Waoo Nyt

Waoo udvider med ny streamingpakke

Fiberselskabet Waoo lancerer i dag yderligere en pakke med samlerabat på streaming-tjenester. Den nye pakke indeholder hele fire forskellige tjenester og retter sig især mod husstande med børn.

”Forbrugerne har taget godt mod den første streamingpakke, som vi introducerede i marts. Det er især fordelen ved at kunne samle sine medieindkøb ét sted, som tiltrækker kunderne. Derfor udvider vi nu med en større pakke, og vi forventer at kunne tilbyde flere nye streaming-tilbud senere i år,” siger adm. direktør Jørgen Steensgaard, Waoo.

Den nye pakke retter sig især mod børnefamilier og byder bl.a. på film og underholdning fra tjenesterne Min Bio og Dansk Filmskat. Min Bio er målrettet børn og omfatter flere end 1000 film og serieafsnit med Bamse, Rasmus Klump, Byggemand Bob m.fl. I Dansk Filmskat finder man – som navnet antyder – en stor samling af danske filmklassikere samt dokumentarfilm og interviews med skuespillere og filmfolk fra de enkelte film.

Pakken indeholder desuden TV 2 PLAY Basic samt Viaplay Film og Serier.

Den nye streamingpakke kan købes fra i dag og koster i en introduktionsperiode 199 kr. pr. måned, hvilket giver en besparelse på 77 kr. pr. måned i forhold til at købe de fire tjenester hver for sig. Fra nytår 2020 vil prisen på pakken være 249 kr. pr. måned.

I marts lancerede Waoo sin første streaming-pakke bestående af TV 2 PLAY Basic og Viaplay Film og Serier til en pris på 149 kr. pr. måned.

Abonnement på Waoos streamingpakker forudsætter fiberbredbånd hos Waoo.

Kilde: Waoo presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard