Waoo

Waoo tilføjer Viaplay Xtra – ny eksklusiv Viaplay tv-kanal

- Undersøger også mulighed for Viaplay Premium

Waoo har tilføjet en ny tv-kanal, Viaplay Xtra, der er tilgængelig både i deres Lille, Favorit og Stor TV-pakker.  Waoo omtaler Viaplay Xtra som en ny, eksklusiv kanal for Waoo-kunder.

Hvad kan du se på Viaplay Xtra tv-kanalen?

Viaplay Xtra giver en bid af den underholdning, der findes på Viaplays streamingtjeneste, så man kunne sige det er en tv-kanal der giver et indblik i hvad Viaplay har at byde på.

Sådan præsenterer Waoo kanalen:

Det er hyggelige komedieserier og neglebidende krimier, opslugende soap- og ungdomsserier, rystende true crime-dokumentarer samt store dramaer, hvor følelserne får frit løb. Kort sagt, prisvindende og bingeworthy serier og film i genrer for enhver smag.

Kanalen er allerede tilgængelig nu uden ekstra omkostninger for både nye og eksisterende TV-kunder.

Waoo melder i øvrigt at de er i fuld gang med at undersøge mulighederne for Viaplay Premium som en mulighed for Waoo kunder. Som bekendt så har Viaplay flyttet noget af sporten fra Viaplay Total pakken, som mange tv-distributører tilbyder, over i en ny Viaplay Premium pakke som distributørerne skal betale ekstra for at tilbyde.

De fleste kommentarer til Waoo’s opslag går også på interesse for Viaplay Premium og knap så meget denne nye reklame tv-kanal for Viaplay.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard