Branche-Nyt

Vinteren gør også sit indtog på Pricerunner

Den første sne på fortovet fik antallet af besøgende hos PriceRunner til at stige kraftigt på udstyr og grej til snevejr.

Alt fra sneskovle og batteridrevne sneslynger til kælke og overtræksbukser forsvinder fra butikkerne som sne for solen.

“Det er især de nye batteridrevne sneslynger, vejsalt og spredere som flest kigger på. De klassiske sneskovle er stadig populære, men drømmen er at slippe for sved på ryggen, når fortovet skal ryddes,” lyder det fra PriceRunners forbrugeranalytiker, Brian Kjer Sommer.

Batteridrevne sneslynger er et hit

Batteriteknologien har gjort det meget enklere at få bugt med sneen. Mange værktøjsmærker tilbyder små håndholdte sneslynger på batteri.

Sneslyngerne minder om en ledningsfri støvsuger i formen, og hvis man i forvejen har matchende batterier til sit værktøj, så er det let at komme i gang.

De 5 mest populære sneslynger:
De 5 mest populære sneskovle:

Vejsalt hitter også online

Som husejer har man pligt til at holde fortovet fri for sne og is. Det har fået efterspørgslen på vejsalt til at tage fart.

I takt med at butikkerne melder udsolgt, er der flere og flere der besøger PriceRunner for enten at bestille en pose vejsalt eller to online – eller for at se, hvilke butikker, der stadig har lidt på lager.

Kælke hitter hos børnene

Endelig kom der sne – og naturligvis først, da børnenes juleferie var ved at være slut. Der bliver hurtigt udsolgt af kælke i butikkerne, og mange bestiller lige nu kælke i håbet om, at sneen bliver liggende lidt endnu eller der kommer mere.

“Når der skal fart på ned ad bakken, så skal det ske med fuld kontrol, og de mest eftertragtede kælke er med rat og/eller bremser. Men også babyslæder er i høj kurs, så mor eller far kan trække de mindste rundt i sneen,” fortæller Brian Kjer Sommer fra PriceRunner.

Top 5 kælke
Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard