TV-Nyt

ZULU Sommerbio fra 29. maj

zulusommerbioFra mandag 29. maj byder TV 2 ZULU på filmperler klokken 20.50 alle ugens dage, og med 14 uger med stærke film i primetime bliver TV ZULU igen én af sommerens store filmeleverandører til danskerne.

Filmene sendes mandag til søndag kl. 20.50 fra uge 22 til og med uge 35.

Ekstraordinære tv-premierer
Den første uge byder bl.a. på en eksklusiv tv-premiere på Wes Andersons stjernespækkede og farverige komediedrama, ’The Grand Budapest Hotel’. I filmen møder vi den unge immigrant Zero, da han ankommer til det berømte hotel Grand Budapest Hotel, for at blive oplært som piccolo af hotellets concierge Gustave H.

De to bliver hurtigt venner, og Zero lærer en masse om, hvordan man servicerer gæsterne på hotellet, men da den ældre hotelgæst Madame D. dør, viser det sig, at hun har efterladt Gustave H. et meget værdifuldt maleri. Et maleri, som myndigheder, arvinger og lyssky personer vil have fingre i, og det giver Gustave H. masser af problemer. Zero må derfor træde i karakter og redde ham ud af suppedasen.

’The Grand Budapest Hotel’ sendes torsdag 1. juni klokken 20.50

Derudover byder ’ZULU Sommerbio’ på tv-premierer på tre filmhits – en komedie, en science fiction-film og en eventyrfilm – nemlig ’Hot Tube Time Machine 2’, ’Man of Steel’ og ’Jack The Giant Slayer’.

Masser af store titler
I ’Meet the Parents: Little Fockers’ møder vi Greg og Pam Focker (Ben Stiller og Teri Polo), som netop har fået tvillinger, og det er lykkedes Greg at få et tåleligt forhold til sin barske og mistroiske svigerfar Jack (Rober De Niro). Men da Greg går i gang med et besværligt husprojekt og samtidig kommer i pengebekneb, bliver Jack meget skeptisk over for ham. Greg må derfor bevise sit værd som far og svigersøn.

Se, hvordan det går Focker-familien onsdag 7. juni klokken 20.50.

I uge 28 tager ZULU Sommerbio dig med til en hærget fremtidig verden, hvor genetisk højtudviklede aber har fået overtaget over en lettere desperat menneskeflok i ’Abernes Planet: Revolution’, og sidst på ugen er det ydre rum destinationen for mandskabet i science fiction-filmen ’Star Trek’.

’Abernes Planet: Revolution’ vises mandag 10. juli klokken 20. 50.

Ta’ på Tom Cruise
Senere på sommeren – i uge 32 – kan seerne glæde sig til filmklassikere med Tom Cruise. Den amerikanske skuespiller med de hvide tænder og den velplejede manke kommer til at svømme i fladetid, når ZULU blandt andet viser ’Mission Impossible’-filmene, storhittet fra 1986 ’Top Gun’ og ’Operation Valkyrie’. Derefter fortsætter turen til Florida, hvor Will Smith kommer i clinch med en flok cubanske narkobaroner i ’Bad Boys II’.

ZULU Sommerbio afsluttes med en omgang danske film i uge 35 med nogle af landets bedste komikere, blandet andet filmene ’Blå mænd’, ’Alle for en’ og efterfølgeren ’Alle for to’.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard