Alternativ boks til Stofa eller YouSee?

Stofa har sin Zaptor og YouSee flere forskellige modeller, men alligevel er der ofte nogle der spørger til alternativer. DIGITALT.TV kigger nærmere på mulighederne og hvad det betyder af begrænsninger i denne artikel.

Årsagen til at et alternativ kan interessant kan være flere. Stofa tilbyder slet ikke en PVR boks, så med deres Zaptor er du begrænset til start forfra tjenesten. Med en alternativ boks med harddisk optagelsesmulighed har du mulighed for frit at optage programmer og der er heller ikke begrænsninger i muligheden for at spole i optagelse som med Stofa’s Start forfra tjeneste på Zaptor boksen.

YouSee tilbyder en PVR boks med mulighed for at optage på harddisk. Men du har ikke mulighed for at arkivere eller flytte optagelser til en DVD eller en anden computer. Her kan et alternativ også være attraktivt.

Uanset udbyder så må du dog acceptere at undvære ting, såfremt du vælge en alternativ boks. Der er ingen mulighed for interaktive tjenester såsom filmleje, start forfra osv. Du må således gøre op om kan acceptere disse begrænsninger.

Der er ikke et voldsomt stort udvalg af bokse til digitalt kabel-tv. Der har været en del omtale af fejl og problemer med de officielle bokse fra Stofa og YouSee. Derfor kan de synes tillokkende at kigge på andre alternativer. Men lad det være sagt med det samme. Du finder næppe heller en alternativ boks, der er fejlfri.

Her er nogle eksempler på alternative bokse

smart_mx83_front

  • Smart MX 83 og Smart MX 84. Smart distribueres af danske Hinke. Har mulighed for ekstern harddisk.  1 tuner. MX 84 har common interface port med mulighed for kortlæser/kort til Stofa og YouSee. DIGITALT.TV har testet Smart MX 83. Læs testen her.

arion2710

  • Arion AC 2710 – Har mulighed for ekstern harddisk.  1 tuner, 1 common interface port med mulighed for kortlæser/kort til Stofa og YouSee. 1 indbygget kortlæser til Conax (Canal Digital kabel-tv). Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model og kan derfor ikke sige noget om funktionalitet. Lavt strømforbrug i standby <1W.
dm800
  • Dreambox 800 HD PVR – Single tuner model der fås med DVB-C tuner. Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model.Kan kræve en del viden og tid for at sætte optimalt op.
9000
  • Ab-Com IP Box 9000 – Mulighed for intern harddisk.  Twin tuner. Læs testen her.

digicorder

  • Technisat DigiCorder HD K2 – Intern 160 Gb harddisk.  Twin tuner Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model.
vantage8000
  • Vantage HD 8000C  Twin – Mulighed for intern harddisk.  Twin tuner Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model. Efter hvad jeg har læst af erfaringer så er indtrykket noget blandet.
dream8000
  • Dreambox 8000 HD PVR – Twin tuner med mulighed for 2 yderligere tunere. Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model. Kan kræve en del viden og tid for at sætte optimalt op.

Et andet alternativ kunne være at benytte en computer til modtagelse af kabel-tv. Her er der også mulighed for at optage direkte til harddisk og med adgang til at arkivere optagelser på f.eks. DVD.

Bookmark and Share

Stil spørgsmål eller kommenter på denne artikel i DIGITALT.TV forum

Gemt under: Kabel-TV Råd og vejledning

Tags: , , ,

Blog WebMastered by All in One Webmaster.