YouSee har sagt farvel til 61.000 kunder efter Discovery kanalerne forsvandt
YouSee sagde som bekendt farvel til Disocvery kanalerne fra nytår, da parterne ikke kunne blive enige om hvordan de 11 Discovery kanaler skulle indgå i udbuddet hos YouSee.
Nu er årets første kundetal fra YouSee så kommet og ikke uventet, så er der en del kunder der har sagt farvel til YouSee. I første kvartal af 2020, så har 61.000 kunder sagt farvel. Det er et højt tal, når man til sammenligning bruger antallet af kunder YouSee mistede i hele 2019. Det lød på et fald på 71.000 kunder.
Samlet set så havde YouSee 1.110.000 kunder ved udgangen af Q1 2020.
Der er ingen tegn i sol og måne på, at YouSee og Discovery finder hinanden igen, så YouSee kan håbe på, at de der ikke mente, de kunne undvære Discovery kanaler, var dem der smuttede i første kvartal, og at tallene for årets resterende kvartaler ser pænere ud.
YouSee har fra maj måned nu nyere film til alle fra deres aftale med Nordisk Film, og der fokuseres også på udviklingen af Xee, med indhold der skal holde på kunderne.