Boxer introducerer betalings-tv og digital video-optager til computeren
Skrevet af Bo Fredborg | onsdag 29. dec, 2010 11:30 | opdateret 19. aug, 2011 kl. 19:55 | 9 kommentarer
Bemærk at tekniske problemer indtil videre har afholdt Boxer fra at lancere dette produkt. 40 tv-kanaler på computeren – trådløst via luften, uden internetforbindelse og ”klumper” i signalet, over hele Danmark? Det bliver nu til virkelighed med Boxers markante nyskabelse – lanceringen af trådløst betalings-tv direkte til computeren.
En smart, lille tv-dongle særligt udviklet til Boxer lige til at sætte i computerens USB-stik, og som samtidig omdanner computeren til en digital videooptager med programguide, pause, optage og afspilningsfunktioner. Med tv-donglen i computeren tilsluttes den medfølgende bordantenne eller en anden antenne, hvis man foretrækker det. Boxer har sammen med den anerkendte producent af tv-dongles Elgato udviklet tv-donglen under navnet EyeTV One til modtagelse af både gratis tv-kanaler og betalings-tv-kanaler fra Boxer på pc eller Mac. Tv-dongler har hidtil kun kunnet modtage gratis tv-kanaler. Tv-donglen fra Boxer er en enestående teknologisk nyskabelse, der understreger, at fremtiden er trådløs, mobil og bærbar.
Boxers dongle giver Boxers kunder adgang til alle favoritkanalerne overalt. – Som Boxer-kunde kan man tage alle sine tv-kanaler med sig på computeren rundt i de værelser, hvor man ikke har et tv-apparat, til sommerhuset, på campingpladsen og i lystbådehavnen – og alle de steder hvor man ikke har adgang til traditionel web-tv. Det kan vi som de eneste tilbyde, fordi Boxers tv-signal kommer gennem luften og ikke via en internetforbindelse, siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S. Boxers tv-dongle er en markant forbedring i forhold til traditionel web-tv, hvor man er afhængig af en internetforbindelse – og helst en ret kraftig forbindelse. Og da Boxers tv-sendenet er landsdækkende, vil man nu kunne modtage betalings-tv på sin computer hvor som helst.
Hos Boxer kan man selv sammensætte sin egen tv-pakke til donglen. Derudover kan man med donglen gratis modtage TV 2 samt alle DRs kanaler – DR1, DR2, Ramasjang, DR K, DR Update og DR HD.
Kilde: Boxer presse
Gemt under: Boxer TV




Lyder spændende, men bliver en smule klodset, hvis man skal have en kortlæser + en USB tuner. Håber at de har fundet på en smartere løsning
Man kan kun håbe at der er tale om indbygget Micro-SIM i selve USB-donglen.
Hvad er nyheden her???
Det er selvfølgelig en pressemeddelelse og det skal lyde af noget…
Er det noget nyt med hensyn dekrybteringen af kodet kanaler..
Anvendes der ikke CAM-modul??
Kan man optage og flytte udsendelser ud??
Eller skal det betragtes som kun til live TV?
(web-tv)
avh > Jeg ved ikke hvad der er nyt. Men du kan flytte optagelserne ud eller streame dem live til din iPhone, iPod touch, iPad eller en anden computer med Snow Leopard. Det kræver bare at EyeTV donglen tilsluttes en Mac.
Jeg håber meget at det nye er, at man ikke skal bruge et CAM-modul og en CI-USB-dongle, da det simpelthen er for besværligt. På de nye MacBook Air computere er der også kun to USB-indgange, en på hver side.
Muligheden for at benytte Elgato og Boxer har eksisteret i Sverige i et par år nu. Men det kræver en CI-dongle i den ene USB-port og en tv-tuner i den anden USB-port.
Med en HTPC løsning har man kunnet det meste lige fra den gang boxer startede… (også flytte data).
(ved anvende kendte programmer som windows mediacenter, dvbviewer, sagetv, mediportal, og også et mac program)
Cam-modul kan f.eks. i dvbviewer tilsluttes via USB..
Men Boxers PVR-box-løsninger gemmer data på harddisk, hvor data ikke kan flyttes…
(vist nok noget med at nogle bokse kan anvende eksterne diske, men stadig kun afspille på en bestemt enhed)
Man har til gengæld fordel af at kunne optage/se 2 programmer med kun et CAM-modul/smartcard, noget man ikke kan med HTPC løsningen.
Det spændende var om den EYE-TV løsning var noget nyt her..
Eller det blot er en gang propriotært software, hvor der ikke er resourcer til at “passe” og udvikle softwaren, fordi den er leveret af en hardwareleverandør, som naturligvis får sin indtjening ved at sælge hardware …
Kan man bruge det til W7 mediecenter? Ellers er det ikke noget værd….
Jeg har forhørt mig om at få lov til at teste et eksemplar lige som flere andre. Boxer skulle vende tilbage til mig på et tidspunkt.
Noget nyt om donglen her??
Jeg har spurgt til den et par gange hos Boxer, men hører lige med dem igen, hvad status er.
Den er endnu ikke klar, der er problemer med den der først skal løses.