee. Den kan allerede modtages gennem Waoo og Stofa. Men med Ultra HD mulighed hos YouSee, så kan det forhåbentlig også trække nye kanaler til.

Discovery Networks, der blandt andet står bag Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren, sidder på en del sportsrettigheder med Ultra HD muligheder, så det kunne være en mulighed på sigt.

Mindre boks og optagelser i skyen på sigt

Den nye Ultra HD boks fra YouSee skulle være mindre end Humax boksen.

YouSee’s plan er i øvrigt at gemme optagelser i skyen på sigt, således at man ikke skal gemme lokalt på boksens indbyggede harddisk.

Del på:

Tags:

Gemt under:: YouSee