CANAL+ og CANAL9 har Europa League fra 2012
CANAL+ og søsterkanalen CANAL9 har sikret sig eksklusive rettigheder til at vise UEFA Europa League i perioden 2012/2013 til og med sæsonen 2014/2015. Europa League-rettighederne er indkøbt til alle platforme og både i SD- og HD-format.
CANAL+ og CANAL9 forstærker det allerede brede udbud af fodboldrettigheder med UEFA Europa League fra efteråret 2012.
”I UEFA Europa League har seerne i de seneste år kunne følge både danske og internationale tophold. Med vores i forvejen store samling af stærke fodboldrettigheder på CANAL+ og CANAL9, er det glædelig at kunne præsentere endnu en stor rettighed til vores seere”, siger Johan Kleberg, administrerende direktør for CANAL+ i Norden.
CANAL+ og CANAL9 har udover tilføjelsen af UEFA Europa League rettigheder til fodboldligaer som Superligaen, Serie A, La Liga, Æresdivisionen, Major League Soccer, Allsvenskan og den argentinske Primera Division. Derudover har kanalerne rettighederne til cup-turneringerne Carling Cup og Copa del Rey, diverse EM-kvalkampe, som f.eks. Danmarks vigtige kamp mod Cypern den 7. oktober, samt det Sydamerikanske mesterskab Copa América, der spilles i disse dage i Argentina.
Rettighederne for UEFA Europa League løber fra 2012 – 2015 og betyder dermed at Viasat og TV 2 Sport ikke længere til den tid kan vise Europa League kampe.
Kilde: Canal+ presse