VM fodbold 2018 i 4K via HBB TV?
I Danmark er det DR og TV 2, der har rettighederne til slutrundekampene fra VM i 2018, ligesom det var tilfældet med VM slutrunden i 2014 i Brasilien.Her blev der produceret enkelte kampe i 4K, men ingen af disse var dog tilgængelig i Danmark.
Når VM fodbolden ruller i 2018, så vil vi forvente, at det bliver produceret i 4K, og det kan betyde, at vi også får det at se i Danmark.
Et 4K signal er dog en udfordring i forhold til distribution specielt i forhold til det terrestriske sendenet. På IFA fremviste LG 4K leveret via nettet via HBB TV platformen, og det kunne jo være en mulighed for at få 4K ud til en bredere målgruppe.
LG testen skete i samarbejde med France Télévision og fungerede umiddelbart fint nok, da vi kort kiggede på det, i forbindelse med at vi kom forbi LG’s hal på IFA.