Waoo vælger Zattoo som ny samarbejdspartner på streaming
Den danske internetudbyder Waoo vil forbedre sit Waoo TV-tilbud i samarbejde med Zattoo.
“Partnerskabet med Waoo er en betydelig milepæl i udvidelsen af vores “TV-as-a-Service-forretning” i hele Europa og passer perfekt til vores strategi om at arbejde med TV-operatører og internetudbydere, der anerkender det strategiske vækstpotentiale i et moderne TV-tilbud,” lyder det fra Jörg Meyer, Chief Commercial Officer hos Zattoo.
Keld Petersen, Head of TV and Content hos Waoo, tilføjer: “Zattoo er blevet valgt som vores partner, fordi de leverer en cloud-baseret løsning, der tilbyder den fleksibilitet og lave latenstid, vi har brug for i dagens digitale landskab. Deres platform passer til vores ambition om at levere en brugeroplevelse, der kan måle sig med internationale tjenester, samtidig med at vi får de nødvendige indsigter i brugeradfærd for løbende at forbedre vores brugergrænseflade. Vi ser frem til et langsigtet samarbejde, hvor vi kan bidrage til fremtidige funktioner og kundeoplevelser.”